Registranter søges

Dansk Handicap Forbund kæmper for et liv med lige muligheder for alle. Det indebærer, at man kan komme rundt, som man vil, og at den fysiske tilgængelighed er i orden. Den udfordring tager vi seriøst, og derfor barsler vi med en app, som kan hjælpe mennesker med handicap på farten, så de kan se, hvor der er tilgængeligt, og hvor der er udfordringer.

Inden vi går i luften med appen, har vi brug for din hjælp: meld dig som registrant for Dansk Handicap Forbund, og gør en forskel for dine medmennesker. Som registrant for Dansk Handicap Forbund får du adgang til appen som én af de første, og du er med til at skabe grundstenene til det, som, vi håber, kommer til at gøre en konkret forskel i mange menneskers liv. Skriv en mail til registrant@dhf-net.dk og meld dig under fanerne. Det betyder noget for de omkring 350.000 mennesker med bevægelseshandicap i Danmark, og vi har brug for dig!

Med venlig hilsen
Dansk Handicap Forbund