Portræt: Thomas Blond Nissen

Sætter pris på nuet

25-årige Thomas Blond Nissen har de seneste to år været selvstændig. Det skyldes ikke mindst, at han har en evne til at se muligheder og løsninger frem for begrænsninger.

Tekst: Lars Stig Madsen

- Lad os sætte os henne i sofaen, siger Thomas Blond Nissen imødekommende, efter han har taget imod mig i virksomheden Sorry Moms lokale på havnefronten i Aarhus. Snakken med Thomas skal handle om at starte egen virksomhed, om ulykken og om mod og muligheder, når det ser sortest ud. 

Ulykken

For Thomas står en aften i 2008 skarpt i erindringen. Det var en aften, hvor valget stod mellem at lave lektier til dagen efter på handelsskolen eller at komme ud at køre med drengene.
- Jeg valgte turen med drengene. Men chaufføren kørte råddent og kunne ikke styre bilen. Den endte med at trille rundt ude på en mark. Jeg blev kastet ud af bilen. Det viste sig senere, at jeg havde brækket ryggen og var lam fra brystet og ned.
For Thomas fulgte et langt genoptræningsforløb og en personlig krise. Han kom tilbage på handelsskolen i Vejle og måtte bruge et år ekstra på skolen, men studenterhuen fik han.  

En idé bliver til virkelighed

Senere valgte Thomas at tage på Egmont Højskolen i Hou. Og det var i den periode, at han i fritiden sammen med vennen Rasmus Cort Hansen arbejdede på idéen til virksomheden Sorry Mom. De har begge en passion for tatoveringer. Men de oplevede, at der manglede passende plejeprodukter til både nye og gamle tatoveringer. Det satte de sig for at udvikle. I samarbejde med en række aktører fik de prøver hjem, som de testede, og til sidst fandt de den endelige formular på deres første produkt.
- Vi vidste, at det her var et ”must-have” produkt til tatoveringer. Ud fra test på blandt andet vores egne tatoveringer kunne vi se, at nye helede bedre og blev pænere. Samtidig udviklede vi en lotion til efterbehandling af ældre tatoveringer, der var falmede og grå, ligesom vi udviklede en solcreme til tatoveringer.
De to iværksætteres ihærdighed har båret frugt. I foråret 2014 vandt deres Tattoo Balm Årets Nichepris ved Danish Beauty Award 2014. Senere samme år blev hele deres produktserie lanceret i Matas’ 150 største butikker i Danmark.
- Ingen af disse ting havde været mulige uden den gruppe af dedikerede mennesker, der støtter op om vores projekt, fortæller Thomas med stolthed og tilføjer:
- I dag er vores produkter spredt ud over det meste af Europa og i Sydamerika via et netværk af specialister fra branchen.

Lysten til at være selvstændig

Selvom ulykken i 2008 satte en brat stopper for de drømme, Thomas havde, har han lært at se muligheder frem for begrænsninger. Ud over at drive firmaet er han godt i gang med at tage en uddannelse som markedsføringsøkonom.
- Det med at give op, ligger ikke til mig. Samtidig er jeg drevet af en lyst til at være selvstændig. Det kræver stor selvdisciplin, men det giver også nogle muligheder. Jeg er min egen chef og kan bestemme, hvornår jeg vil knokle igennem, og hvornår jeg vil holde fri. Samtidig har jeg indflydelse på alle processer og har berøring med alt. Både de kedelige regninger, forretningsstrategien og de spændende aftaler. Det er en lærerig proces, hvor meget er learning by doing.
Selvom Thomas læser til markedsføringsøkonom, tiltaler det ham mere at have fingrene i det praktiske end at sidde på en skolebænk.
- Det bliver mere spændende og relevant, når jeg kan se, hvordan det fungerer i praksis. Jeg har det helt fint med de fodfejl, vi har lavet undervejs, fordi vi ingen erhvervserfaring havde. Når vi fejler, ser jeg det som en lærerig proces.

Sætter pris på nuet  

Thomas ser ikke konsekvenserne af sin ulykke som en begrænsning. Faktisk understreger han, at den også har gjort mange gode ting.
- Jeg har lært at sætte pris på det, jeg har. På det at have venner, familie og leve i nuet. For ingen ved, hvad der sker i morgen. Tingene kan jo hurtigt ændre sig. Så i stedet for at gå og ærgre mig og have ondt af mig selv, tænker jeg over, hvor godt jeg har det i forhold til så mange andre, fortæller han og fortsætter:
- Det giver altid alt andet lige opmærksomhed at sidde i en kørestol. De fleste gange er det positivt. Jeg har ikke noget imod at stå ved min situation. Selvynk og selvmedlidenhed kommer man ikke nogen vegne med.
Thomas opfordrer andre til at gå efter deres drømme.
- Det er en kliché, men med nogle vigtige pointer. Man skal ikke ærgre sig over, at man ikke turde og ikke fik gjort det, man drømte om. Prøv det af! Vend svagheder til styrker. For der er altid en løsning på et problem. Giv aldrig op.

Det er tid til at sige farvel til Thomas. Han skal videre med dagens opgaver. For som selvstændig er der altid nok at tage fat på.

Det med at give op, ligger ikke til mig. Samtidig er jeg drevet af en lyst til at være selvstændig. Det kræver stor selvdisciplin, men det giver også nogle muligheder.