Billeje med håndbetjent speeder og bremse i USA
Skrevet af Wazar, Man, 25/01/2010 - 14:12
Hej,
Jeg planlægger en tur til USA, - Californien, Las Vegas, Grand Canyon, mm. og har brug for en at leje en bil med håndbetjent speeder og bremse. Jeg har hørt at dette skulle findes, men mit rejsebureau har svært ved at finde noget. Jeg vil derfor gerne høre fra nogen som ved hvad der er af muligheder.
Mvh.
Wazar
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Alle biludlejninger i USA har biler med håndbetjening, så det kan ikke være noget problem. Derovre har de nemlig en lov om AntiDiskrimination, så der skal være lige muligheder for alle.
Problemet kan være kvaliteten af håndbetjeningen, det er ikke altid dansk standard.
Men jeg har da lejet en bil med fastmonteret højrehåndsbetjening af speeder og bremse, det var en Chrysler V6 og jeg tror det var i Avis, men det kan jeg ikke huske. Det var igennem FDM og de troede heller ikke på det i Danmark, men de blev da klogere, da jeg sagde det er bare at ringe.
Tror du overhovedet dit rejsebureau har ringet derover og spurgt?
Hejsa
Det billigste biludlejningsfirma jeg har kunne finde hedder www.ebiludlejning.dk - I feltet "andre ønsker/behov" skriver du blot "håndkontrol til højre hånd" - så modtager du et tilbud fra firmaet - så plejer jeg lige at ringe og kontrollere at de har forstået min ordre, hvis alt er som det skal være godkender man tilbuddet og ca. en
uge før eller min. 48 timer før du skal bruge bilen modtager du den endelige voucher.....
Jeg har lejet bil sådan 2 gange og det har bare virket og grebet der er bygget ind i bilen er ethåndsgreb med speeder og bremser - ligesom jeg har herhjemme.....Du vælge bare den bil du gerne vil have og de bygger grebet ind i den..........
Dejlig og uden besvær - gid man kunne det herhjemme...!!
Ps. man kan god støde på en engelsk talende hvis man ringer til firmaet - hvis du ikke vil det spørger du blot efter en dansk talende...
God tur!!
Hej Wazer,
Du kan hos "de store" udlejningsselskaber i US booke en "handicap bil" direkte på deres hjemmeside.
Du vælger bilen med automatik, vælger "hand-control" samt om du vil have betjeningen til venstre eller højre side.
Oplys flyselskab samt fly nr - så står bilen klar til dig når du ankommer i lufthavnen.
Ganske Enkelt!
Jeg har gjort dette flere gange - og det har fungeret hver gang.
Hos de store selskaber er kvaliteten som i Danmark
Jeg har selv mest benyttet nedenstående:
AVIS - www.avis.com
Hertz - www.hertz.com
God tur
/Niels
Hej Niels
Siden du har prøvet at leje biler med hand control hos Hertz og Avis, er det denne type hand control, der er installeret i bilerne?:
http://www.wheelability.com/
I øvrigt er det meget let at booke biler med hand control hos Hertz. Det gør man direkte på deres hjemmeside. Hos andre skal man efterfølgende skrive til udlejningsselskabet. Hos Hertz er det ikke dyrere.
/Pham
Mange tak for de gode svar!
Det lader til at mit rejsebureau er lidt tunge i det, så det er nok bedst jeg selv bestiller.
Jeg skal i øvrigt dele bilen med en rejsefælde som har alm. kørekort. - Er der nogen der ved om dette er et problem? I min egen bil har jeg aftagelig fodspeeder og beskyttelse over fodbremsen så bilen hurtigt kan gøres klar til personer med alm. kørekort. Mine ben er lidt uregerlige så jeg har det bedste med at jeg ikke ved uheld kommer til at træde på nogle pedaler.
/Wazar
Hvis du bruger www.ebiludlejning.dk kan du "vinge af" at i er to chaffører...
Hvis dine ben er lidt urolige - så prøv at "opfinde" et eller andet du lige kan dække pedalerne med - det vil være det nemmeste....
Husk at få dit invalideskilt med - det gør parkeringen lidt nemmere!!
Jeg ved ikke lige om det er så godt ide med invalideskiltet...Så vidt jeg ved er den ikke gyldig i USA, da det er en EU skilt.
Jeg anbefaler at kontakte politi eller andre myndigheder i den stat du skal til, og spørge om du kan bruge EU skilt...
Jeg har selv fået en parkeringsbøde for 10 år siden i Los Angeles, for at holde "ulovlig" i en handicap bås. Og derover tager de VIRKELIG ved når man uberettet bruger sådan en bås... Jeg fik en bøde på 500 dollars (bare det var sådan i Danmark, så kunne vi nok slippe for en del parkerings-snyltere) :-)
Jeg har et par gange lejet biler med håndbetjening i USA, og det har fungeret perfekt. Sidste gang for 4 år siden hvor jeg 18 dage kørte Florida rundt i en Cadillac DeVille. Og selvom håndbetjeningen var af den simple slags der kan monteres på under ½ time, så virkede det faktisk bedre end på min bil hjemme i danmark.
Hilsen
Brian J.
Har allerede fået et godt tilbud fra ebiludlejning, som var så venlige at ringe mig op, - fin service.
Finder nok ud af et eller andet så mine ben holder sig fra pedalerne.
- Wazar