Flyttebesværligheder

Cheasy
Offline
Joined: 10/03/2010

Ventetid på bevillinger mm.
Jeg er så træt af Århus Kommune. Flyttede hertil den 26. februar. Havde i forvejen ringet til visitationen og fortalt, hvornår jeg ankom.
Og ringede så igen til visitator mandag den 28. februar og fortalte, hvilke bevillinger, jeg var vant til fra Silkeborg, og at jeg søgte de samme her i byen.
Det var rengøringshjælp, handicapkørsel, bevilling på katedre og bleer, merværdiydelse samt ledsagerordning.

Og hvad er der så sket indtil nu?

Ja handicapkørsel fik jeg rimeligt hurtigt...efter 14 dage. Men resten har jeg rykket for i en uendelighed...hver gang undskylder de med dårlig normering og lange ventelister.

Ang. rengøring har jeg i dag måttet lede efter en privat hjemmeservice på De gule sider...og fandt så en person, som er villig til at komme og gøre rent i morgen...efter næsten 1½ måned uden rengøring. Det var en ældre mand...pensionist..men hvad gør man ikke, når skidtet ligger tommetykt!

Bevilling på bleer er givet, men jeg har ikke set skyggen af blekasser, som automatisk skulle sendes til mig første gang. Da jeg i går ringede til leverandøren, fik jeg at vide, at de ikke havde fået besked endnu. Så ringede jeg til tilbage til kommunen og krævede, at de gjorde noget NU, for jeg har næsten ikke mere tilbage af nogen ting...og de sagde så, at de ville bestille det som en hastesag...så nu venter jeg så på det.

Angående ledsageordning, så rykkede jeg for det for 14 dage siden...og fik så at vide, at det slet ikke var kommet videre...det viste sig, at jeg selv skulle kontakte en anden afdeling, hvad jeg ikke havde fået at vide. Nu har jeg så fået og udfyldt spørgeskema og sendt det retur...og må så bare vente......!

Og angående merværdiydelse...så har jeg udfyldt skemaer...i lange baner...rekvireret dokumentationer for medicinudgifter mm...har også fået at vide, at jeg er selvskreven til at få mindstebeløbet udbetalt, men at der godt kan gå noget tid.
Og i mellemtiden har jeg ikke fået det udbetalt siden 1. februar i Silkeborg, hvor jeg fik at vide, at det nu var Århus K. der skulle udbetale mig, indtil en ny afgørelse er truffet. Det har jeg også fortalt dem her i Århus...jeg har dokumentation for det, men først ville de ikke give mig ret i, at det forholdt sig sådan...siden har en anden medarbejder givet mig ret, da jeg fortalte, at jeg kunne dokumentere det, mens trods gentagne telefonrykkere, har jeg ikke fået noget udbetalt endnu.

Jeg var ellers så lykkelig for, at jeg nu endelig kunne komme her til byen, men min glæde bliver lidt falmet, når det skal være så besværligt det hele.

Så kære RYKère...vær forberedt på lidt af hvert, hvis I flytter til en anden kommune...specielt Århus...fandt for øvrigt i går en side på nettet, hvor der står noget med, at Århus Kommune har fået smæk over næsen af Det sociale Nævn for ikke at give nye borgere ordentlig vejledning.
V.H. Else