Når tarmen slår knuder

Tekst Birgitte Bjørkman
 
Gennem sine studier har Pia Møller Faaborg samlet nyttig viden om rygmarvsskadedes metoder og problemer med tarmtømning.

- Samlet set tegner der sig et gentagende billede af, at tarmfunktionsforstyrrelser har en voldsom indgriben på livskvaliteten hos rygmarvsskadede, og at det fylder forfærdelig meget for nogle.

Pia Møller Faaborg har mødt mange, der fortæller med skuffelse, at forværring i tarmfunktionen over tid medfører, at tidligere effektive tarmtømningsregimer ikke mere virker. - Det virker, som om beslutningen om at få anlagt en stomi fylder meget hos rygmarvsskadede - men også, at mange udskyder dette.

Pia Møller Faaborg har kendskab til en engelsk undersøgelse af rygmarvsskadede, der er blevet opereret med en stomi, heraf nogle med en skyllestomi i højre side af maven. - Den viser, at mange oplever god tarmfunktion efterfølgende. Og de har fortrudt, at de ikke har fået foretaget indgrebet tidligere.

Der er ingen mirakelkur

I et forsøg på at bedre tarmfunktionen prøver mange med massage på maven, fysisk bevægelse og ændring af kost- og væskeindtag.

- Det lader dog til, at øget fiberindtag øger passagetiden hos rygmarvsskadede, hvilket giver mere forstoppelse. Dette er dog kun undersøgt i et enkelt studie, påpeger Pia Møller Faaborg og fortsætter: - Fingerstimulation og til dels stikpiller stimulerer endetarmens peristaltik til en hurtigere passagetid ved at aktivere afføringsreflekser – dette dog ikke hos de helt lavt skadede.

De afføringsmidler, der findes i Danmark, er ikke afprøvet ved rygmarvsskadede, forklarer Pia Møller Faaborg, men mange bruger dem og oplever bedring, dog for nogen kun midlertidig. - Tyktarmsstomi med eller uden en lille skyllestomi af blindtarmen lader til at medføre en god tilfredshed med tarmfunktionen. Og kirurgiske metoder som sakral nervestimulation lover godt nyt for rygmarvsskadede med inkomplette skader og afføringsinkontinens. - Men alle metoder er forbundet med bivirkninger, og der er desværre ikke en mirakelkur – endnu.   

Solstrålehistorier

Men Pia Møller Faaborg kan også berette om solstrålehistorier. Flest om analirrigation, da dette emne har fyldt mest de seneste år i hendes forskning. - En mand med en mangeårig høj rygmarvsskade fortalte mig, at timelang tarmtømning og afføringsinkontinens efter oplæring i analirrigation var et næsten overstået problem. Og en ung mand fortalte mig, at analirrigation havde givet ham spontaniteten tilbage i hans liv. Hvis familien skulle på tur, kunne han nu blive færdig på toilettet på samme tid, som det tog hans kone at gøre sig selv og deres barn klar. Det betyder meget!

Et dilemma

Undervejs i undersøgelsen har Pia Møller Faaborg mødt et dilemma hos rygmarvsskadede. - Over tid får de dårligere tarmfunktion, og det fylder mere for dem negativt, men samtidig ser jeg en konservativ holdning i forhold til behandling af tarmproblematikken, fortæller hun og fortsætter: - Mange rygmarvsskadede bruger den samme behandlingsmetode over mange år uafhængigt af, at det ikke virker særligt godt for dem. Det får mig til at tænke på, om der ikke er nok fokus på problemet os behandlere imellem og hvilke andre faktorer, der spiller ind. Pia Møller Faaborg ser det derfor som en udfordring at kunne forbedre eller udbygge allerede eksisterende metoder, og hun finder det væsentligt at se på, om man kan vejlede bedre i behandlingstiltag i fremtiden.