Tilgængelighed i Ribe

autrup
Offline
Joined: 12/09/2008

I RYK 3 2011 skriver Birgitte Bjørkman on serværdigheder og tilgængelighed i Ribe. Det var en fin artikel, som giver én lyst til at se nærmere på byen. Birgitte nævner også de mange brolagte veje, som jo kan være noget af en udfordring, men da kan vi jo glæde os over, at Ribe er en af de middelalderbyer, som Realdania m.m. poster en forfærdelig masse penge i for dels at afdække og forhåbentlig også at afhjælpe byernes tilgængelighedsproblemer. Efter en kirkekoncert i Domkirken ville vi så gæste Restaurant Kolvig, der som Birgitte beskriver, kan besøges via en trappeinddelt nedkørsel bag om bygningen. Den var meget stejl men til alt held forhindrede et solidt gelænder ved trappens fod et ufrivilligt åbad. Indgangen var niveaufri. Maden var formidabel. Betjeningen helt i top.Et ca 25 cm højt trin gjorde, at toiletbesøg kun var muligt ved andre gæsters eller personalets hjælp. På toilettet var så snævert at kun knæene kunne komme indenfor, og der skulle bakkes ud.. Selv en rimelig stærk inkomplet paraplegiker kunne ikke ved egen hjælp drive sin kørestol tilbage til byens gader.
Venlig hilsen
Jørn Autrup