ORIENTERNING fra klinik for rygmarvsskade
Hornbækgruppen har
siden sidst haft en række
arrangementer. Grillaften
blev afholdt den 29.
august på terrassen, men
druknede desværre i regn.
Bøfferne og salaten smagte
skønt alligevel.
Den 13 september viste
fysioterapeut Carina Hansen
billedshow og fortalte
om sine oplevelser med at
arbejde som fysioterapeut
i Tchad i det centrale
Afrika. Meget spændende.
Der var bankoaften den
25. oktober i salen med
højt humør og flere store,
gode gaver.
Den 2. november kom
Jens Als Andersen, som
er gående paraplegiker, og
fortalte om sine sejlture -
alene - over de syv verdenshave.
Ledelsesjusteringer Med baggrund i at vores
vikarierende afdelingssygeplejerske,
Pia Bang fandt
sig et andet godt og fast
job, er det besluttet, at
vores afdelingssygeplejerske,
Mette Nistrup er ene
leder af sygeplejen i tiden
frem til 1.maj 2007, hvor
vores anden afdelingssygeplejerske
kommer tilbage
fra forældreorlov.
I overfysioterapeutstillingen
er vores hidtidige afdelingsfysioterapeut,
Mette Molin Nefling blevet
konstitueret i et år frem til
1. oktober 2007.
Region Hovedstaden
Pr. 1. januar 2007 bliver
Klinik for Rygmarvsskader,
som del af Rigshospitalet
og dermed H:S (Hovedstadens
Sygehusfællesskab)
også en del af Region
Hovedstadens samlede
sundhedsvæsen. Hvad
eller om det kommer til at
betyde noget for vores
funktion i praksis, ved vi
ikke noget om endnu. Vi
er sammen med alle
andre klinikker og afdelinger
i den nye Region
Hovedstaden blevet bedt
om at beskrive vores
funktion og hvilke tilhørsforhold,
der er vigtige, for
at vore patienter kan få
den bedst mulige behandling
og træning. Fra vor
side har vi blandt andet
understreget vigtigheden
af tilknytningen til Rigshospitalets
mange specialafdelinger,
som er stærkt
involveret i vurdering og
behandling af vore patienter
med rygmarvsskade.
Frem til maj 2007 vil embedsmænd
og politikere
vurdere og forhandle om,
hvordan de mener det
samlede fremtidige sundhedsvæsen
i Region
Hovedstaden skal se ud.
Vi regner naturligvis med
at blive inddraget, hvis
vores klinik bliver berørt af
de mulige forandringer,
der bliver fremlagt.
Personalet
