Pårørende bog
”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” er en bog til de pårørende, der står midt i den svære situation, at et familiemedlem har pådraget sig en rygmarvsskade.
Bestil bogen her.
Bogen er en hjælp til at forstå og sætte ord på de mange tanker og følelser, pårørende ofte står alene med og en hjælp til at håndtere et pludseligt forandret liv med flere spørgsmål end svar. Som pårørende gør man sig mange overvejelser om, hvordan man bedst støtter sin nærmeste. Men man skal også huske at tage vare på sig selv og de øvrige familiemedlemmer. Det giver bogen også gode råd om.
”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” omhandler alle nærmeste pårørende: ægtefæller og partnere, forældre, børn og søskende. Bogen er en artikelsamling og består af både faglige afsnit og interviews med pårørende. Det er beretninger på godt og ondt. Om sorg og håb, om kampen i dagligdagen, de forbudte følelser og tankerne om fremtiden. Men det er også beretninger, der giver plads til håb og en tro på fremtiden.
Bogen indeholder desuden en oversigt over tilbud på landets behandlingssteder, gode råd til personalet, pårørendes rettigheder og social støtte.
”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” er også relevant for tilknyttet personale samt i forbindelse med undervisning på relevante uddannelsessteder.
”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” er på 100 sider og koster kr. 100 plus forsendelse kr. 38.
Vedrørende betaling: Beløbet kr. 138 kan overføres til bankkonto: 2279 - 5493 417 845 eller girokonto: 575 3759. Vigtigt ved bank- og girooverførsel: Skriv fulde navn og ”PÅRØR-BOG”. Når vi har modtaget betalingen, sender vi bogen.
Du kan også afkrydse ved bestilling, at du ønsker girokort sendt med bogen.

