Planlæg for livet

Tekst: Jens Bo Sørensen

RYKs forårsseminar blev indledt af Professor
Michael Møller fra Handelshøjskolen i København,
og det var en forrygende start. Michael
Møller viste sig nemlig at være både vidende
og vindende.

At kunne tale både seriøst
og underholdende
om planlægning af privatøkonomien
er vist de færreste
forundt, men Michael Møller
fra Handelshøjskolen (Copenhagen
Business School), fik
rundet emner som pension,
forsikring og investering på
RYKs forårsseminar, uden at
nogle af deltagere kedede
sig - tværtimod!

Vælg de langsynede briller
At planlægge for livet lyder
logisk, men ikke mange gør
det. Michael Møller foreslog,
at man tager de langsynede
briller på, og fx overvejer,
hvilke behov man forestiller
sig at få som pensionist. Er
det her, pengene skal brændes
af, eller er det tidligere?
Skal der lånes nu eller spares
op? Uanset hvad, er der
ikke megen grund til at gemme
til børnene. Al statistik
peger på, at næste generation
vil have mere at rutte
med end os.

Kontroversielt men logisk
Talen om eksperternes rådgivning
var måske kontroversiel,
men såre logisk. For det
er sandt, at bankerne primært
tænker på deres egen
indtjening, og at deres tip
om at købe den ene eller
den anden aktie også bliver
sagt til andre. Som Michael
Møller sagde om gode tip i
investeringsverdenen: Tag
det med et gran salt, og
glem aldrig DAKOLOS-pricippet
- De Andre Kan Også
Læse Og Skrive.

Professor Michael Møller har bl.a udgivet "Den kapitalmarkesstyrede virksomhed", "Kunst-økonomisk set", "Dansk Realkredit genmen 200 år" og den meget roste "Din Økonomi- en bog om tid og penge". Se: staff.cbs.dk/mm/index.shtml