urinvejsinfektion

Vi er et par på henholdsvis 43 og 31 år og min mand den unge af os blev tetraplegiker for ca. 1 år siden.
Han har stort set siden lidt af kronisk blærebetændelse og nu vil vi høre om der er nogen der har nogle gode
erfaringer med hvad man evt. kan gøre.
Det skal lige nævnes at vi kateriserer og vi snakker om man evt. skulle ud i nogen andre løsninger på det
med at tømme blæren da vi lever et meget udadvendt liv og det med hele tiden at skullle katerisere er
et problem.
Marianne

I RYKs bog "Para- og tetraplegi - håndbog for rygmarvsskadede" er der nogle nogle gode råd. Kan bestilles med en mail til info@ryk.dk

Til info kan jeg oplyse at jeg havde 9 infektioner mens jeg var i "hospital" miljøet. Blev udskrevet i Juli, har ikke haft en eneste endnu. Nogen er bare meget modtagelig for fremmede bakt. Ellers husk masser af vand + tranebærsaft.

Hej Marianne.

Jeg har fast kateter og har haft siden 1991. Jeg har i al den tid haft en kronisk blærebetændelse. Jeg har dog aldrig haft vrøvl med den bakterie. Vi har ligesom indgået en aftale. Jeg kommer ikke efter den med medikamenter og den genere ikke mig. Desuden vil lægerne ikke behandle den, for den vil komme retur kort efter.

Jeg drikker meget vand for ikke at komme ud i problemer. Det har virket fint indtil videre.

Jeg har med vilje fravalgt katerisering, da jeg syntes det er for besværligt og jeg tror selv på det giver flere bakterieproblemer. Især hvis man er uden for sit eget miljø meget. Det knibber også med at komme på toiletter når jeg er ude. Både i private hjem og især i byen. En del af de offentlige toiletter er desuden ikke særlig rene.

Jeg har ikke lyst til at bruge krudt og tid på katerisering. Et fast kateter virker rigtig fint for mig, selvom mange læger er imod.

Håber i finder en løsning