Rykker RYK?

Tekst og foto: Janke Bondam

 
I forsøget på at tage pulsen på os selv for at kontrollere hvor
hurtigt eller langsomt blodet ruller i årene, har vi henvendt
os til redaktionslederen bag Lægens bord, Michael
Bove, og bedt ham om at se nærmere på “patienten”.

Michael Bove er en dynamisk mand med en stærk
udstråling; han er langt fremme i skoene og har en
smittende entusiasme og brusende ordstrøm, man
hurtigt må overgive sig til. Han havde lige fået en plads på
Musikkonservatoriet med kontrabassen som instrument, da
han blev kørt ned som 27-årig og brækkede ryggen. Der
måtte derefter ledes efter andre græsgange, og med sin
iboende dynamik tumlede han nærmest ved et tilfælde ind i
journalistikken og er ikke siden kommet ud af det ”hængedynd”,
som han selv betegner det. Kommunikation og formidling
er hans overordnede brændpunkter. Efter en lang karriere
i Danmarks Radio sidder han nu som udviklingskonsulent i
DR's programudviklingsafdeling. Det er der, hvor de går ud i
redaktionerne og produktudvikler nye programmer eller
revitaliserer gamle. Og hvis der er en afdeling, der skal finde
sine egne ben at stå på, … ja, så kommer Michael eller en
af de andre fra kavaleriet galopperende. Og det er i den
egenskab, at vi har opsøgt ham.

Der er mange spørgsmål, der presser sig på for os: Kan
RYKs profil forbedres? Kan vi brande os bedre? Kan vores
potentialer udnyttes mere slagkraftigt? Vi begynder fra en
ende af:

 
- Kan vi brande os bedre, så vi opnår større gennemslagskraft?

- Et brand er noget man får fra omverdenen, men man skal
selvfølgelig selv gøre noget for at få et godt brand. RYK har
helt klart nogle potentialer. Først og fremmest skal vi ind og
afdække vores selvforståelse: Hvad er vores egen opfattelse
af os selv? Dernæst: Hvad er andres opfattelse af os? Hvad
er det for en konvention, vi arbejder i? Er vi fx en gruppe højtråbende
drenge og piger, eller er vi en halvslap interesseorganisation?
Og hvad er det for en konvention, vi gerne vil
være i? - Vi må være nådesløse i analysen af vores situation for helt
at forstå den kontekst, vi er i. Derefter må analyseresultaterne
inddampes og inddampes, så vi sidder tilbage med et
destillat af ufortyndet mening; billedligt talt en maggiterning
af koncentreret forståelse. Derudfra kan vi så stille os selv
spørgsmålene: Hvad er det, vi skal satse på? Hvad er vores
mission og vision, dvs. hvad er vores eksistensberettigelse
og hvad vil vi opnå? Finde den røde tråd, simpelthen.
- Det handler om at definere vores ambitioner: Vil vi først og
fremmest være en interessegruppe, hvor tre fjerdedele af
foreningsarbejdet handler om socialt samvær, eller vil vi være
en politisk kamporganisation? Det er et valg, der skal træffes,
og begge valg er lige legitime. Og så handler det selvfølgelig
også om resurser, både økonomiske og menneskelige.

 
- Vi er jo en forening med 1.500 medlemmer med en lille
kerne af dynamiske og engagerede mennesker, der allerede
arbejder ihærdigt for RYK, men hvor ser du potentialerne?

- RYK er godt nok en smal gruppe og derfor sårbare, men vi
har et meget stort gennemslags-potentiale, fordi vi alle
sammen (og det kan selvfølgelig være en sørgelig sandhed)
har været på begge sider af plankeværket. Det er i virkeligheden
vores mega-privilegium. Vi ved ikke, hvad det vil sige at
være en fisk, eller en giraf, men vi ved jo for fanden, hvad
det vil sige at være ikke-handicappet. Det betyder, at vores
indlevelse, - vores evne til at sætte os ind i de andres syn, at
forstå hvorfor de bliver skræmt i øjnene når de ser os - er
både stor og fuldvoksen. Alt det her giver en debatforskel; en
stærk argumentationsfordel. For vi tilhører en gruppe, som
almindelige mennesker kan identificere sig med, og det giver
en kæmpe bro-effekt. Vi er efter min opfattelse ofte det,
man i mit fagsprog kalder first movers. Det vil sige dem, der
ofte løber foran de andre og er med til at trække en eller
anden udvikling fremad. Det kan være på arbejdsmarkedet,
det kan være på tilgængelighed, det kan være på hjælpemidler.
Kort sagt på alle fronter og i alle mulige sammenhænge.
Og her er det en af mine pointer, at udfordringen for RYK og
de øvrige handicaporganisationer er at sikre, at forskellen i
graderne af handicap og dermed evnen til at fremture overfor
'samfundet', bliver til fordele og fremdrift for alle.

 
- Men sådan mere præcist: Hvordan kan RYK brande sig
overfor omverdenen, så de ansvarlige politikere bedre forstår
alvoren bag tilgængelighedsproblematikken?

- Først og fremmest må foreningen RYK gøre sig klart, om
det er foreningen eller tilgængelighedssagen, der skal brandes.
Omverdenen er jo i det store hele revnende ligeglad
med vores gruppe. Det er derfor langt vigtigere at brande
RYK i forhold til medlemmerne, i forhold til behandlingssektoren,
det offentlige system og politikerne frem for til den
diffuse 'omverden'. RYK-brandet har stor betydning for medlemmerne,
fordi de spejler sig i foreningen. Og det har betydning
for de interessenter, RYK og medlemmerne arbejder
sammen med: Sundhedssystemet, det offentlige system,
lovgivningsmagten m.fl.

- Der er ikke flyttet mange hegnspæle inden for tilgængelighedssagen
i de sidste mange år, så det er en kraftpræstation
at kunne rykke noget her, og det kræver, at der vitterligt
også er de arbejdsmæssige resurser til stede i gruppen.
Men første skridt i denne sag vil være at sætte sig ned og
skitsere succeskriterierne: Hvad er det maksimale succesudfaldskriterium
i det her? Et succeskriterium kunne være: Al
nybyggeri skal være tilgængeligt - og så arbejde koncentreret
og professionelt med det. Der findes nogle modeller, som
sikrer, at man får den nødvendige viden og indsigt til at
kunne udforme præcis den strategi og handleplan, der er
nødvendig for at nå vores mål. Men som sagt, en så stor
opgave kræver masser af resurser, både økonomisk og
menneskeligt.

- Under alle omstændigheder er det en opgave for hovedorganisationen,
Dansk Handicap Forbund, de har jo i hvert fald
flere resurser og skillinger at rutte med end RYK har. Eller
også må RYK simpelthen prøve at hive flere penge ud af
DHF. Man kan også søge at fundraise andre steder.

 
- Nu nævner du Dansk Handicap Forbund, hvordan ser du på
sammenhængen her?

- Det er primært et spørgsmålet om, hvad DHF og RYK vil
med hinanden. Får vi nok ud af hinanden? Har vi en fælles
identitet, der er stærk nok til at bære et fællesskab? Man
kan med fordel starte en diskussion her…
- RYKs eksistens er tilsyneladende truet på den økonomiske
front. Tillidsfolkene er nok overbebyrdede, der er ikke nok af
dem og der er - efter hvad jeg hører - kun en ringe administrativ
og researchmæssig backup fra hovedorganisationen.
Så enten må RYK se sig om efter alternative finansieringsmuligheder,
og derved finde et andet tilhørsforhold, eller
også må DHF slippe flere skillinger.
- Men igen skal RYK og dens medlemmer gøre sig klart:
Hvad er det for aktiviteter, RYK skal have? Og igen skal der
inddampes; vi skal fremstille maggiterningen: Skal RYK være
en kamporganisation eller skal det være en forening, der
først og fremmest knytter en masse sociale tråde mellem
medlemmerne? RYK er jo fantastisk til at lave sommerkurser,
weekendseminarer og caféaftener.

Og bladet er flot og
inspirerende. Håndbøgerne er fremragende og informative.
T-basen er genial og anvendelig. RYK gør jo en utrolig masse
for mange mennesker. Det kan være, RYK skal definere sig
sådan og dermed erklære, at RYK ikke er en politisk organisation.
At RYK derimod er en organisation som søger at
inspirere og glæde med leisure. Der er en hel afdeling indenfor
EU, der handler om leisure for disabled. Det kunne være,
RYK skulle orientere sig mod dem, for dér at søge inspiration,
penge og internationalt samvær til glæde for RYKs
medlemmer. Jeg tror, det handler om at foretage nogle
entydige valg, så man ikke uafbrudt sætter sig mellem flere
stole og ikke rigtig ved, hvilken der passer én bedst.

- Er det så her, vi er ved at nærme os en konklusion?
- Ja, dybest set handler det om at sætte sig i den situation
eller position, som giver RYK de bedste muligheder for succes
med de definerede mål. Så enkelt er det. Værktøjet er
en kommerciel logik; det gør oftest tingene meget mere forståelige.
Og firkantet sagt bør RYK vælge mellem to profiler:
Skal RYK satse på at udvikle og udfolde en markeret social
og leisure-orienteret profil? Eller skal RYK være en kamporganisation,
der benhårdt satser på tiltag, der når helt op på
det politiske dagsordenniveau?
- Men politisk aktivitet udspringer af dybtfølt behov; af indre
nødvendighed. Sådan noget, der får pulsen til at banke hamrende
stærkt og giver højt blodtryk. Hvis den puls ikke er til
stede, må man lægge fingeren på den lavere puls og overveje
om - og i givet fald hvordan - en revitalisering kan sættes i
gang. Alternativt kan det formuleres således: Formålet med
RYK er at producere nogle værktøjer, der gør tilværelsen
nemmere og sjovere for medlemmerne, - at skabe et community,
som medlemmerne kan identificere sig med og spejle
sig i. Få lavet den maggiterning, … det vil give mere smag på
suppen!