Mountainbike. Gerhard Korbo

En novemberaften for halvandet år siden faldt Gerhard Korbo af sin mountainbike og blev lam fra livet og ned.

Tekst: Per Munch

Gerhard Korbo fra Aalborg glemmer aldrig kommunalvalget 19. november 2013. Det blev den dyreste stemme, han aldrig fik afgivet. Det var den aften, han steg på sin mountainbike og kørte en hurtig tur på singletrack i den mørke skov. På vejen hjem ville have gjort sin demokratiske pligt. For at kunne låse cyklen foran valgstedet havde han helt ekstraordinært en stor bøjlelås med i rygsækken.
- Jeg havde en kraftig lygte på min cykel og kørte med god fart; det er ligesom en del af det. Så tog jeg fejl af en sti og en grøft. Jeg røg i grøften, cyklen stod stille. Det gjorde jeg så ikke, fortæller Gerhard Korbo, der røg ud i mørket og landede på ryggen. Med en fornemmelse af, at benene svævede ud over en kant.
På hospitalet kunne man konstatere, at det antagelig er bøjlelåsen, der har smadret ryghvirvel TH12 lige over lænden. Nervetrådene i rygmarvskanalen blev mast, så Gerhard Korbo i dag er lammet fra navlen og ned.
- Ellers kører vi mountainbikere jo aldrig med lås, øv, øv, øv, siger den nu 60-årige Gerhard Korbo fra sommerhuset på Samsø, hvor man kan høre børnebørnene rumstere.

Ingen selvynk

Men bortset fra de tre gange øv er det umuligt at hale den mindste form for utilfredshed eller selvynk ud af manden, der for halvandet år siden blev kørestolsbruger.
- Jeg er begrænset af min kørestol, men kan bruge mine arme og overkrop.  Hvor jeg tidligere kunne nøjes med 40 minutter, fra jeg stod op, til jeg var ude ad døren, tager det nu over to timer.
Men trods de barske odds mener Gerhard Korbo, at han er kommet hurtigt tilbage til en ny tilværelse, fordi han ser muligheder og ikke kaster sig i det sorte hul.

Morfinrus og drømme

- 14 dage inden havde jeg talt med min kone om fem ting, vi kunne lave, når vi skulle pensioneres. Blandt andet arrangere skiferier og passe vandrehytter i Norge. Og så lå jeg der i min morfinrus og måtte erkende, at der højst kunne blive tale om at udføre en af de fem ting som frivillig i vores lokale biograf. Alligevel begyndte jeg at se mit nye liv som udfordringer.
For Gerhard Korbo er den daglige manøvrering af kørestolen blevet en sport, og han gennemførte sin genoptræning på Vestdansk Center for Rygmarvsskade på to en halv måned, mens han har holdt fast i sit job som skolechef for landets sprogcentre i Dansk Flygtningehjælp.
- Jeg kan køre min egen bil, og selv om jeg bor i Aalborg, kan jeg sagtens flyve til København og tage metroen til møder. Det betyder meget for mig, at jeg har kunnet blive ved med at arbejde og gøre noget for andre. Ellers bliver man sgu solkongen, hvor alt handler om din skade, og alle skal være opmærksom på dig.

Tror ikke på begrænsninger

Mens Gerhard Korbo var i genoptræning, lavede han en statistik. 3 ud af de 15 på Viborg, der havde fået pludseligt opståede skader, var mountainbikeryttere. Det synes Gerhard Korbo er voldsomt mange, men han har alligevel intet ønske om at fortælle verden, at alle mountainbikecykler bør smeltes om straks.
- Nej, nej, nej. Jeg ville have gjort det samme en gang til. Glæden ved at cykle er så stor. Fællesskabet. Det må man ikke holde op med, siger Gerhard Korbo, der dog gerne vil være med til, at man skal tage nogle flere forholdsregler, og at flere lærer ordentlig teknik.
Han er stor tilhænger af rygskjold, som han især anbefaler til efteråret og vinteren, hvor terrænet oftest er fugtigt og glat og dermed mere farligt. Han mener også, at man skal rådgive og vejlede, og at rytterne skal køre efter forholdene og efter egne evner. Men han tror ikke på begrænsninger og formaninger. Han understreger, at mountainbike er en sport, hvor man kører til grænsen.
- Mange af dem, jeg kender, som er kommet til skade, er ikke nybegyndere. Oftest går det galt, når du begynder at have magt over det. Så begynder man at tage lidt chancer. Det er en del af mountainbike at miste grebet, at cyklen skrider lidt. Der skal være udfordringer. Ellers ryger glæden.
For Gerhard Korbos vedkommende er han nu nødt til at nøjes med en trehjulet håndcykel.
- Det kan godt give noget af det samme sus, siger Gerhard Korbo og slutter:
- Vinden – om ikke i håret – så i hjelmen. Og nu kan min kone endelig køre fra mig på cykel. Det er aldrig sket før.

Per Munch er motionsredaktør på Politiken.dk. Bringes med tilladelse af Politiken.