Politik - Antidiskriminationslov

Debat om kommende antidiskriminationlov

På RYKs generalforsamling indledtes dagen med en debat, der havde fokus på den forventede antidiskriminationslov, som Folketingets partier i februar erklærede deres støtte til, og som forventes vedtaget inden årsskiftet.

Tekst: Helle Schmidt og Mikkel Bundgaard

RYK havde til lejligheden inviteret politikerne Pernille Schnoor, Marianne Jelved og Christine Antorini, og det blev en god og nærværende debat med mange spørgsmål til politikerne stillet af fremmødte medlemmer.
Den følgende tekst indeholder de punkter, som RYK ønsker at fremhæve som væsentlige i en lov om antidiskrimination af mennesker med handicap, hvoraf mange af punkterne er input fra debatten på generalforsamlingen.

Fysisk tilgængelighed

er én af de største udfordringer for mennesker med en funktionsnedsættelse. Det handler om bolig, skole, universitet, beskæftigelse, transport og sundhedsvæsenet herunder speciallæger, fysioterapeuter og sundhedsydelser som fx scanninger. I 2009 konkluderede Folketinget, at tilgængelighed er en forudsætning for, at mennesker med handicap kan blive inkluderet i samfundet. Et bredt forbud mod diskrimination, herunder fysisk utilgængelige løsninger, kan derfor langt hen ad vejen være med til at sikre, at vores rettigheder bliver imødekommet.

Kommentarer fra RYK medlemmer:

- Værdig entre. Vi vil gerne ind ad ”hoveddøren” sammen med andre mennesker og ikke blive henvist til bagindgangen.

- Manglende overholdelse af byggelovgivningen vedrørende handicapbestemmelserne er i sig selv diskrimination. En løsning på manglende overholdelse af byggelovgivningen kan være, ud over at klage til byggemyndigheder, også at kunne klage til Klagenævnet. Hertil kommer, at ingen kan påstå, at antidiskriminationslovgivning på tilgængelighedsområdet fordyrer byggeri, da man jo i forvejen skal overholde lovgivningen.

- Det handler om manglende adgang på alle områder. Det hjælper ikke, at vi har adgang til arbejdspladsen, hvis vi ikke har en bil, der kan transportere os, eller en offentlig transport, der kan rumme os.

- Tilgængelighed til fx busser er no-go for brugere af kørestol og rollator. Sammenligner vi os med andre lande, halter Danmark håbløst bagefter. I London er både busser og taxier tilgængelige.

- Forældremøder i folkeskolen skal afholdes, således at forældre med funktionsnedsættelse også kan deltage.

- Manglende tilgængelighed til undervisningslokaler på uddannelsesinstitutioner er en reel begrænsning for at man har lige adgang til uddannelse.

- Bygningsreglement og enfamiliehuse. Her er ny lov undervejs, der forringer fremtidig tilgængelighed.

- Universelt design - at tænke tilgængelighed ind fra starten - koster intet og behøver ikke at fordyre projektet. Danmark halter bagefter i forhold til andre lande.

Uddannelse

Kommentarer fra RYK medlemmer:

- Manglende fleksible løsninger, når det gælder tilpasning af studietid og studieplads. Hvis man på grund af handicap har begrænsede ressourcer, og det ikke er muligt at studere på fuld tid, bør det være muligt at tilpasse studiet.

- Der mangler IT rygsække til nogle studier, og de eksisterende IT rygsække er mangelfulde og ikke tidssvarende.

- På flere uddannelsessteder er det ikke muligt for studerende i kørestol at få adgang til undervisningslokalerne, hvorfor man ikke får samme undervisning som andre studerende.

Forpligtelser i henhold til EU

Danmark har forpligtelser i forhold til EU, hvor den politik, EU fører, er baseret på et forbud mod diskrimination. Man har i EU taget en række initiativer til at fremme rettighederne for personer med handicap inden for bl.a. flyrejser, togrejser, færger osv.

Adgang til sundhedsydelser

På grund af besparelser i rehabilitering af mennesker med rygmarvsskade, har vi ikke samme forudsætninger for sundhed som andre. Eksempelvis har det ikke været muligt at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om livslang kontrol hvert andet år. Der er derfor øget risiko for at udvikle fx diabetes, knogleskørhed, tryksår og nyreskader, som vi som rygmarvsskadede er i forhøjet risiko for at udvikle. Disse følgevirkninger kan, hvis de ikke afdækkes i tide, medføre bekostelige udgifter og fravær fra arbejde, uddannelse og ligeledes give forringet livskvalitet.
Sundhedsydelser skal være tilgængelige for alle. Antidiskriminering hænger også sammen med lige adgang til fx speciallæger, klinikker og fysioterapibehandling, men det hjælper ikke at have adgang, hvis der ikke er tænkt på universel design af såvel klinik som udstyr. Ofte er briksene for smalle, så man ikke kan ligge på dem, eller også kan de ikke hæves/sænkes. Det samme gælder fx scannere.
Vi har ikke ret til sundhed, men vi har ret til sundhedsydelser.

Eksempler fra RYK medlemmer:

- Et medlem efterlyser øjenklinik på Sjælland, hvor det er muligt at komme ind som kørestolsbruger.

- Gynækologiske lejer er som regel ikke anvendelige for mennesker med funktionsnedsættelse.

- Kommunale børnetandlæger på 1. sal uden elevator.

- Speciallæger bor ofte på 1. sal, da lokaler i stueplan i byerne ofte er tiltænkt detailhandelen.

Indkomst sammenlignet med andre

Man bør blive økonomisk kompenseret i forhold til udgifter som følge af handicap, således at man kan opnå samme levestandard som andre borgere i dette land på samme sted i livet. Dette hjælper merudgiftsydelsen med til, men som person med handicap bør man også i alderdommen som pensionist have en værdig levestandard på lige fod med andre borgere.

Kommentarer fra RYK medlemmer:

- Bevilliget merudgiftsydelse bortfalder, når man fylder 65 år, selv om udgifterne er uændret. Dette gør, at folkepensionen udhules af de merudgifter, som man har pga. sit handicap.

- Udgifter til medicin som følge af handicap kan være væsentlig større end for den gennemsnitlige borger, hvilket der ikke nødvendigvis bliver kompenseret for.

- Der bør være ligestilling ved pensionsopsparing.

- Der er ingen mulighed for at fortsætte i fleksjob som andre borgere, der kan vælge at udskyde deres folkepension.

Institutionsanbringelse

Manglen på egnede boliger gør, at rygmarvsskadede kan risikere at blive henvist til plejehjem eller ældreboliger. Vi vil have lov til frit at vælge, hvor vi vil bo og leve det liv, vi vil, selv om vi har brug for støtte.

Bureaukrati og begrænsninger

Bureaukratiet tager uforholdsvis mange ressourcer i hverdagen, da man nærmest skal være socialrådgiver for at kende lovgivningen, så man kan argumentere for sine rettigheder. Derudover er kompenserende foranstaltninger meget ufleksible og kan ikke tilpasses den enkelte.
Med mere fleksible løsninger vil man fx kunne tage hjemmehjælp med på ferie, eller man kan bruge den tid hos fysioterapien, som der er behov for, hvad enten det er 30 min. eller 45 min. Det handler om individuelle løsninger tilpasset den enkeltes behov.

Manglende forståelse i befolkningen

Man skal behandle personer forskelligt for at behandle dem ens, men mennesker med handicap bliver ofte stigmatiseret i den offentlige debat og talt ned til, både politisk og fra befolkningens side. Der mangler forståelse for, at der er nogle mennesker, der har særlige behov for at kunne deltage på lige fod. Det kræver en holdningsændring i samfundet og her bør staten gå foran. Staten har en generel forpligtigelse til at sørge for, at man trods handicap bliver inkluderet i befolkningen, hvilket bl.a. kræver, at man inddrager og omtaler inkluderende.
Det handler om at skabe et mindset, hvor mennesker med handicap er ligeværdige borgere, som på lige fod med andre kan være en del af samfundet. Mennesker med handicap er ikke ”gøgeunger”.

Kommentarer fra RYK medlemmer:

- Afvisning på diskoteker og restauranter pga. af kørestol er nedværdigende.

- At blive placeret foran stolerækkerne i biografen er både urimeligt og ubehageligt.

 

Ovenstående er, som nævnt i indledningen, et udpluk fra debatten på RYKs generalforsamling og giver god indsigt i vores medlemmers udfordringer i dagligdagen og i forhold til, hvor lovgivning om antidiskrimination kan bidrage til et værdigt liv.

Det er også nu, at vi har en enestående mulighed for at forpligte omverdenen til at skabe fysisk tilgængelige løsninger, så alle vi med nedsat mobilitet i højere grad kan deltage på mere lige vilkår. Derfor vil RYK gøre, hvad vi kan, for at påvirke og overbevise folketingspolitikerne om, at fysisk tilgængelighed skal medtages i den kommende lov om antidiskrimination.

 

 

På generalforsamlingen blev debatten rundet af med en aftale om, at RYK fremsendte sine ønsker og bemærkninger til indholdet i den kommende antidiskriminationslov til Pernille Schnoor, Marianne Jelved og Christine Antorini. Ovenstående tekst indgår i et brev, som RYK fremsendte i juli.