Rehabilitering

Når man har fået en rygmarvsskade, er det vigtigt, at man får den rigtige hjælp til at lære at leve sit liv på de nye vilkår. Derfor skal mennesker, der har pådraget sig en alvorlig rygmarvsskade med lammelser og påvirkning af blære- og tarmfunktionen m.v. behandles og rehabiliteres på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

Man vil typisk være diagnostisk afklaret via neurologiske eller neurokirurgiske afdelinger, inden man kommer til disse to rehabiliteringscentre, der er specialiserede i rygmarvsskader.

Desværre ved vi, at det ikke er alle med behov for specialiseret rehabilitering, som automatisk bliver henvist til Hornbæk eller Viborg. I stedet får de ingen eller meget lidt rehabilitering af ikke-eksperter. Man skal derfor være opmærksom på muligheden og om nødvendigt selv kræve en henvisning.

Links:

Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk

Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.