Hånden på hjertet eller hånden på pengepungen

rosendahlhandic...
Offline
Joined: 18/08/2011

Hvad er drivkraften bag de private servicefirmaer på handicapområdet – økonomi eller lyst?

Debatindlæg af Mikkel Rosendahl

Igennem en længere periode er vi blevet ringet op af borgere med en BPA-bevilling, der er voldsomt frustrerede. De bliver nemlig afvist af private servicefirmaer – firmaer der bryster sig af at varetage det administrative ved en BPA hjælperordning

Borgerne bliver afvist af flere grunde. Det kan være fordi, at administrationsbidraget fra borgerens kommune er meget lavt, så der reelt ikke er frit valg på området. Det kan også være fordi, at borgerens kommune ikke efterlever regler og retningslinjer i lovgivningen i forbindelse med pension, løn under sygdom og oplæring.

Administrationsgebyret varierer fra kommune til kommune, og JA, der er nogen kommuner, der har en forventning om, at man som administrator nærmest skal arbejde gratis. Men er det i dette tilfælde kun økonomien, der tæller?
Selvfølgelig skal firmaet løbe rundt økonomisk, men spørgsmålet er, om vi kan tillade os som handicapservicefirma at vælge en borger fra?

Det mener jeg ikke, at vi kan. Der er jo en grund til, at netop denne borger vælger et privat servicefirma. Derfor er det efter min bedste overbevisning vores pligt og ansvar at tage os af enhver borger, der måtte have behov for hjælp og vejledning uanset størrelsen af pengeposen, der følger med bevillingen. Vi må ikke sige nej til borgere med en BPA-bevilling!

Derfor er det også vores ansvar som private aktører at ”tage kampen” imod de kommuner, der ikke følger lovgivningen på området? Det står jo sort på hvidt, hvad borgerens kommune er forpligtet til at dække, når det kommer til en BPA ordning.
Kan vi så som privat aktør på handicapområdet tillade os at sige nej?

Nej, det kan vi ikke!

Hvad mener I ????

rosendahlhandic...
Offline
Joined: 18/08/2011
Hej Webmaster. Mit Firma

Hej Webmaster.

Mit Firma hedder rosendahl handicapservice.

Venlig hilsen

Mikkel

admin
Offline
Joined: 10/02/2012
Jeg vil gerne vide hvilket

Jeg vil gerne vide hvilket firma du, Mikkel Rosendahl, kommer fra.
Bare så der er rene linier.

webmaster