Det Bedste gave
Egmont Højskolens bedste
jubilæumsgave blev et bidrag
fra satspuljen på 16,4 mill.
kr., som sammen med en
række fonde giver sammenlagt
86,5 mill. kr. - et beløb,
der skal bruges til højskolens
kommende udvidelse, hvis
største attraktion bliver et
superavanceret trænings- og
varmtvandsbassin med bl.a.
hæve/sænkebund. Højskolen
har tillige planer om et
fitness- og rehabiliteringscenter,
udvidelse af skolens hal
samt en 300 kvadratmeter
stor reception/ankomsthal.
Her skal det nye kunstværk
af Jørn Bie byde gæster
velkommen.
- Jeg tror, at Egmont Højskolen
kan blive førende
inden for rehabiliteringsområdet.
Det vil selvfølgelig
først og fremmest være
skolens elever, som får
glæde af de nye muligheder.
Men jeg kan godt forestille
mig konstruktioner, hvor vi
kan tilbyde kortere ophold
med et rehabiliteringssigte,
siger forstander Ole Lauth.
RYK! ønsker Egmont Højskolen
tillykke med sine 50
år og det kommende byggeri,
som RYK! vil følge.
Læs mere om projektet på
Egmont Højskolens egen
hjemmeside: egmont-hs.dk
