Medicinsk cannabis og kørekort

Domstol: Intet kørekort med medicinsk cannabis.
Johnny Zaar tabte principiel sag mod Færdselsstyrelsen om retten til at bruge medicinsk cannabis og samtidig beholde sit kørekort til sin invalidebil. Afgørelsen i Københavns Byret kan få uventede følger for alle bilister, der fra 2018 vil deltage i forsøgsordning med medicinsk cannabis

Selv om et flertal i Folketinget er blevet enige om at igangsætte en forsøgsordning med medicinsk cannabis fra 2018 for anslået 1.500 borgere, så kan en nylig afsagt dom i Københavns Byret lægge hindringer i vejen for manges deltagelse.
Retten bestemte nemlig, at Vest- og Midtjyllands Politi handlede rigtigt, da de i september 2014 gav afslag på fornyelse af den nu 60-årige vestjyde Johnny Zaars kørekort.
Johnny Zaar lider af den kroniske tarmsygdom Chrohns sygdom og af knogleskørhed. Siden 2008 har han for at lindre sine smerter indtaget lægemidlet Marinol. Marinoltabletter indeholder syntetisk fremstillet THC, som er det psykoaktive stof i cannabis, og det er årsagen til afslaget fra politiet.
Johnny Zaar havde anlagt sagen for at få politiets afgørelse underkendt, men det gik modsat. Dommeren tilsluttede sig i stedet Færdselsstyrelsens og Rigspolitiets vurdering: At »Johnny Zaars indtagelse af fem mg Marinol tre gange dagligt kan nedsætte hans evne til uden risiko at føre bil og dermed få afgørende betydning for hans adfærd i trafikken med fare for hans egen og medtrafikanters sikkerhed«.
I 2007 blev færdselsloven ændret, så kørsel med THC i blodet blev forbudt. I 2011 blev grænsen endda skærpet, så man herefter kunne straffes for ’hashkørsel’, hvis blodet indeholdt mere end 0,001 mg THC.
Imidlertid fremgår det også af færdselsloven, at forbuddet mod at køre bil med bevidsthedsudvidende stoffer i blodet ikke gælder, hvis stofferne »er indtaget i henhold til en lovlig recept.«
Tilmed havde Johnny Zaars læge efter en undersøgelse af ham i september 2014 godkendt, at han fik fornyet sit kørekort. Alligevel godkendte retten, at han ikke kunne køre bil, hvis han fortsatte behandlingen med Marinol.
Da Johnny Zaar bor i Vestjylland, hvor der nærmest ikke er offentlig transport, er han afhængig af sit kørekort. Han er derfor stoppet med Marinol og indtager i stedet andre smertestillende midler, f.eks. metadon. Men han er langt fra tilfreds med smertelindringen fra de andre midler:
»Målt på en skala fra 1 til 10 ligger smertelindringen for morfinprodukterne på 2-3, og tilmed er der mange bivirkninger,« som han siger.

Behøvede ikke kørestol
Da Johnny Zaar fik Chrohns sygdom, fik han også at vide, at han ikke længere kunne bruge offentlig transport, fordi han skal på toilettet omkring 20 gange om dagen.
»Og samtidig blev min gangdistance nedsat til knap 50 meter,« har han tidligere fortalt Information.
Hans læge havde planer om at bestille en kørestol, da Johnny Zaar var ude for et vendepunkt. Efter råd fra en smertelæge fik han via sin egen læge adgang til Marinol, som Sundhedsstyrelsen godkendte. I begyndelsen var han selv skeptisk, men efter tre måneder erkendte han, at Marinol havde en positiv virkning, så han kunne begynde at gå igen.
I otte år kørte han derefter i bil uden uheld eller skader. Selv mener han ikke, at Marinoltabletterne har haft indflydelse på hans køreevne.
Under retssagen argumenterede Johnny Zaars advokat for, at Rigspolitiet ikke havde foretaget en konkret undersøgelse af hans klients faktiske køreevne, men i stedet henholdt sig til generelle vurderinger af risikoen ved at blive behandlet med THC-holdige midler i forhold til kørekort.
Således havde politiet heller ikke taget hensyn til den lægeerklæring, som Johnny Zaars egen læge havde lavet, hvor der ikke blev sat spørgsmålstegn ved, at han kunne fortsætte både med Marinolbehandlingen og køre sin invalidebil.
Heroverfor mente Transportministeriets advokat, at det ikke var lykkedes at løfte bevisbyrden for, at politiets afgørelse skulle være ugyldig. Og at der var »foretaget et konkret skøn over sagens oplysninger om Johnny Zaars medicinforbrug, og på den baggrund er det vurderet, at han ikke kunne bevare førerretten.«
Det var ifølge Kammeradvokaten ikke nødvendigt for at fratage kørekortet, at Johnny Zaar konkret havde været til fare for trafiksikkerheden. Alene muligheden for, at indtagelse af de bevidsthedsudvidende stoffer kunne nedsætte evnen til uden risiko at føre bil, var tilstrækkelig grund.

Ikke nævnt i politisk aftale
Da syv partier i Folketinget den 8. november blev enige om at igangsætte en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis, indeholdt aftaleteksten ikke et ord om mulighederne for at køre bil, hvis man behandles med medicinsk cannabis.
Derimod er problemstillingen omtalt i det notat om forsøgsordningen, som Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet, selv om der ikke nås en konklusion.
Det fremgår således af notatet, at politiet skal foretage et konkret skøn efter en klinisk undersøgelse med blod- og urinprøve, og derfor »gælder nulgrænsen for THC i blodet ikke pr. automatik.«
I praksis overlader politiet dog afgørelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen), der i en vejledning fra 2013 har udtalt, at afhængighedsskabende lægemidler og kørekort ikke kan forenes, »hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørslen negativt.«
Ifølge notatet er det altså styrelsens vurdering – og ikke færdselsloven – »der pt. afskærer patienter, som indtager lægemidler med THC, fra at køre bil«.
Styrelsen for Patientsikkerhed er dog, oplyser notatet, »ved at overveje, om der er grundlag for at fastholde vurderingen af THC-holdige lægemidler« i samarbejde »med de øvrige involverede myndigheder på kørekortsområdet.«
Hvornår en sådan vurdering vil være afsluttet, oplyses dog ikke.
Hvis ikke disse overvejelser fører til et andet regelsæt, så vil afgørelsen fra Københavns Byret stille sig hindrende i vejen for, at bilister kan deltage i den kommende forsøgsordning med medicinsk cannabis.

Artiklen blev bragt i Information den 24. november 2016