Oracle superheltinde i kørestol

Tegneserie
 
Oracle - superheltindei kørestol
 
Tekst Sarah Glerup
 
New Oracle alias Barbara Gordon er den eneste kvindelige superhelt med et handicap, jeg er stødt på. Og så har hun et kærlighedsliv. Summa summarum. Oracle er Gothams sejeste superheltinde med handicap.
At opridse den rødhårede heltindes løbebane er ikke ukompliceret, for der er mange løbebaner at snuble på. Jeg har læst og set lidt af det hele og vil i det følgende – med en vis disrespekt for kilderne, men al mulig respekt for Barbara – tillade mig zappe og shoppe frit mellem materialerne.
 
Barbara Gordons biografi
Barbara Gordon blev oprindeligt opfundet af tegneseriegiganten DC (Detective Comics) og arbejdede som Batgirl og siden Oracle i et væld af DC-tegneserier: Batman, The Suicide Squad, 52, hendes egen serie Birds of Prey, blot for at nævne nogle eksempler. De mange serier udgives sideløbende og udgør ofte alternative verdener, men er også sammenfiltrede; storylines krydser hinanden, helte og skurke besøger respektives tegneserier, og i grove træk taler man om én fælles tidslinje for DC-universet. I nyere tid indtraf den såkaldte ”Infinite Crisis” således på tværs af alle titler, da Batman, Superman og Wonder Woman blev udraderet på én gang. Oracle er her derimod endnu.Barbaras biografi kompliceres yderligere af, at hun ikke alene figurerer i DC’s hæfter, men også i tv-serien Birds of Prey (Warner Bros., 2002), der er ret løst baseret på DC-tegneserien af samme navn. Selvom centrale træk går igen, er tv’s Barbara ikke helt identisk med tuschpennens. Og endelig er der internettets ikke-autoriserede fortællinger, forfattet af ivrige fanfictionskribenter. De repræsenterer yderligere alternative Barbara’er, som absolut er værd at stifte bekendtskab med.
 
Fortaler for kvinderettigheder
Dr. Babara Gordon, af de allernærmeste kaldet Babs, så første gang dagens lys i 1967 i historien The Million Dollar Debut of Batgirl (Detective Comics #359). I sin civile hverdag var hun en forsagt bibliotekar og datter af politikommissær Gordon. I de mørke nattetimer blev hun superhelten Batgirl, der i modsætning til Catwoman og den gamle Batwoman (ikke at forveksle med den nye, der er lesbisk!) ikke tjente til at tilfredsstille Batmans kærlighedsliv, men kæmpede ved hans side med flagrende kappe og ditto rød manke. Det glædede feministerne, og Barbara blev da også fortaler for kvinderettigheder i 70erne.I 1988 blev Jokerens såkaldte ”Killing Joke” på Barbaras bekostning. Som led i hans vendetta mod Batman og Barbaras far, kommissær Gordon, skød Jokeren hende brutalt ned i hendes lejlighed for at sende billeder af den blodige Barbara til hendes far.
 
Ny epoke i Barbaras liv
Kuglen knuste Barbaras rygsøjle og gjorde hende lam fra livet og ned, men fra 1989 (Suicide Squad #23) var hun atter klar til at gøre livet surt for Gothams slyngler under det nye superheltinde-alias Oracle, som kom til hende i en drøm.
Det nye navn markerer en ny epoke i Barbaras liv, idet hun nu bekæmper forbrydere på nye betingelser. Kappen er kasseret, og Gothams gyder erstattet af et højteknologisk hovedkontor skjult i toppen af et af byens klokketårne. Her bruger Barbara sit bibliotekarindblik i informationsteknologi (i tv-serien er hun dog gymnasieengelsklærer) og sin medfødte fotografiske hukommelse til at hacke sig ind i databaser og over-vågningskameraer, så ingen kryb kan gemme sig.
Hendes intellekt er stort set uden lige, og BusinessWeek har udnævnt hende til en af de skarpeste superhelte i amerikanske tegneserier – som eneste kvinde på top-ti-listen.
Barbaras begavelse er da også gennemgående i alle fiktioner, både tegneserier, tv-serier og fanfiction. Tegneren Gail Simone, der står bag tegneserien bag tv-serien, kalder Barbara ”a brilliant master computer operator” og en af DC’s mest fascinerende karakterer. ”She’s fantastic because even just sitting in a chair in a dark room by herself, she’s tremendously compelling. The DCU without her would be a much less interesting place,” fastslår Simone.Ender forbryderjagten i nærkamp, så kan Barbara dog fortsat tæve de fleste fra sin kørestolshøjde: Hendes overkrop er i tip-top form, og en af DC’s største kampsportmestre har lært hende at håndtere stokke og kasteskiver.
 
Nære relationer og frieri
Barbara arbejder ikke alene, men side om side med andre superhelte. Hun har stadig stærke bånd til Batman-familien og teamer up med hans datter Helena Kyle aka. Huntress, men er også med-lem af superheltefællesskabet Justice League of America. Hendes netværk er altså mere omfattende end de fleste superheltes.Barbara har ingen biologiske børn, men især tv-serien skildrer hende som forældreegnet. Den purunge Dinah, der er løbet væk hjemmefra, bliver en slags fosterdatter for hende, ligesom Huntress tidligere har været det. I øvrigt udgøres hendes nærmeste af superheltinderne fra Birds of Prey – i tv-serien først og fremmest Huntress, i tegneserien især Black Canary.
I fanfiction har de tætte venskaber udviklet sig til parforhold, men også i ”autoriserede” kilder har Barbara et kærlighedsliv på linje med sine super-heltindekolleger. Dermed adskiller hun sig fra professor Xavier (Marbles X-Men), der også sidder i kørestol og er overbegavet, men synes uinteresseret i kødets lyster.
I tegneserierne har Barbara et on/offforhold til Dick Grayson aka. Nightwing (der tidligere var den første Robin). De lærte hinanden at kende, allerede da Barbara var Batgirl, og Nightwing blev ulykkelig over hendes skæbne, men lod ikke køre stol komme på tværs af kær-lighed. Efter forskellige forviklinger frier han til hende på ægte superheltemanér: “Barbara, I have to leave in a few hours to try and save the universe, and I don’t know if I’ll be alive tomorrow, but if I am – will you marry me?”. Mere romantisk kan det næppe blive.
 
I tv-serien har Barbara et spi-rende forhold til lærerkollegaen Wade, der inviterer hende ud i første afsnit og blot to afsnit senere er parat til at præ-sentere hende for sine forældre. Der er fra starten problemer i paradis, men de udspringer ikke så meget af handicap, som af Barbaras sideløbende super-heltekarriere, der tvinger hende til at afbryde middagsaftaler i tide og utide.
 
Sexet Babs i kørestol
Rigtig saftigt bliver det aldrig i de autoriserede, familievenlige kilder – men vær forvisset om, at Barbara har et alt andet end kedeligt sexliv i fanfictionuniverserne. Se bare fanforfatteren Zeelees bud på, hvordan Barbaras og Black Canarys liv former sig bag facaden:“You are such a damn Bat, Oracle.” Dinah falls to her knees, the cold steel of the wheelchair knocking her elbows when she collapses against her partner. Babs cups her chin, lifts her face, kisses her eyelids. Dinah tangles her fingers in red hair and pulls her from the chair to the floor, lets Babs kneel over her and kiss her all over, running strong hands over Dinah’s thighs,  breasts, belly.” (uddrag fra historien She Knows Your Devils)
Der findes desuden et væld af Oracle/Huntress-romancer beskrevet online. Man kunne tro, at kørestolen ville inspirere til ridderlige historier, hvori Huntress eller Black Canary redder (og scorer) Barbara, men faktisk er det typisk Barbara, der er den aktive part i romancerne. Og fælles for al fanfiction, jeg har skimmet, er, at Barbara skildres med sit handicap og som absolut attrå-værdig og seksuel. Det er fornøjelig læsning på mange planer.
 
Handicap blot et grundvilkår
Der har i nyere tid været diskussioner om, hvorvidt Barbara burde få sin fulde førlighed tilbage – i New Gotham, hvor selv tidsrejser lader sig gøre, og bioimplantater kan få mennesker til at gennemleve hele liv på tre dage, må det vel være en smal sag at lappe en rygsøjle sammen. En række tegneseriefans mener således, at Barbara ”har lidt nok” og skal på benene igen. Det er fx holdningen på tegneseriebloggen ComicVine, hvor de fleste gæster erklærer sig enige.
Der er dog væsentlige undtagelser – fx skriver xerox-kitty: Next time you see someone in a wheelchair, ask them if they think it’s time to get the use of their legs back. (…) She has been a stronger character as Oracle, and if she starts running around as Batgirl then she’ll be less of a character; just another bint in a skin-tight costume.Den tidligere Batmanredaktør Denny O’Neil har selv sagt det samme og tilføjet, at han fandt det vigtigt, at der også optræder helte med handicap i DC-universet.
Diskussionen om, hvorvidt Barbara skal ”kureres”, er ofte filtret sammen med en ganske interessant diskussion om, hvorvidt Barbara/Oracle er defineret af sit handicap eller ej.Det er jo på en måde dét, xerox-kitty antyder ovenfor – for gåben ændrer vel ikke grundlæggende på Barbara, med mindre hendes identitet er funderet på kørestolen?Med denne pointe i hånden argumen-terer fx bloggeren Joey Esposito for, at Barbara bør rejse sig fra stolen og blive en mere helstøbt karakter.John Ostrander, der sammen med sin kone Kim Yale har udviklet Oracle, er lodret uenig. Han mener, at DC netop fortæller “stories about a compelling fascinating character who HAPPENS to be in a wheelchair(…). Barbara isn’t her handicap; there’s more to her than that.”Cirka det samme siger Barbara selv i tv-serien (afsnit 5), da en pensioneret superheltinde vil vide, om hun virkelig aldrig har fortrudt sit karrierevalg.”What, because I’m in this chair?” spørger Barbara forundret og fastslår prompte: ”No, I don’t regret it. I’m thankful for every moment that I have. And I’m thankful for every moment I had before I got hurt. Not being able to walk doesn’t change why I do what I do. It only affects how I do it.”I fortællingerne om Barbara/Oracle er handicap blot et grundvilkår, et stykke medbragt bagage. Det bliver aldrig hele hendes identitet, hvilket alene de mange saftige fanfiktioner vidner om. I Barbaras liv er der nemlig også plads til venskaber, (foster-)børn, romancer og til at give fæle forbrydere en masse tæsk.Dermed finder vi i DC’s fantasiunivers et af de mest tredimensionelle og realisti-ske bud på en kvinde med handicap – måske lige bortset fra det med at banke forbrydere.
 
Sarah Glerup har en bachelor i film-og medievidenskab og er administrator af blokken handifiktion.dk