Kørestolsrugby i Århus
Første gang mandag d. 1. september kl. 16:30
Kørestolsrugby er en actionpræget og enestående handicapidræt, der kombinerer elementer af basketball, håndbold og ishockey. Målet med spillet er, at bære bolden over modstanderens mållinje. To hjul skal krydse mållinjen for at score et mål, og spilleren skal have kontrol med bolden når denne krydser mållinjen. Bolden må blive båret på skødet, men skal afleveres mellem spillerne eller dribles mindst én gang hvert 10 sekund.
Kørestolsrugby er i sin tid udviklet til rygmarvsskadede, som har lammelser på både ben og arme. I dag er det dog mange forskellige grupper, der dyrker idrætten som fx spastikere, personer med sclerose, personer med dværgvækst, personer med fødselsdeformitet og paraplegikere med nedsat armfunktion. Idrætten er selvfølgelig for både mandlige og kvindelige atleter. Læs mere om idrætten på: www.quadrugby.dk
”Kom og vær med!”
Træningen begynder mandag den 1 september 2008 fra kl. 17 til 19, vi mødes kl. 16.30. Og træningen fortsætter hver mandag fra kl. 17 til 19.
Stedet er Tovshøjskolen, Janesvej 2, 8220 Brabrand.
Kontaktpersoner:
Initiativtager, Torben Nygaard, Århus, mobil: 28 56 00 19, torben_94@hotmail.com
Formand for Landsudvalget for kørestolsrugby under Dansk Handicap Idrætsforbund, Michael F. Hansen, Middelfart, mobil: 30 23 69 69, mfh30236969@gmail.com
