Mentorprojekt. Hjælper patienter til en ny hverdag.

Klinik for Rygmarvsskader har positive erfaringer med at bruge tidligere patienter som mentorer for deres nuværende patienter. Klinikken har siden starten på året deltaget i et forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af mentorordningen, og har som led i projektet ansat en mentorkoordinator.

Tekst: Kristine Bertelsen

Tonni Larsen holder en sidste fest i sin gamle lejlighed, inden han dagen efter skal flytte sammen med sin kæreste. Under festen kravler han op i et træ, som han har gjort mange gange før. Grenen under ham knækker, og han falder ni meter ned. Ulykken skader den øverste lumbale ryghvirvel og gør Tonni delvist lam fra lænden og ned, så han i dag sidder i kørestol.
Tonni Larsen er én af de patienter fra Klinik for Rygmarvsskader, der har en mentor, der ligesom ham selv har en rygmarvsskade.
- Jeg har været lidt trist over ikke at vide, hvordan jeg skulle komme fra gulvet op i min stol, hvis jeg nu faldt ned, og der ikke var nogen til at hjælpe mig. Min mentor viste mig, hvordan han selv klarer det, og hjalp mig med at prøve selv. Han var ikke så påpasselig som fysioterapeuterne, men lod mig prøve mig frem, fortæller 24-årige Tonni Larsen.

Vigtigt at kunne spejle sig i en mentor

Mentorkorpset hos Klinik for Rygmarvsskader består af omkring 25 mentorer, der alle selv har en rygmarvsskade. Klinikken forsøger at matche patienterne med mentorer, de kan spejle sig i, så mentor og mentee har samme livssituation, f.eks. ud fra alder eller at begge er forældre.
Tonni Larsens mentor er kun fire år ældre end ham og fik sin rygmarvsskade i nogenlunde samme alder.
- Min mentor har ikke været skadet så længe, at han har glemt, hvordan det er at være nyskadet.  Det betyder noget, at han har gennemgået nogenlunde det samme som mig i samme alder, for der er mange ting, man siger farvel til som ung i en kørestol. Det er nemmere at åbne op, når man kan genkende sig selv i den person, man snakker med, siger Tonni Larsen.
Tonni blev udskrevet i februar og flyttede sammen med sin kæreste i en ny lejlighed tilpasset hans kørestol, men han kæmper hårdt for, at kørestolen ikke skal forblive en fast del af hans liv.

Mere end blot koordinator 

Klinik for Rygmarvsskader har i flere år hjulpet med at etablere kontakt mellem nuværende og tidligere patienter. Med det nye forskningsprojekt er kontakten blevet sat i system, og der er blevet ansat en mentorkoordinator, der undersøger patienternes udbytte og tilfredshed med at have en mentor.
Mentorkoordinator Cathrine Guldberg er i Klinik for Rygmarvsskader 11 timer om ugen, hvor hun i samarbejde med ergoterapeut Inge Steen Pedersen står for at pleje klinikkens mentorkorps, finde det rigtige match mellem mentor og mentee og indsamle data til forskningsprojektet.
Derudover bruger Cathrine Guldberg også sin rolle som koordinator til at dele sine egne erfaringer med hverdagen med en rygmarvsskade. Hun har siddet i kørestol siden en skiulykke i 1989.
- Jeg bliver brugt som mentor bare ved at være til stede. Jeg har lige været ude at vise nogle patienter, hvordan jeg komme ind i og ud af min bil. Ligesom de spørger til, hvordan jeg kommer rundt, når der ligger sne, eller hvordan jeg får bukser på. Jeg kan dele af mine erfaringer og oplevelser som kørestolsbruger, hvilket de ikke kan få fra plejepersonalet, siger Cathrine Guldberg.
Hun lægger vægt på at tage del i patienternes hverdag på klinikken ved at deltage på træningshold eller blot være til stede i opholdsrum og tale med patienterne.

Ikke alle ønsker en mentor

Det er ikke alle patienter fra Klinik for Rygmarvsskader, der ønsker at få en mentor. Nogle er først klar til at tale med en mentor eller mentorkoordinator Cathrine Guldberg, når de er et stykke inde i deres behandlingsforløb.
- Der er nogle patienter, som undgår mig, fordi jeg symboliserer noget, som de på nuværende tidspunkt ikke kan rumme, nemlig at sidde i kørestol. Jeg tager ikke fat i nogen, som jeg kan mærke ikke har lyst til at tale med mig, slutter Cathrine Guldberg.

Indtil nu har 18 patienter fra Klinik for Rygmarvsskader haft tilknyttet en mentor under projektperioden, og målet er at nå op på mindst 25, inden projektet afsluttes den 31. oktober 2016.


FAKTABOKS:

Forskningsprojektet ”Mentorordning – et tilbud til personer med nylig opstået rygmarvsskade”

Projektet undersøger udbytte og tilfredshed med mentorordningen blandt rygmarvsskadede. Som en del af projektet udfylder mentee et spørgeskema før og efter mentorforløbet. Et mentorforløb strækker sig typisk over tre samtaler mellem mentor og mentee. Projektperioden løber fra 1. november 2015 til 31. oktober 2016. (Forlænget til medio december, red.). Projektet er et samarbejde mellem RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Klinik for Rygmarvsskader. Projektet er støttet af Vanførefonden, Bevica Fonden, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond samt TrygFonden, der har støttet med 500.000 kr.

Artiklen har været bragt i Indenrigs, marts 2016.