Er døden en rettighed?
Indbydelse til debataften
Onsdag den 8. September
Er døden en rettighed?
Hvor går grænsen mellem behandling og mord?
En aften om aktiv dødshjælp (eutanasi)
Egmont Højskolen indbyder til en debataften om aktiv dødshjælp. Debatten dukker op i medierne med jævne mellemrum. Målinger viser, at et flertal af danskerne går ind for indførelse af aktiv dødshjælp. Et flertal af Det Etiske Råds medlemmer fraråder, at man indfører aktiv dødshjælp og samtidig rejser aktiv dødshjælp en række etiske, juridiske og menneskelige spørgsmål:
* Hvem skal have adgang til aktiv dødshjælp?
* Hvordan skal aktiv dødshjælp håndteres juridisk?
* Hvordan sikrer man, at patientens ønske om aktiv dødshjælp ikke skyldes, at han eller hun føler sig til besvær eller uønsket?
* Har alle ikke en ret til at bestemme over sit eget liv og altså også, om man ønsker at afslutte livet?
Mød og debattér med:
Jonas Dahl, Folketingsmedlem (SF)
Klavs Birkholm, Journalist, medlem at Det Etiske Råd
Praktiske oplysninger:
Tid: Onsdag den 8. September kl. 20.00 – 21.45.
Sted: Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, 8300 Odder.
Pris og tilmelding: Arrangementet er gratis og tilmelding ikke nødvendig.
Det er muligt at spise aftensmad sammen med eleverne. Pris: 50 kr.
Tilmelding til maden senest den 1. september til mp@egmont-hs.dk
Vel mødt til en vigtig debat.
