Mentorprojekt. Deler ud af deres erfaringer.

Det gør en forskel at lære fra en, som har prøvet det på egen krop, når man som nyligt rygmarvsskadet skal lære livet på ny. Sådan lyder de foreløbige erfaringer fra et nyt mentorprojekt, som Vestdansk Center for Rygmarvsskade deltager i.

Tekst: Hospitalsenhed Midt

- Det kan jeg sagtens lære dig!
Marian Bisgaard slår beslutsomt i bordet og smiler til Inna Rasmussen. For selvfølgelig skal 57-årige Inna da selv kunne tage sko på. Også selv om hun siden juni 2015 har været lam fra livet og ned og først lige nu er ved at lære en lang række af de ting, som hun tidligere fandt nemme og selvfølgelige. Og når Marian siger, at hun kan, så tror Inna på det. For i modsætning til de mange læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, man møder som ny rygmarvsskadet, har 60-årige Marian nemlig prøvet det selv. På egen krop. Og det gør en forskel, mener Inna Rasmussen.
- Jeg har mødt mange dygtige medarbejdere her på centret, men selv om de ved meget, så VED de jo ikke, hvordan det er at være i min situation. Det ved Marian, og derfor gør det ekstra indtryk, når hun siger, at noget godt kan lade sig gøre, forklarer Inna Rasmussen.
Hun er blandt de første patienter på Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), som har fået tilbudt og takket ja til en mentor i form af en garvet rygmarvsskadet.

Systematisk indsamling af erfaringer

På Vestdansk VCR er det netop erkendelsen af, at tidligere patienter kan hjælpe nyskadede godt på vej, som har fået centret til at deltage i det etårige nationale forskningsprojekt sammen med Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk og RYK.
- I projektet forsøger vi at matche nyskadede og mentorer, så deres situationer ligner hinanden mest muligt. Det kan være i forhold til alder, skadens karakter eller livssituation, forklarer udviklingsterapeut og projektleder Dorte Hoffmann.
På den måde får nyskadede direkte adgang til masser af personlige erfaringer med livet som rygmarvsskadet og ser samtidig, at der kan vente et liv med masser af glæder og muligheder, selv om tilværelsen fremover skal leves på helt andre præmisser.
Hos VCR har man også tidligere gjort brug af tidligere patienters viden og input, men det nye projekt skal formalisere brugen og systematisk indsamle viden om effekterne af en mentorordning.

Alt ændres med en rygmarvsskade

Det er knap et år siden, tilværelsen ændrede sig for altid for Inna Rasmussen fra Lemvig. Fra at passe sit arbejde som kirkegårdsgraver og træne jævnligt i motionscenter efterlod et hjertestop hende lam fra livet og ned. Og efter et langt og hårdt behandlingsforløb, er hun nu godt i gang med at lære livet på ny.
- Det er jo alt, der er anderledes. Alt simpelthen, konstaterer Inna Rasmussen.
Hun havde derfor en lang liste med spørgsmål klar, da hun første gang mødte sin mentor, Marian Bisgaard fra Løvel. Spørgsmål om praktiske udfordringer som at tage bukser på, komme i bad og lave mad til mere intime spørgsmål om toiletbesøg og parforhold.
Og Marian Bisgaard deler gladeligt ud af sine erfaringer i håb om at kunne hjælpe andre lidt nemmere igennem nogle af udfordringerne.
For Inna Rasmussen gjorde det især indtryk, at hun og hendes mand, Frank Toft Jensen, blev inviteret hjem til Marian Bisgaard og hendes mand, Niels Christian Bisgaard, for at se, hvordan man indretter sit hjem til en tryg og brugbar base for en kørestolsbruger. På den måde kunne parret fra Lemvig pludselig få sat nogle billeder på de mange forandringer, de selv står foran.

Fra mentorordning til venskab

Selv om der i mentorprojektet formelt blot er aftalt tre møder, så har det for Marian og Inna udviklet sig til et regulært venskab, som deres respektive ægtefæller også gerne tager del i. For en rygmarvsskade påvirker også den skadedes partner, erkender alle fire.
- I begyndelsen tror man jo, at intet kan lade sig gøre længere. Men der er stadig rigtig mange ting, som man stadig kan – ferier, flyture og så videre. Man skal bare lige lære hvordan, og det er noget af det, vi kan hjælpe andre med – at finde smutvejene, fortæller Niels Christian Bisgaard.
For Marian Bisgaard er det samtidig en klar ambition at lære de nyskadede at holde fast i deres værdighed og ikke forfalde til alt for megen selvmedlidenhed.
- Det kan godt være, at jeg er blevet sat i den her kørestol, men jeg skal alligevel se ordentlig ud. Ikke noget med at sidde og hænge i et par joggingbukser hver dag, fastslår Marian Bisgaard, mens Inna Rasmussen nikker.
Efter en hård opstart er hun ved at have genfundet sin gejst og stædighed og ser netop Marian Bisgaard som et pejlemærke for, hvor langt hun selv kan nå som rygmarvsskadet.
- For Marian skal ikke kunne noget, som jeg ikke kan!

Fakta om mentorordningen

  • "Mentorordning – et tilbud til personer med nylig opstået rygmarvsskade" er et etårigt projekt fra 1. november 2015 til 31. oktober 2016.
  • Projektet er et samarbejde mellem Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Klinik for Rygmarvsskader og foreningen RYK - Rygmarvsskadede i Danmark.
  • Formålet er systematisk at afprøve og evaluere en mentorordning for at undersøge udbyttet for de enkelte patienter.
  • Økonomisk er projektet støttet af Vanførefonden, Bevica Fonden, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, TrygFonden og Spejdernes Genbrug.