Brev fra formanden

Kære medlemmer!

Jeg har det pt., som da jeg i et tidligere liv kom sammen med Peter. Vi havde været kærester i fem gode år, men på et tidspunkt begyndte jeg at overveje at gøre det forbi.

Peter mente, at vi skulle tilbringe al vores fritid sammen, og jeg savnede at kunne gøre nogle ting for mig selv. Det var, som om hverdagen var blevet lidt for forudsigelig, og vores uenigheder blev med tiden tydeligere og førte for mange konflikter med sig. Og nå ja, så var der jo også hans frygtelige snorken, som drev mig til vanvid.

Jeg havde lyst til, at der skulle ske noget andet, men samtidig var jeg bange for at gøre det forbi. Jeg vidste, at jeg betød alt for Peter, og jeg frygtede, at han ville gå i hundene uden mig til at styre hans liv.

Der var også mange gode ting i vores forhold. Peter lyttede til mig, og jeg havde stor indflydelse på de ting, vi lavede sammen. Han var også en flot og meget populær mand, og jeg var stolt af at være hans kæreste. Jeg mødte via ham en masse sjove og interessante mennesker og fik på den konto en masse spændende oplevelser.

Det var også fantastisk at se, at mange af de idéer, han førte ud i livet i sit job, var nogle, vi sammen havde udviklet hjemme ved køkkenbordet. Det var fedt at være en del af hans succes.

Der var således både for og imod, men jeg valgte at gøre det forbi. Hvad skete der så ved det? Som forventet gik han i hundene, men det varede kun i fem dage. Kort tid efter blev han gift – endda med en kvinde, der ser meget bedre ud end mig. Hun har været med til at sætte tre skønne børn i verden. Og nej, de bliver ikke opdraget, som jeg ville have gjort det, men hele familien ser glad ud. Peter er også stadig en populær og succesfuld mand på jobbet, så helt skidt er det nok ikke.

Det er det heller ikke for mig. Jeg har minder fra fem gode år med masser af oplevelser, udfordringer og kærlighed. Jeg nyder nu min frihed til at gøre de ting, jeg holder af, alene eller sammen med veninderne. Samtidig er jeg taknemmelig for de erfaringer, som mit samliv med Peter har givet mig. Dem vil jeg tage med mig, når jeg en gang indleder et nyt parforhold, så det om muligt bliver endnu bedre.

Peter og jeg kommer stadig i de samme kredse, og han spørger mig stadig, når han har brug for min hjælp. Og nåh ja, et enkelt kys og et kram bliver det jo også til en gang imellem, når konen er optaget af børnene. Bruddet har såmænd slet ikke været så svært endda for nogen af os.

Nu sidder du nok, kære medlem, og tænker på, hvorfor du skal indvies i mit privatliv. Det skal du heller ikke. Du skal blot betragte den lille historie som et fint billede på, hvordan jeg har det lige nu. I fem år har jeg brugt al min tid på mit arbejde i RYK som henholdsvis næstformand og formand. Nu skal der ske noget andet i mit liv, og jeg genopstiller derfor ikke til generalforsamlingen i maj.

RYKs ve og vel ligger mig meget på sinde. Jeg vil gøre mit til at sætte en ny formand ind i arbejdet. Jeg ved også, at den nuværende bestyrelse vil arbejde videre med de indhøstede erfaringer og en række forslag, som kan gøre de udfordringer, som altid vil være i et ”parforhold”, lettere, så kærligheden uhindret kan blomstre videre.

Tak til alle for fem fantastiske år. Jeg har nydt at arbejde for og med jer og håber, at der også fremover vil være lejlighed til et kram i ny og næ.

De bedste hilsner

Lotte Tobiasen