Kære Jonathan Havmåge

I 1984 skrev Rene Stampe et brev til Jonathan Havmåge. Om hvordan
han beundrede Jonathans discipliner og teknikker i luften, og
om hvordan han som tetra med succes kunne overføre disse til
hverdagens udfordringer. Brevet blev bragt i Paraplegikerkredsens
røde “Håndbog om para- og tetraplegi”.
Redaktionen har bedt Rene Stampe skrive et julebrev til Jonathan.

Du får lige et julebrev her i det
herrens år 2006.

Jeg beundrer endnu din flyveteknik og
ved, du holder den ved lige. Men - pas
på du ikke bliver opfattet som arrogant.
Vi har jo en lov fra Jante. Jeg tænker
mest på dine øvelser lige efter du har
spist de gode rester, velmenende folk
fodrer dig med, hvorefter du stiger
lodret over en rulning og staller, og så -
fyrer et missil af lige ned over hovedet
på det venlige menneske, der netop
har givet dig gammelt brød.
Du slipper heldigt fra det gang på
gang, fordi det betragtes som lykke at
blive ramt af lort fra en fugl.

Jeg troede, det var dig, jeg mødte den
anden dag. Men jeg tog fejl. På afstand
lignede det dig, der trænede landing og
take off med løft over 10 til 15 meter.
Det viste sig at være en paraplegiker,
der øvede paragliding med sin sportsstol.
På afstand ser man kun de enorme
skuldre og arme med en lille mørk
knold som på en hættemåge lige i
midten. Han var godt oppe i fart og
virkede speedet af diarré og forsvandt
hurtigt ind på et gadetoilet for de mere
selvhjulpne. Han var heldig. Jeg må drøfte det at spise and med
dig. Det er egentlig derfor jeg skriver
dette julebrev. Du æder simpelthen
ællingerne som daggamle med hud og
hår lige bag ryggen af deres mor, har
jeg set flere gange. Umiddelbart synes
det synd for de små, men hvis de skulle
være vokset op i et lille bur, indtil de
blev så store, at jeg kunne spise dem
ved julebordet, så er de måske alligevel
de heldigste!

På den måde du spiser dem, sviner det
heller ikke så meget. Du har som mig
heller inden fingre, der er til noget i
den retning. Jeg har ellers gjort mig
umage. Fået opereret tenodesegreb og
anskaffet ortopædisk ergogreb med en
særlig tilpasset spiralskinne på gaflen,
der understøtter håndleddet.
Motorsaven er udskiftet med en akku
el-kniv med Feeders, som er nogle
skålformede underarmsstøtter på
letgående kuglelejer, der ophæver
armens tyngde. Nu kan jeg udvise
etikette i spisesituationen med kniv i
venstre og gaflen i højre hånd uden at
tiltrække mig opmærksomhed. Vi har jo
dannelse og bordskik, dog egentlig
uden at vide hvorfor.

Jon - du tror måske det er løgn, når
jeg nu fortæller dig, at sidste jul fløj
anden ganske enkelt fra mig på tallerkenen,
lige da jeg hakkede den ortopædisk
fremstillede gaffel med ergo
håndgreb i ryggen på den. Den var selv
efter tre timers stegning ikke helt død,
og stadig i stand til flugt.
Vores gamle Fætter, tidligere agterskytte
på en ølvogn, har altid været en god
jæger. Nu er han alternativt opfattende,
men nåede alligevel at få fat i sin
haglbøsse og skyde efter den flyvende,
stegte and. Bare rolig, den kommer
ikke langt, sagde han, og pudsede
jagthunden Trofast på den. Trofast fik
hurtigt fanget anden, og julefreden
bredte sig igen.
Ingen bebrejdede mig noget, og der
blev andægtigt lagt aviser ned på gulvet
omkring mig, for det kunne jo være, at
”fuglen prøvede at stikke af igen”, som
Fætter spøgefuldt sagde og blinkede
over til Kone.

Vi fik muligvis for meget gløgg.
Pludselig sprang Kone op fra sofaen og
råbte: ”Nu skal vi danse rundt om
juletræet”. Jeg gjorte mig gennemsigtig
og gik i første omgang fri. Men - der
manglede én for at vi kunne nå rundt
om træet. Hun havde lært rullestolsdans
af de gamle på Hjemmet, så hun
hev mig ud på gulvet. Jeg var lammet,
og du husker sikkert, hvordan den
sidste dans nær havde kostet min
førlighed.
”Bare hold i min linning”, sagde hun,
”så trækker jeg dig rundt om træet”.
Jeg blev straks skrækslagen, og mit
tenodesegreb gik i baglås. Det kunne
ikke blive vildt nok, så der skulle også
danses piruetter. Kone er robust og
lille med et lavt tyngdepunkt. Ved tredje
piruette fik vi øjenkontakt, og hun
hviskede diskret men bestemt: ”Få så
nælderne ud af min BH!!!”
Det kunne jeg ikke. Mine fingre var
kommet i klemme i hægterne. Bare
dans videre og lad som ingenting,
sagde jeg og håbede på, at grebet ville
løsne sig af sig selv.
De andre var gået til bords igen. Nu
skulle der spises ris á la mande. Kone
og jeg dansede videre en lille times tid,
inden spasmerne fortog sig. Fætter
havde fået færden af det: ”Vi bliver nok
nødt til at skyde ham fri”, foreslog han.

Olde var kommet med transportvognen
midt på eftermiddagen, uden nogen
havde lagt mærke til hende. Hun var
lille og lå og sov bagest i en enorm stor
el-kørestol, chaufføren havde stillet i et
hjørne af stuen. På Hjemmet havde de
af praktiske hensyn holdt juleaften om
formiddagen, så alle kunne nå at komme
i seng i ordentlig tid. Hun havde
fået julemiddag og skulle bare på et
tidspunkt vækkes for at få sin sovemedicin.
Under træet lå et bjerg af julegaver.
Tiden var kommet til at få pakket dem
ud, og børnene gik ivrigt til opgaven.
Papiret blev smidt over i et hjørne, så
man til sidst ikke kunne se Olde, og alle
glemte hende, men kun for en tid.
Troløs havde fået en robot, der kunne
næsten alt. Også samle papir op. Alle
kikkede spændt over på den store
bunke papir i hjørnet. Kunne den robot
virkelig det?, spurgte man hinanden.
”Se nu!” sagde Troløs og trykkede på
fjernbetjeningen - nu går det løs. Og
det gjorte det. Oldes store 4-hjulstrækker
kom drønende ud af papirbunken.
Med Olde sovende i sædet. Den tromlede
henover juletræet, der brød i
brand, fortsatte efter jagthunden
Trofast, der hylende løb hjemmefra, og
kilede sig så endelig fast inde under
bordet. Der blev stille.

Transportvognen kom noget før aftalt,
og Olde vågnede lige tidsnok til at sige
tak for en dejlig aften. Hun var taknemlig
for, at hun var blevet inviteret, så
hun ikke skulle sidde og kede sig på
Hjemmet.

Det var så småt begyndt at sne. Fjernt
hørtes kirkeklokker, og en stjerne lyste
klart på himlen, så man kunne se dine
sølvvinger i din altid frejdigt glidende
flugt på vej til Guds himmel.
Ha' nu en god tur, Jon.

Alle ønskes en god jul og et lykkebringende
nytår.

OBS. Hvis du falder over en flyvende
kuffert, vil jeg gerne bytte med en
fejlkøbt flyverdragt.