Mentorprojekt. Den gode rollemodel

Den uformelle kontakt er ofte den, der åbner op for en dybere og mere fortrolig snak med patienterne.

- Men jeg ved aldrig, hvor og hvornår mødet opstår, hvor det føles rigtigt at spørge ind til, om patienten vil have en mentor, fortæller mentorkoordinator Cathrine Guldberg.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Jeg mødes med mentorkoordinator Cathrine Guldberg en torsdag eftermiddag på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. Cathrine er selv rygmarvsskadet, og det er netop idéen med projektet. At mentorkoordinatorer og de tilknyttede mentorer er personer med en rygmarvsskade.

Mødet

I en stor del af tiden befinder Cathrine sig, hvor patienterne er. I dagtimerne om tirsdagen hepper hun gerne på patienterne, når de træner i salen, og følger med ned til havnen sammen med kørestolsholdet. Hver torsdag tager hun aktivt del i det eftermiddags- og aftenprogram, som ergoterapien tilbyder efter almindelig træningstid. Her er der afspændingshold, køkkentræning og aftenarrangementer, og Cathrine tilbyder selv siddende aerobic.
- Som mentorkoordinator handler det om at komme tæt på patienterne i naturlige sammenhænge.
Langt de fleste patienter tager godt imod en snak om at få en mentor, men Cathrine skal finde det rette tidspunkt.
- F.eks. kører jeg aldrig ind på deres stue, uden at vi har en aftale. Det kan være grænseoverskridende, og det er vigtigt at respektere deres privatsfære, fortæller Cathrine, der hellere vil møde dem i træningssalen eller under spisning i dagligstuen.
Ved husets aften- og velkomstarrangementer, hvor der ofte er pårørende med, får Cathrine også mulighed for at fortælle om mentortilbuddet.
- Det er godt, at de pårørende også bliver informeret om mentorerne, for det kan være en pårørende, der overtaler patienten til at bede om en mentor.

Mange parametre

Når Cathrine møder ind tirsdag og torsdag, tager hun en briefing og fordeler opgaver med ergoterapeut Inge Steen Pedersen, der er mentoransvarlig på klinikken. Og sammen matcher de patienterne med en mentor.
- Der er mange parametre at tage hensyn til, når vi skal matche en patient med en mentor. F. eks. køn, alder, skadesniveau, beskæftigelse og fritidsinteresser. Det er vigtigt at matche så præcist, vi kan, for at patienten kan få et godt udbytte af mødet med en mentor.
På spørgsmålet om, hvad der bliver spurgt til hos en mentor, svarer Cathrine:
- Det er ofte de lavpraktiske hverdagsting, de spørger til. Bilindretning, hvordan jeg får bukser på, udfordringer med inkontinens, færden i kørestol, børn … den slags, der kan synes som store udfordringer, når man er nyskadet.
- Og så er det vigtigt, at mentorerne møder patienterne dér, hvor de er, og bruger de ord, som patienten selv bruger, og derved ikke fratager dem håbet om at komme til at gå igen.

Positive tilkendegivelser

Cathrine har et godt samarbejde med personalet.
- Jeg er blevet mødt med mange positive tilkendegivelser, og personalet har været meget inkluderende. De er gode til at formidle mentortilbuddet til deres patienter, og vi har fået en god rutine.
Sammen med Inge Steen Pedersen sikrer Cathrine, at alle patienter får et tilbud om en mentor inden udskrivelse. Hvis en patient er blevet udskrevet, er en mentor dog ikke udelukket.
- Hvis indlæggelsestiden er kort, og man først sent i forløbet beder om en mentor, så kan vi lave en aftale om et par mentorsamtaler efter udskrivelse.
For dem, der ikke vil benytte en mentor, er der udfærdiget et spørgeskema.
- Deres udsagn er også vigtige, for de jo har haft kontakt med mig som mentorkoordinator. I skemaet bliver de spurgt om, hvilke emner vi har berørt, og hvilken betydning min tilstedeværelse har haft for dem, fortæller Cathrine og fortsætter:
- Som en del af forsøgsprojektet, der skal dokumentere behovet for en mentorordning her og i Viborg, er det vigtigt at vi får nedfældet alle erfaringer systematisk. I den forbindelse er der også en del papirarbejde, forklarer Cathrine.

Men ellers går der rigtig meget tid med at snakke med patienterne. Når Cathrine møder dem i salen under træning, i elevatoren, på gangene, til køkkentræning, eller når de møder op på hendes kontor på 2. sal.
- Jeg ved dog aldrig, hvor og hvornår mødet opstår, hvor det føles rigtigt at spørge ind til, om patienten vil have en mentor, fortæller Cathrine og påpeger:
- Den uformelle kontakt er vigtig og ofte den, der åbner op for en dybere og mere fortrolig snak.

Det er Cathrines håb, at mentorprojektet får mulighed for at fortsætte efter forsøget.

Cathrine er ansat som mentorkoordinator 11 timer ugentligt fordelt på to dage frem til den 31. oktober 2016.

Projektet skal dokumentere værdien af en mentorordning, herunder en ansat rygmarvsskadet mentorkontakt. Projektet vil forhåbentligt danne grundlag for et permanent tilbud om en mentorordning i øst og vest.

……

BOKS

Gode faglige erfaringer

Under mit besøg møder jeg ergoterapeut Inge Steen Pedersen, der er mentoransvarlig, og jeg får jeg lejlighed til at spørge hende til mentorprojektet.
- Vores erfaringer indtil nu er positive. Vi kan se, at det er super vigtigt, at patienterne har nogle, som de kan spejle sig i. Det er noget helt andet, end når vi som terapeuter fortæller noget, fortæller Inge og fortsætter:
- Vi kan ikke give patienterne den samme støtte. Vi ved en masse om træning, men vi har ikke på egen krop prøvet de mange praktiske udfordringer, som patienterne står med. Den erfaring har mentorerne til gengæld.

BOKS

Det er rart, at I er her

En af de patienter, der har en mentor, er 52-årige Robert R. Larsen, der har været indlagt siden februar. Jeg spørger ham, om han har haft glæde af sin mentor.
- Ja, bestemt. Der er så mange spørgsmål, som dukker op i ens hoved i forhold til inkontinens, kommunen og alle de mange praktiske udfordringer. Jeg har snakket rigtig godt med min mentor, og hans erfaringer har været til stor inspiration. Det er godt at se, hvordan han tackler at sidde i en kørestol og er kommet videre i sit liv.
Robert påpeger også, at snakken er en anden end med en psykolog eller sygeplejerske.
- Der er nogle ting, som jeg hellere vil snakke med min mentor om. Han har siddet, hvor jeg sidder i dag, og kan sætte sig ind i min situation. Det gør en forskel, fortæller Robert og skynder sig at tilføje:
- Men personalet er også fantastisk.
Robert giver projektet en varm anbefaling.
- Det er rart, at I er her. Det gør det trygt, og det gør en forskel.

Fedt med en rollemodel

67-årige Peter Ottesen, der har været indlagt siden marts, har også en mentor.
- Det er fedt med en rollemodel. Man behøver ikke at køre rundt og tude – man kan bare kigge på jer, fortæller Peter og smiler, inden han fortsætter:
- Min mentor er som jeg interesseret i sejlads. Det er jo fantastisk. For det var noget, jeg tænkte meget over: om jeg fortsat havde mulighed for at sejle. Det ved jeg nu.