Professor i paraplegi - Fin Biering-Sørensen

Tekst: Viggo Rasmussen

Nyoprettet professorat i neurorehabilitering

vil med støtte fra Sahva Fonden sætte forskning i rygmarvsskader på landkortet.

 

Danmark har fået en

professor i paraplegi -

for første gang nogensinde.

Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet ved Københavns Universitet har oprettet et fem-

årigt klinisk professorat i

neurorehabilitering med særlig fokus på rygmarvsskader

tilknyttet Rigshospitalets Klinik for Rygmarvsskader. Det

sker i flot samarbejde med

Sahva Fonden, som bidrager

med 3/5 af omkostningerne.

Ny platform for forskning

Professoratet vil betyde en

ny platform for forskning i

behandling og rehabilitering

af personer med rygmarvsskader. Der bliver grobund

for mere banebrydende

forskning på tværs af landsdelene, i samarbejde med

beslægtede specialer og

internationale projekter.

For os med ”skoen på” vil det

betyde et forskningsmæssigt

løft, et samlingspunkt - en

såkaldt chair. Og at klinikchefen på Hornbæk/Rigshospitalet stadig er den samme.

For den nyudklækkede professor vil det betyde nye

udfordringer, mere indflydelse og faglig respekt. Og at

vedkommendes arbejdsdag

næppe bliver kortere af den

grund.

Velfortjent titel

Hovedpersonen er naturligvis

vores afholdte, energiske og

allesteds nærværende Mr.

Paraplegi: Fin Biering-Sørensen. Endelig kan Fin føje den

ypperlige og velfortjente titel

professor til sit i forvejen

overvældende CV. Han er

speciallæge i både fysiurgi,

rehabilitering og reumatologi

og har været overlæge siden

1986. Desuden varetager

han en lang række tillidsposter, har publiceret mere

end 300 skriftlige arbejder

og er æresmedlem af RYK.

Akademisk blåstempling

Karsten Junker, der er centerdirektør på Rigshospitalet

er ovenud tilfreds med, at

det efter flere års tilløb er

lykkedes at få professoratet

anerkendt og etableret:

- Det er en stor glæde, at

Fin Biering-Sørensen ansøgte, blev bedømt kvalificeret

og endelig blev ansat som

professor. Professoratet er

således den højeste akademiske anerkendelse af Fins

mangeårige og mangesidede

forskning indenfor betydende

aspekter af rygmarvsskade -

både de fysiske og psykiske

følger og den vigtige rehabiliteringsindsats.

- Fins forskning har været

drevet af interessen for især

klinisk betydningsfulde problemer. Hans mål har fra

starten været at sikre strukturerede og valide data for

så mange af rygmarvsskade des funktioner som muligt.

- Imponerende er det især at

se Fins evne til at engagere

andre lægelige specialer og

sundhedsprofessionelle i sine

forskningsprojekter. Han har

for længst erkendt, at neurorehabilitering kræver koordineret, tværfaglig indsats,

siger Fins arbejdsgiver Karsten Junker.

Det skorter ikke på forventninger, for som direktøren

udtrykker det:

- Med fornyet dynamik og

iderigdom håber jeg, at professorens team/netværk vil

bidrage med væsentlig ny

viden. Det skulle gerne smitte af på tilbud om forbedret

behandling til alle, som er

eller bliver ramt af rygmarvsskade. Et andet løfterigt

aspekt er, at vi forhåbentlig

får lettere ved at tiltrække

flere forskningsmidler og

forskere til neurorehabilitering, når det nu fremstår

med den akademiske blå-

stempling.

Rygmarven forandrer sig

Selv er Fin - som udgangspunkt - lidt mere beskeden

og siger, det bliver ”business

as usual”:

- Når jeg får fem år at gøre

godt med, skal vi naturligvis

fortsætte med at forske omkring de udfordringer, der er

for rygmarvsskadede personers dagligdag. Specielt fokus vil i denne sammenhæng

blive lagt på området spasticitet. Men også hvordan vi

kan udnytte hjernens og

rygmarvens plasticitet (forandringsmuligheder) efter en

rygmarvsskade til at forbedre træningen.

- Til at øge nervesystemets

plasticitet satser jeg på at

anvende elektrisk stimulering, robotter, virtual reality,

hjemmetræning, og på sigt

også forskellige lægemidler

for at opnå det bedst mulige

funktionelle resultat.

- Sidegevinsten ved et professorat er, at vi kan styrke

undervisningen af lægestuderende og andre relevante

grupper ved Københavns

Universitet indenfor rygmarvsskader i de kommende

år. Forhåbentligt kan det

motivere unge dygtige folk til

at arbejde indenfor området

såvel klinisk som forskningsmæssigt, fortæller Fin med

optimistisk røst.

RYK glæder sig til endnu

mange års samarbejde med

Fin! Hjertelig tillykke med

professoratet!

PS. I en personlig lykønskning til Fin kom jeg med et

glimt i øjet til at skrive: ”Der

røg den efterløn - heldigvis!”,

hvortil han prompte svarede:

”Efterløn har, som du sikkert

ved, aldrig været i mine

tanker!

 

 

G

RYK! 2.08 27

GÅ JOHNNY

Kort nyt om forskning

fra ind- og udland

Rygmarvsskadede kan øge deres kondition betydeligt

ved at træne i otte uger på en cykel udviklet til Superman-skuespilleren Christopher Reeve.

Det viser et nyt opsigtsvækkende forskningsstudie ved

Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) i

Trondheim. Hos fem personer med rygmarvsskade blev

iltoptagelsen i kroppen øget med 25 % og hjertets

slagvolumen med 37 %.

Arven efter Superman

Christopher Reeve døde af hjertestop i 2004, men forinden fik han udviklet ”Ergys 2” - en cykel, som NTNU

har videreudviklet. Cyklen har strømførende elektroder,

som fæstnes på de store muskelgrupper i benene,

hvilket gør at musklerne i benene automatisk trækker

sig sammen og sørger for blodgennemstrømning. Netop det at få blodcirkulationen op er ofte en stor udfordring for personer med rygmarvsskade.

Øger hjertes slag

Professor i medicin ved NTNU, Jan Hoff, udtaler, at det

er første gang der dokumenteres ændringer i hjertets

slagvolumen hos rygmarvsskadede. Hjertets slagvolumen og iltoptaget i kroppen er tilsammen indikatorer

for kondition, og dårlig kondition øger som bekendt

risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme, fordøjelsesproblemer og overvægt.

Fremtidigt træningstilbud

Superman-cyklen er vældig kostbar (pris kr. 17.950 $)

og kan kun bruges med hjælp. NTNU vil nu se på, om

der kan udvikles en lignende træning på en enklere og

billigere måde.

Den norske forskning kan måske bane vejen for, at

cyklen i fremtiden også bliver et behandlings- og træningentilbud i Danmark!

Kilde: Norges Handikap Forbunds blad ”Handikapnytt”.

Læs mere på ntnu.no/gemini/2008-01/8.htm. Heraf

fremgår, at nordmændene har suppleret ”Ergys 2” med

en armcykel for at øge blodgennemstrømningen og effekten på hjertet.

Vil man læse mere, kan man søge på ordet ”Ergys 2”,

og frem kommer flere amerikanske hjemmesider med

personberetninger om træningseffekten og om hvor

cyklen forhandles.