Materialer
Bøger
Faktabog

"Para- og tetraplegi - håndbog for rygmarvsskadede" er en opslagsbog, hvor du som rygmarvsskadet kan finde en bred vifte af de vigtigste oplysninger om livet med para- og tetraplegi. Det drejer sig fx om blære, tarm, sår, smerter, sex, psykologiske forhold, sociale rettigheder og forskning. Også alternativ behandling, senskader, kost, idræt, rejser og tilgængelighed er blandt emnerne. Det gør bogen meget alsidig og nyttig i hverdagen for alle med en rygmarvsskade. Pårørende og behandlere kan også få glæde af håndbogen. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Redaktionen bag håndbogen består udelukkende af rygmarvsskadede, som derfor kender problemerne ud og ind. En lang række fagpersoner og personer med viden og interesse i rygmarvsskadedes vilkår har bidraget med tekster og råd.
"Para- og tetraplegi - håndbog for rygmarvsskadede" erstatter den tidligere "Du er dig selv". Den er på 212 sider med format 21 x 21 cm og i farver.
ISBN 87-988410-4-1
Køb bøgerne i DHFs webshop her.
Portrætbog

"Brudstykker - rygmarvsskadede fortæller" henvender sig særligt til nytilskadekomne og deres pårørende. Bogen indeholder femten samtaler med mennesker, der har en rygmarvsskade. Mennesker af kød og blod, som fortæller om deres egne erfaringer med livet. Vi håber, bogen vil være med til at vise nytilskadekomne og deres pårørende, at livet trods alt går videre. Emnerne er fx den første tid hjemme, sex og kærester, uddannelse, job, rejser, at blive gammel osv. - altså en bred vifte af de udfordringer, vi møder.
"Brudstykker - rygmarvsskadede fortæller" er på 144 sider i 21 x 21 cm format, sort/ hvid.
ISBN 87-988410-3-3
”Pårørende – tæt på rygmarvsskadede” er en bog til de pårørende, der står midt i den svære situation, at et familiemedlem har pådraget sig en rygmarvsskade.
Køb bogen her.
"Min far har brækket halsen - og jeg har en cykelhjelm med hunde på"
Denne dejlige bog om 5-årige Emma, hvis far er rygmarvsskadet og sidder i kørestol, anbefales til højtoplæsning for børn, hvis far eller mor er blevet rygmarvsskadet.
Køb bogen her.
DVD
Livet går videre handler om den barske virkelighed, der rammer mennesker, der bliver rygmarvsskadede. Men den handler også om håb og tro, og om generobring af livet med nye udfordringer, selvværd og glæde.
lån DVD'en her.
