Dækning af transport til fritids aktiviteter
Skrevet af dansken26, Ons, 26/05/2010 - 12:32
Hej!
Er der nogen her der ved noget om dækning af transport til sport og fritids aktiviteter?
Jeg har søgt om dækning under §100, men fik afslag!
Jeg bor selv i Herning og det jeg ville have dækket var transport til kørestolsrugby i viborg.
Herning kommune sagde til mig at jeg at jeg jo "bare" kunne melde mig til kørestolsbasket da det ligger i Herning!
Men da jeg er tetraplegiker er kørestolsbasket desværre ikke en sport jeg kan deltage i pga. balance osv.
Er der en der kan hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Lasse Stick
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Hej Lasse!
Jeg kender ikke reglerne på dette område, men jeg synes bestemt, du skal anke afgørelse, da kommunens begrundelse jo decideret er forkert. Det er muligt, at de kan finde en anden begrundelse at give afslag ud fra, men de skal da i hvert fald ikke have lov til at henvise til, at du kan gå til noget, som du rent fysisk ikke er i stand til. Det er da for langt ud og tyder på, at din sagsbehandler absolut intet kendskab har til handicapidræt og hvad dit handicap indebærer.
Lotte
Hej Lasse
DHIF kender nok mere til handicapidræt end din sagsbehandler
Kilde DHIF:
Kørestolsbasketball spilles fortrinsvis af kørestolsbrugere med god armfunktion. Andre handicapgrupper som f.eks. benamputerede eller folk med dårlige knæ m.m. der ikke bruger kørestol til dagligt, kan dog også deltage. De fleste klubber har materiel/stole til rådighed.
Der spilles med ganske få undtagelser efter de samme regler som for gående spillere under Dansk Basketball Forbund
http://www.dhif.dk/sport/defaultDHIF.asp?sportID=247&id=69
Kørestolsrugby er en hovedsageligt idræt for rygmarvsskadede både mandlige og kvindelige atleter med nedsat håndfunktion. Også andre handicapgrupper kan klassificeres ligeledes med nedsat håndfunktion. Spillerne klassificeres i en af 7 klasser: 0.5, 1.0, 1.5, 2.0, 2.5, 3.0 og 3.5, afhængig af dennes grad af handicap. De højere klasser tildeles spillere som har en lavere grad af handicap og de lavere klasser tildeles de spillere som har en højere grad af handicap.
http://www.dhif.dk/sport/defaultDHIF.asp?sportID=249&id=83
Mvh
John
PS. Glæder os til at se dig i Full-Pull Viborg, www.full-pull.dk
Hey
Tak til John og Lotte.
Og vi ses snart i hallen John :)
Mvh
Lasse Stick