Kajak sejlads

buster
Offline
Joined: 13/08/2010

Kajak sejlads.
Lyngby Handicap Idrætsforening (LHIF) afholder i weekenden 27.-28. august et kajak-arrangement ved Falsled på Fyn. Falsled Kajakklub stiller med en række hjælpere og instruktører, og både nybegyndere samt mere øvede vil kunne få noget ud af arrangementet. Lørdagen vil blive brugt til småture i det smukke område, og nybegynderne vil blive oplært i at få balancen. Søndagen tager vi lidt længere ture og prøver evt. kæntringsøvelser. For personer der har dårlig balance, vil vi finde løsninger med stropper, skum krydsfiner o.lign. Der er mulighed for overnatning på en ungdomsskole/fritidshjem i Fåborg mellem lørdag og søndag, hvor der er handicaptoilet/bad og rimelige forhold for kørestole. Der er imidlertid ikke senge og kun et begrænset antal madrasser, så det kan blive nødvendigt selv at skulle medbringe en madras. Prisen pr. dag er 200 kroner excl. mad. Der er et par ledige pladser endnu, og er du interesseret i at deltage, så send en mail på denne adresse (lhif.dk@gmail.com) og oplys om du vil være med begge dage eller blot en af dagene.
Bedste hilsner
Buster/LHIF