Barn af handicappet?
Skrevet af pinkrose, Lør, 13/12/2008 - 12:23
Hej
Jeg efterlyser børn af handicappede forældre/forælder.
Har du en mor eller far der er handicappet, og kunne du tænke dig at dele din historie med mig, som også er barn af en handicappet mor?
Jeg er i dag 34 år og er pt. i gang med at undersøge hvilket behov der er for hjælp til denne målgruppe.
Jeg har ingen kontakt med andre børn af handicappede og har heller aldrig haft det, så jeg er lidt nysgerrig på, om du har fået nogen form for hjælp i forbindelse med din mor eller fars handicap eller om du overhovedet har eller har haft behov for at komme i kontakt med andre i lignende situation.
Alder betyder ingenting - du må altså godt være 14 eller 64 :o)
skriv gerne her eller til grinebidder@gmail.com
VH Anja
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hej Anja
jeg ved ikke hvor mange som har skrevet til dig inde på din mail, men jeg ville hellere skrive her.
Min mor har siddet i kørestol så længe jeg kan huske, jeg er en ung kvinde i startet af 20'erne.
Jeg har altid tænkt på hvordan andre mennesker har det, med at deres forældre/forælder er handicappet, det eneste jeg har brug for er at hører fra andre hvordan deres liv og deres synspunkt er på andre handicappet eller kørestolsbruger. min mor har altid haft hjælper som kom ind og ud af mit og min lillesøsters liv, (jeg har en lillesøster på 14 år,) som ikke kunne klarer at der kom så mange fremmede mennesker ind og ud. Og det kunne jeg hellere ikke, jeg følte at det var min opgave at passe på min mor, mens min lillesøster var for lille til at forstå hvad der foregik rundt om hende og hvad der var galt med vores mor. Jeg klarede mig fint, også selvom mine forældre ikke er sammen mere. Nu er det min lillesøster som tag sig af vores mor, og husker hende på alt.
VH Mie
Hej Mie
Jeg er ked af, at jeg ikke har set dit svar før nu, men jeg får ingen mails, når der er kommet svar på mit indlæg, og efter et halvt år, har jeg opgivet håbet om, at nogen ville svare.
Det er helt tilfældigt, at jeg ser dit indlæg, fordi jeg har fået en mail af en anden lige i dag vedr. min oplevelse af at være barn af en handicappet.
Det lyder meget bekendt, det med at føle sig forpligtet til at tage sig af sin mor. Det er jo præcis den oplevelse, jeg har haft. Vi har i dén grad manglet hjælp fra det offentlige, og jeg har en fornemmelse af, at hjælpen stadig er meget mangelfuld for de børn, der i dag får en handicappet far eller mor?!!
Jeg vil rigtig gerne dele mine oplevelser med dig - måske kunne vi skrive sammen på mail?
Du må rigtig gerne skrive på: anjamathorne@gmail.com, hvis du har lyst?!!
Hej Mie og Anja og alle andre!
Jeg er med i en arbejdsgruppe i RYK, der skal lave nogle aktiviteter for rygmarvsskadede forældre og deres børn, netop fordi vi kan høre og se rundt omkring, at både børn og forældre har et behov for at møde andre i samme situation.
Umiddelbart vil vores målgruppe nok være familier med mindreårige børn, men hvis I som voksne børn har ideer til, hvad vi i RYK skal tilbyde denne gruppe, eller hvis I måske selv kan tilbyde noget, f.eksl. ved at give jeres erfaringer videre til yngre børn, hører vi naturligvis meget gerne fra jer. Det er jo jer, der er eksperter ift. at have en handicappet forælder. Vi andre ved mest om det at være forælder med et handicap.
Skriv enten her på siden eller direkte til mig på lt@ryk.dk..
Mange hilsner
Lotte Tobiasen
næstformand
hej
jeg vil bare lige sige at jeg længe har tænkt over hvilke koncekvenser det har for et barn at vokse op i en familie hvor en af forældrene har et handicap (og tilhørende hjælperordning).
jeg har flere gange efterlyst supervission eller samtaler hos en psykolog, men jeg aner ikke hvor vi skal gå hen. det kan jo være svært nok at få en familie til at fungerer og hvis den er delvis offentlig og på hjul .... er det ikke nemmere, bilder jeg mig ind. For at sætte mere fokus på emnet, har jeg skrevet et par bøger om hvordan det er at være barn i en sådan familie .... bøgerne er omtalt i det nyeste nr. af RYK og kan købes til januar ... glæder mig til læserrespons. Christine