Paradox - tilskuer - idræt

PARAdox

Vi kender det alle. Os, der er vilde med sport. Det er ikke særlig sjovt at komme på de danske stadions - selvom underholdningen sagtens kan være i top - når mange faktorer gør det ulige og ringere for kørestolsbrugere at være tilskuere. Det gælder som individuel tilskuer eller endnu værre som en del af en familie eller en gruppe. Og det er ligegyldigt, hvad det er for en sportsgren, man vil overvære. Og det er ligegyldigt, hvad det er for en bys stadion. Det strider mod al fornuft. Det er et PARAdox.

Den umiddelbare tilgængelighed er mange steder blevet bedre. Parkeringsforholdene har også fået et løft, selvom der aldrig er nok reserverede parkeringspladser tæt ved den indgang, som kørestolsbrugere skal benytte. Det er et PARAdox. 

Og de enkelte parkeringspladser passer ikke altid til de biler, som kørestolsbrugere benytter (eller får bevilget støtte til at købe) – til trods for, at det er kommunerne, der ofte både ejer stadions og bevilger støtten. Men den ene kommunale enhed taler ofte ikke med den anden. Det er et PARAdox.

Det er meget sjældent, at man som kørestolsbruger kan sidde sammen med sin familie eller den gruppe, som man er en del af – venner eller kollegaer. Det betyder, at man bliver sat uden for det sociale fællesskab, som netop er en stor del af oplevelsen som tilskuer til sportsarrangementer. Kørestolsbrugere bliver på den måde fortsat ekskluderet fra de sociale fællesskaber. Det er et PARAdox. 

Det er alt for ofte tilfældet, at alle kørestolsbrugere skal opholde sig det samme sted, og ofte på et mindre attraktivt sted på stadionområdet, hvor man ikke er til gene for andre, men hvor oplevelsen også bliver derefter. Dårligere! Herudover kommer vi aldrig ud over at give andre oplevelsen af, at personer med et handicap udgør en homogen gruppe, som kender hinanden, og som har nok i hinanden. Det er et socialt PARAdox.

Men det værste er måske, at den sportslige oplevelse bliver fuldstændig ødelagt, fordi der ikke er taget hensyn til, at der både kan komme tilskuere, som hylder enten hjemmepublikum eller udepublikum. Der kan kun henvises pladser til kørestolsbrugere ved hjemmepublikummet. Men der er ingen kørestolsbrugere fra FCK, der har lyst til at sidde mellem fans fra Brøndby og omvendt – og det samme gør sig gældende, hvis man kommer til Parken fra Aalborg eller Aarhus, eller om man som tilskuer kommer til eller fra andre byer. Det er simpelthen ikke hyggeligt at blive henvist til at sidde blandt modstanderens fans. Det er et PARAdox.

Det er et PARAdox, at man stadig her i 2019 ikke har fundet ud af, at tilskuere i kørestol har forskellige præferencer og er ligeså brogede som alle andre sportsinteresserede. Det har den konsekvens, at jeg ikke ønsker at komme til FCKs eller Brøndbys kampe som aarhusianer og fan af AGF og kun kan se deres kampe i tv, hvilket PARAdoxalt nok ikke er så godt som NATURligt!

Stig Langvad