Mind over matter

Tekst: Janke Bondam

”Hvorfor gå når man kan flyve”

står der på den irske sanger

og sangskriver Paddy Slatterys

webside, og dette motto løber som

en underliggende strøm i både

hans sangtekster og livsholdning.

RYK! har været i mailkontakt med

Paddy Slattery og spurgt nærmere

ind til hans kreative virke.

 

 

 

Paddy Slattery, der i dag er 29, blev i ’96 tetraplegiker efter

et biluheld. Livet ændrede sig totalt, men ændrede sig på

mange måder til det bedre, skriver han på websiden, og

dette står til troende, når man læser videre i hans biografi.

Før ulykken var han, som han selv beskriver, en gennemsnitsteenager. Han var tidligt gået ud af skolen og arbejdede seks dage om

ugen for en ussel lærlingeløn, han dårligt nok kunne overleve på. At

kunne sove længe om søndagen var ugens lyspunkt. Efter ulykken

så verden og mulighederne pludselig helt anderledes ud. Han fulgte

forskellige mediekurser på filmskolen og ramlede således ind i et

kreativt miljø, der vakte dyb genklang i ham. Der blev produceret

kortfilm, skrevet manuskripter, digte og tekster, og musikkompositionen kom efterhånden naturligt til ham.

Mulighedernes døre åbnede sig i langt større omfang end han

overhovedet havde kunnet forestillet sig. Og på sin webside skriver

han: “… en ting har jeg lært i min tid som rygmarvsskadet, og det er,

at det eneste der virkelig invaliderer et menneske, er de begrænsninger,

man laver i sit eget hoved. Og specielt i disse tider, hvor teknologien har

udviklet sig så meget og gør det lettere for folk med handicap at blive en

del af arbejdsstyrken. (…) Og hvis du er lige så heldig som mig, der har

personlig assistance, så har du ingen undskyldninger for ikke at gå ud i

samfundet som en ligestillet, for når alt kommer til alt, så er det niveau,

hvorpå du får succes her i livet og slår igennem i dagens verden, afhængig af din vilje til ”at rejse dig” og blive regnet for noget. Lad din stemme

blive hørt, for i dette liv får du kun, hvad du selv giver.”

Og irske Paddy Slattery har ladet sin

meget klare og klangfulde stemme

kommet til orde på indtil videre to

CD’er, hvor han selv har skrevet både

tekst og melodi: Debutalbummet

Stand & Deliver fra 2006 og Head over

Heels fra 2007. Alene titlerne er sigende

for hans drive og tilgang til livet.

Metaforerne står i kø for at få luft her;

alle med rødderne langt nede i hans

trosbekendelse, som efter høstet livserfaring er mind over matter, – at ånden

er større end materien, at bevidstheden

er en så stærk kraft, at alting kan synes

muligt, det handler kun om at indstille sig på

det. For Paddy ligger kilden til det hele indenbords,

det er bare om at få opladet den indre dynamo.

Hvor kommer inspirationen fra, og er der en sammenhæng med

din rygmarvsskade?

- Jeg er ikke sikker på, at der er en sammenhæng, selvom rygmarvsskaden på mange måder har ændret prismen, så lyset brydes på en

ny måde. Men nu vi taler om lys, så er det faktisk i mørket, at jeg

finder ro og inspiration; dér er lærredet hvidt og umalet, og så skal

fantasien og forestillingsevnen sættes i gang for at bringe det til live.

Og så er det inspirerende, men i den grad også udfordrende, at lærredet ingen ramme har, der kan begrænse mulighederne.

Så billedligt talt er du maler?

- Man siger, at et maleri maler tusind ord, men modsat kan tusind

ord male et ret så godt maleri, og det er på mange måder historien

om mit liv. Mine tekster maler således sider af mit livs eksistentielle,

poetiske og filosofiske erfaringer og registreringer, fortæller han.

Hvad betyder det for dig, at have fundet din kunstneriske form, det

at kunne synge, komponere og skrive tekster?

- Min kunst og min fantasi er min flugt. Det er min inspiration og

min fornuft. Det er min licens, min autorisation om du vil, til at give

udtryk og luft for mit vanvid. Det er mit univers i min verden, i min

dag, i mit sind, i min tåre, i min sjæl. Den er transcendensen af det

guddommelige i min krop. Det er den tidløse symfoni komponeret

af mit klarsyn, min fornuft, min

nysgerrighed og min uro. Den er

understrømmen i oceanets dønninger. Det er hvem jeg er, og hvem

jeg var og hvem jeg kan være. Det

er mit alting. Nå, nu fik du mig helt

over i det filosofiske hjørne.

Han er et interessant bekendtskab,

denne poetiske, filosofiske, kreative og syngende Irishman. Lyt selv

på paddyslattery.com

 

 

Forbillede

Paddy har for nylig indsamlet penge til den irske rygmarvsforening ved at skabe offentlig opmærksomhed ved et faldskærmsudspring.

- Jeg skaffede penge til S.I.I., Spinal Injuries Ireland, ved at lave det faldskærmsudspring, men for at være ærlig, så var det spændingen

ved udspringet, der faktisk motiverede mig til at gøre det. Og jeg mener, at det er vigtigt at vise folk, at visse organisationer som S.I.I. har

brug for at udvide folks bevidsthed om, hvad der er muligt for folk med en rygmarvsskade, – og lige præcis dét er lige så vigtigt for dem,

som det er for mig mere end de få tusind euros, vi samlede ind. Det handler alt sammen om at fremme en positiv holdning og opmuntre

folks egen tro på sig selv. Det er mit højeste mål her i livet.