bevilling af cultura drik

jesper pedersen
Offline
Joined: 13/01/2010

Hej alle.
Jeg er paraplegiker på snart 7. år.
I alle de år har jeg fået dækket tranebær saft og cultura drik som en merudgift.
Nu har jeg lige modtaget brev fra kommunen som skriver, at de har strammet op omkring disse ting.
Min sagsbehandler mener ikke at det er videnskabelig bevist at nogen af delene hjælper.
Da jeg lå i Viborg i sin tid, blev vi dagligt proppet med tranebær saft, da de mente at det forbyggede blærebetændelse.
Samt at cultura drik kunne forbygge dårlig mave.
Jeg skal nu kunne dokumentere at det kan hjælpe personer som alle os.
Er der nogen af jer der har en ide om hvor jeg søger oplysningerne ????
Håber i kan hjælpe :-)

Venlig hilsen Jesper

jh
Offline
Joined: 22/05/2008
Jeg er bange for at du har

Jeg er bange for at du har en dårlig sag. Der foreligger ikke entydig videnskabelig evidens for at tranebær eller cultura er gavnligt for rygmarvsskadede.

I praksis vil kommunen formentligt kunne kræve, at du skal have en læge til at attestere at tranebær og culturadrik har en sundhedsmæssig effekt hos dig fordi du er rygmarvsskadet. Dvs. at produkterne skal have en særlig gavnlig virkning hos dig som rygmarvsskadet, som ligger ud over at produkterne måske har gavnlige virkninger hos alle mennesker. Jeg tror det bliver svært (men ikke nødvendigvis umuligt), at finde en læge med erfaring indenfor rygmarvsskader, der vil lægge navn til en attest, der siger at du har behov for cultura-drik og tranebærsaft. Hvis ikke Viborg kan hjælpe med en sådan attest, kan du jo forsøge at snakke med din egen læge.

Med alt respekt for Peters forslag, så tror jeg ikke at det er farbar vej. Du kan finde masser af mere eller mindre officiel information på nettet, der udtaler sig for eller imod en lang række kosttilskud. Det er helt umuligt for en sagsbehandler at vurdere hvilke af disse informationer der er korrekte eller troværdige. Kommunernes sagsbehandling er derfor som udgangspunkt baseret på specifikke lægeerklæringer, der er indhentet i den enkelte sag - og det skal vi være glade for. Prøv at forestille jer, hvilke negative konsekvenser det kunne have, hvis vi kunne få afslag på et hjælpemiddel eller medicintilskud, fordi sagsbehandleren havde læst på nettet at det ikke virker?

phhmw
Offline
Joined: 26/05/2008
Kære Jesper. Jeg kan

Kære Jesper.
Jeg kan desværre ikke hjælpe med klinisk dokumentarbare artikler eller §er. Men her må RYKs socialrådgivere komme på banen.
Men hvis Viborg tilbyder cultura og tranebær er der selvfølgeig en grund dertil.

Jeg er ikke, hverken para eller tetra, men har dog viden nok til at vide at begge de 2 ting du har fået afslag på har en virkning.
Tranebær for at give urinen den korrekte PH-værdi for at undgå blærebetændelse, uden kemisk medicin.
Cultura skulle vel ikke være nødvendig at beskrive. Hvad tænker din sagsbehandler dog på?

Da jeg i gennem 1 år var på Metadon fik jeg udskrevet energidrik da min mave blev ødelagt.

Men hvis ikke din sagsbehandler eller kommune har kendskab til hvor store problemer en paraplegiker kan få med sin mave og blære skulle de skamme sig. Jeg vil foreslå dig at kontakte Viborg omgående for at få en udtalelse fra dem evt en skrivelse /recept om hvorfor du SKAL have dette.

Du skal omgående anke det afslag inden de 4 ugers frist. Vigtigt.

Grunden til afslaget mener jeg skal findes i at kommunerne pt skal spare fordi at deres ansvarsområde fra Regionerne nu rigtig er ved at gå op for dem, da alle regningerne er begyndt at tilflyde kommunerne. Du bliver ikke den eneste i fremtiden der vil få afslag på det nævnte. Håber du også vil kontakte RYKs socialrådgiver.

PS kommunerne er også begyndt at inddrage kørsel til vederlagsfri fysioterapi.

Held og lykke med det hele

Peter

ps: fandt dette fra Radiodoktor Carsten Vagn-Hansens hjemmeside www.radiodoktoren.dk : "Der findes også naturlige måder at dæmpe inflammationen på, fx ingefær eller Gitadyl, og man kan forebygge urinvejsbetændelse med tranebær saft eller –kapsler........ Det er også vigtigt at drikke rigeligt af vand eller saftevand, fx tranebærsaft." det er meget muligt at han er alternativ med at Viborgs læger foreskriver det må der være noget om det eller...?????

Fra Scleroseforeningens lægebrevkasse:

Spørgsmål:
Jeg blev diagnosticeret med scelerose i maj måned sidste år. Jeg har nu to gange siden jul haft blærebetændelse med efterfølgende (pseudo)attakker (balanceproblemer m.m.).

Jeg vil gøre alt for at undgå infektion, da attakkerne, efter min mening, er voldsomt forstyrrende for min dagligdag.

Jeg drikker tranebærsaft hver dag og bruger lange underbukser, hvis det er køligt. Kan jeg gøre mere? Jeg drikker desuden 1½ - 2 liter vand hver dag og bestræber mig på at tømme blæren helt, men det lykkes nok ikke altid. Hvis jeg drikker endnu mere vand, vil det så have en effekt? Gennemstrømningen vil jo blive større men vil det mindske risikoen for infektion?

Ekspertens svar:
Du skal tømme blæren cirka hver 3. time i dagtiden. Hvis der går længere tid mellem blæretømningerne, har selv få bakterier i urinen tid nok til at formere sig og blive til så mange, at de kan udløse blærebetændelse. Jeg vil også anbefale vandladning efter sex.

Det er vigtigt, at tømme blæren bedst muligt hver gang. Det gør du ved, at sætte dig godt tilrette på toilettet hver gang. Når du føler, at du er færdig, skal du forsøge at tisse endnu en gange, men først efter en pause på mindst 1 minut. I pausen er det en god ide at rejse sig og gå omkring, for derefter at sætte sig igen. Kommer der en portion, skal du igen holde pause og forsøge for tredje gang.

Du skal fortsætte med at drikke så meget, at urinmængden per døgn er omkring 2 liter. Hvor meget det er, afhænger dels af, hvor meget du sveder, og dels af hvad du spiser (for eksempel suppe). Fordelen ved større urinmængde er usikker.

Fortsæt også med tranebærsaft (2 glas daglig) eller 2 tranebærkapsler 3 gange daglig.

Hvis du alligevel oplever at have 2 episoder med rigtig blærebetændelse per 3-4 måneder, kan forebyggende tabletbehandling komme på tale. Bakterier i urinen uden symptomer tæller ikke som blærebetændelse. Man kan vælge mellem 1 tablet nitrofurantoin á 50 mg eller trimethoprim á 100 mg, til sovetid i 6 måneder. Højere doser ødelægger tarmfloraen og kan ikke abefales.

Af Peter Klarskov, Læge: urolog, d. 18.04.2009.

Læs fra Cultura Videncentre: http://www.culturavidencenter.dk/Tarmflora-og-helbred/ og sendt hele l...... til din sagsbehandler.