Ståtræning og knoglemasse

Tekst: Mette Damm Sørensen

På Nordisk Siddesymposium
i oktober i København påviste
en af oplægsholderne, Dr.
Richard Shields, at ståtræning
efter en rygmarvsskade
reducerer nedbrydningen af
knoglemassen. I Dr. Richard Shields' forskningsprojekt
deltog udvalgte
forsøgspersoner, der begyndte
træning fire en halv
måned efter, de var blevet
rygmarvsskadet. For at være
i stand til at kontrollere effekten,
blev der nedsat både
en test- og en kontrolgruppe.
Forsøgspersonerne blev
trænet i en stå-op-kørestol i
35 minutter fem dage om
ugen i over to år. Stolen blev
vinklet i stående stilling for at
belaste knoglerne ved hjælp
af patientens egen kropsvægt.
Samtidig blev quadriceps
stimuleret. Knoglerne i
underekstremiteterne fik
således en belastning på ca.
1-1,5 gang kropsvægten.
Træningen blev optaget via
et særligt monitor-system,
der gjorde det muligt at aflæse,
om forsøgspersonerne
nu også fik trænet som
aftalt. Hver forsøgsperson fik
scannet sin knoglemasse
flere gange under forsøget.
Skanningerne viste et slående
resultat. Efter to år havde
forsøgspersonerne, der trænede,
30 % mere muskelstyrke
og næsten 50 %
mere knoglemasse end de
utrænede. Personen mister
altså stadig knoglemasse,
men langt fra så meget som
hvis man ikke sætter ind
med ståtræning.
Undersøgelsen viser, at en
halv times ståtræning om
dagen er tilstrækkeligt til at
reducere nedbrydningen af
knoglemassen. Konklusionen
på Shields' undersøgelse er,
at ståtræning i et tidligt
stadie efter en rygmarvsskade
styrker musklerne og
reducerer nedbrydningen af
knoglemassen.
Ud over at ståtræning har
en gavnlig effekt på muskler
og knoglemasse viser projektet,
at det også har en både
præventiv og helbredende
effekt på tryksår.

Mette Damm Sørensen er
informationsmedarbejder i
Kebo Care.