Ny viden: Neuropatiske smerter

Neuropatisk smerte – nu og i fremtiden

Tekst: Sara B. Jager

Livet med en rygmarvsskade har mange udfordringer, som jeg som ikke-rygmarvsskadet har svært ved at sætte mig ind i. Det spænder fra åbenlyst praktiske udfordringer ved at sidde i kørestol til mere intime problematikker og ikke mindst neuropatiske smerter.  
Jeg er PhD studerende på Aarhus Universitet, hvor jeg forsker i, hvordan neuropatisk smerte opstår. Det kan beskrives helt kort: Neuropatisk smerte opstår på grund af en skade på nervesystemet. Bum. Det var den PhD.
Så simpelt er det selvfølgelig ikke. Selve skaden på nervesystemet kan opstå på mange måder, for eksempel på grund af en direkte skader på rygmarven, som konsekvens af et slagtilfælde eller efter mange års diabetes. For at forstå, hvordan en skade på nervesystemet kan ende i neuropatisk smerte, er det vigtigt at forstå, hvordan almindelig smerte dannes i et ikke-skadet nervesystem.

Almindelig smerte har en beskyttende funktion

Oplevelsen af smerte forudsætter, at hjernen er blevet gjort opmærksom på, at man er i gang med noget, der potentielt set er farligt. Hvis du tager fat ved et brændende varmt fad, der lige er kommet ud af ovnen, opdager nervecellerne i hånden, at du er ved at brænde dig. Nervecellerne i hånden er ikke selv i stand til at gøre dig opmærksom på det, så de sender et signal til nervecellerne i rygsøjlen. Nervecellerne i rygsøjlen er heller ikke i stand til at gøre dig opmærksom på situations alvor, så de sender signalet videre til nervecellerne i hjernen. Nervecellerne i hjernen får input fra alle nerveceller i kroppen og vurderer på baggrund af det, hvor meget smerte, du skal føle. Det vil sige, at smerten, du føler, dannes i hjernen på baggrund af alt den information, hjernen modtager. I det konkrete tilfælde vil hjernen producere en masse smerte, så du skynder dig at slippe fadet og derved får så lille et brandsår som muligt. På den måde har almindelig smerte en god og beskyttende funktion.

Neuropatisk smerte skyldes ikke kun nerveceller

Når nervesystemet ødelægges, kan det miste sine normale funktioner, hvilket blandt andet kan gøre, at smerterne ikke længere har en beskyttende funktion og i stedet opstår uden grund. Det er disse smerter, der kaldes neuropatiske smerter.
Ved neuropatiske smerter er det ikke kun nervecellerne i hånden, rygsøjlen og hjernen, der er involveret, men også deres hjælpeceller. En nervecelle er en top specialiseret celle, der er rigtig god til at sende besked videre op til hjernen, men som til gengæld har brug for konstant hjælp til at overleve. Den hjælp får nervecellen fra sine hjælpeceller, som konstant overvåger den og sørger for at den har det godt. Når nervecellen bliver beskadiget, sender den blandt andet en besked om det til sine hjælpeceller. Hjælpecellerne bliver bekymret over nervecellens tilstand og sender en besked tilbage om, at den skal sende signaler til hjernen. Signalerne bliver i hjernen opfattet som om der er noget helt galt, og hjernen forsøger at redde situationen ved at få dig til at føle smerte, så du kan gøre noget ved situationen. Men da smerten skyldes en skade på selve nervecellen, er der sjældent noget, du kan gøre ved det, og smerten har dermed ikke nogen beskyttende funktion.
Neuropatisk smerte adskiller sig også fra almindelig smerte ved ofte at have en vedvarende karakter. Smerter fra et brandsår forsvinder med tiden som brandsåret heler, mens neuropatiske smerter ofte bliver ved. Det skyldes, at det er svært for nervecellen at hele og blive rask igen.

Nuværende behandling og et glimt af fremtidig

Den nuværende farmakologiske behandling mod neuropatisk smerte er ikke dækkende og giver ofte ikke fuld smertedækning. Eksempler på farmakologisk behandling er epilepsimedicin (fx gabapentin) og tricykliske antidepressiva (fx imipramin). Generelt virker medikamenterne ved at påvirker nervecellerne. På nuværende tidspunkt har man ikke udviklet medicin, der er rettet mod hjælpecellerne, hvilket skyldes manglende viden om hjælpecellernes præcise rolle.
Min forskning handler om at forstå, hvordan hjælpecellerne er involveret. Mere præcist handler den om, hvordan hjælpecellerne fortæller nervecellerne, at de skal sende signaler til hjernen. Målet er, at når vi forstår beskedens form, kan vi ændre den farmakologisk og dermed sørge for, at nervecellerne ikke sender signaler til hjernen og på den måde undgå udviklingen af neuropatisk smerte.

Sara B. Jager er PhD studerende på Aarhus Universitet, Health, Biomedicin. Afleverer sin PhD i maj 2018. Holder foredrag om smerte ved Talerøret: taleroeret.dk/foredrag.