Liv efter ulykken - Flemming Knage

Livet er kommet igen

Nu mere end to år efter, at Flemming Knages liv tog en drastisk drejning, har han mod på at skabe sig et liv, der indeholder mere end personlig pleje og praktisk planlægning af en hverdag med hjælperskift.
- Men det tager tid at nå dertil, hvor man lærer at være sig selv og finde en god balance i forhold til sine hjælpere, forklarer Flemming.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Lidt udenfor Odense bor 60-årige Flemming Knage i et gammelt bindingsværkshus fra 1800-tallet. Pladsen er ikke den samme som for to år siden, hvor soveværelse og arbejdsværelse befandt sig på husets førstesal.
- Ja, deroppe har jeg ikke været siden ulykken. Lidt mærkeligt.
Nu er arbejdsværelset en flytbar computer og Flemmings seng befinder sig i stuen, som han har gjort hyggelig med indkøbt kunst på væggene.
- Min ekskone og jeg havde planer om at bygge til, men da vi blev skilt umiddelbart efter, at jeg kom hjem fra VCR i Viborg, fandt jeg det ikke længere nødvendigt. Her er fint plads til mig.

Et andet liv på nye betingelser

Flemming byder på frokost, og over håndmadder ved spisebordet i køkkenet fortæller Flemming mig sin historie.
- Det var en meget uheldig cykeltur, der i august 2015 flyttede mit ellers så velfungerende og aktive liv til noget helt andet. Allerede da jeg lå på grusstien, vidste jeg instinktivt, at den var helt gal.
Gode ideer til, hvordan seniortilværelsen som pensioneret lastbilchauffør snart skulle leves, forsvandt på grusstien sammen med Flemmings førlighed.
Efter et år på VCR, hvor Flemming fik styr på alt det praktiske for at kunne vende tilbage til huset, vendte han også hjem til et andet liv på nye betingelser. Udstyret med el-kørerstol med hagestyring, installering af lift, el-seng, der kan kippes og med vekseltrykmadras og en 24 timers BPA-ordning.
- Men det var også betingelser, som min kone havde det svært med, beretter Flemming og tilføjer, at det er uden bitterhed, at han fortæller mig det.
- Jeg forstår hende godt. At leve en hverdag med hjælpere omkring sig 24 timer i døgnet er ikke nemt. En sådan ulykke har også stor påvirkning på de pårørende.
Flemmings ekskone bor i dag få kilometer væk, og de ses jævnligt sammen med deres to voksne døtre.
På spørgsmålet, om han synes, at familien fik tilstrækkelig hjælp, svarer han:
- Det kunne man godt have gjort bedre.
Flemming fortæller, at godt nok var der god mulighed for at snakke med en psykolog, men af forskellige årsager blev det ikke den samme hver gang, så samtalerne mistede noget dybde.
Han mindes, at hans kone og døtre deltog i en enkelt pårørendedag på VCR.
- Jeg ville ønske, at vi alle var kommet i familieterapi og havde fået støtte til at blive lappet sammen som familie, fortæller Flemming og nævner, at hans døtre stadig har det svært.
- Det er en tung opgave, der skal løftes, og alle i familien bliver ramt.

Meget der skal tages stilling til

Selv synes Flemming, at han er kommet helskindet igennem det, og at han har vænnet sig til sin nye situation. Ikke mindst, da han tre måneder efter udskrivelsen fik sin bil.
- Men jeg kan da godt ligge i sengen og kigge på min store el-stol og tænke: Hallo! Der er sket noget med dig. Er det min? Og jeg kan også tænke, hvor dejligt det ville være at springe op i sengen og trække dynen over hovedet i stedet for de tre kvarter, det tager at komme i seng med hjælper og hejs. Så kan jeg da godt ligge og reflektere lidt over livet.
I hele forløbet siden ulykken, har der været meget, der skal tages stilling til. Flemming nævner bl.a. den spændende udfordring med at være daglig leder af et hjælperteam.
- Man står pludselig med mange ting lagt på sig, og man skal være bevidst om sine valg af hjælpere, og om, hvordan man ønsker hjælpen for at få hverdagen til at fungere, fortæller Flemming, som allerede har draget en række erfaringer i forhold til ansættelse af hjælpere, og i dag har han fem gode hjælpere.
- Jeg har lært, hvilke kampe jeg skal kæmpe, og hvilke, jeg skal lade ligge. Men det tager tid at nå dertil, hvor man lærer at være sig selv samtidig med at være 100 % afhængig af andres hjælp, forklarer Flemming.
- Jeg læste artiklen i sidste nummer af RYK! om kvinden, der skulle mestre at have en hjælpeordning i en familie med mand og tre børn. Den var jeg glad for at læse.
Flemming er stadig i en proces, hvor han skal finde balancen mellem afhængighed og frihedsfølelse.
- Jeg ved nu, at med mine nye livsbetingelser kræver det meget at få en hverdag til at fungere og opretholde det gode liv med hjælpere omkring sig. Men det er jo også berigende, fortæller Flemming og påpeger, at han i sine jobsamtaler lægger op til, at relationen mellem ham og hjælper også gerne kan være til inspiration.
Flemming nævner bl.a. inspiration til natur- og kulturoplevelser og på det kulinariske område.
- Jeg giver gerne mine hjælpere lov til at lave en chili con carne på deres egen måde og lader mig overraske. Det er jo vigtigt at fokusere på det positive i hverdagen. Og det er noget, man skal øve sig på, erkender Flemming, der håber, at han en dag kan give sine erfaringer videre til andre nyskadede.
- Jeg kan fortælle, hvordan jeg kom igennem de første år, efter at jeg mistede alt. Og om, hvordan man får en hverdag til at fungere med hjælpere - både i forhold til at bevare sin privatsfære og i forhold til det helt lavpraktiske i hverdagens mange situationer.

Mod på at rejse

En af de større udfordringer tog Flemming allerede hul på i sommers, da han fik mod på at planlægge en rejse til Italien.
- Under mit ophold på VCR var det muligt at være med i en mentorordning. Og det var under én af de gode samtaler, at jeg fik inspiration og mod til at pakke min bil og komme afsted.
Med hjælp fra Sus Travel fik Flemming skruet en bilferie sammen til Gardasøen og Venedig med ophold undervejs på hoteller i Frankfurt og Østrig. Med to hjælpere, kufferter og tasker til tre personer, badestol, transportabel lift og Flemming selv i sin el-stol pakket godt sammen i bilen, gik rejsen sydpå.
- Jeg har erfaret, hvor vigtige de fysiske rammer er for en vellykket ferie, og hvor sårbar man er, hvis tingene ikke fungerer, forklarer Flemming, der i Frankfurt stod med en transportable lift, der ikke kunne køres ind under sengen.
- Det var skræmmende, hvor lidt, der skal til.
Heldigvis havde Flemming pakket fire træklodser med i bilen, og med yderligere fire stakke kopipapirer, lykkedes det, og natten var reddet.
- Det giver stof til eftertanke, tilføjer Flemming, der under rejsen også oplevede savnet af sit gamle liv.
- Alle de stunder, hvor man kommer helt ned i gear og kan nyde nærheden og samværet med sine nærmeste.
Flemming fortsætter eftertænksomt:
- Det var jo min første rejse som handicappet, og jeg ved nu, at det er ferie på en anden måde. At rejse med to hjælpere var af gode grunde også nyt for mig, og jeg har erfaret, at det kan være godt at splitte op, så den ene hjælper har fri, mens den anden er i arbejde … her skal så også lige nævnes, at mine to fantastiske hjælpere bare klarede samtlige udfordringer på turen.
Og så var der alle de gode oplevelser. En meget smuk køretur gennem Tyrol og en stor frihedsfølelse, da Flemming blev kørt ombord i en gondol med lift og blev sejlet rundt på kanalerne i det smukke Venedig.
- Det troede jeg ikke kunne lade sig gøre. Så min rejse til Venedig gav mig lyst til meget mere. Det var en utrolig skøn forløsning at komme afsted – at vide, at det er muligt. Jeg er klar på flere rejser.

Nye planer for livet

Nu, mere end to år efter, at Flemmings liv tog en drastisk drejning, har han mod på mere. Han vil gerne bruge noget af sin tid på andre, mere spændende ting end praktisk planlægning af en hverdag.
- Jeg har behov for at lægge nye planer for mit liv. Men jeg har ikke helt knækket koden. Fx har jeg erfaret, at det at tilmelde sig et aftenskolehold ikke er uden problemer på grund af manglende adgangsforhold.
Flemming har også planer om at bygge et orangeri i haven til foråret, og så håber han, at han kan tage ud og holde foredrag og bidrage som mentor, måske VCR kunne gøre brug af ham.
- Jeg kan jo ikke sidde her og lave ingenting mellem mine ferier, fortæller Flemming og sender mig et skævt smil.

Flemming har mange udfordringer til gode. Men dem tager han en for en. Fx håber han, at han også en dag vil rejse med fly.
- Livet er kommet igen!

BOKS: Feriebyttebolig

Flemming har gået med ideen med et forum for feriebolig bytte blandt mennesker med særlige behov og blev glad, da han erfarede, at der er oprettet en Facebookside (omtales andetsteds i bladet). Flemming er overbevist om, at ferieoplevelsen bliver meget bedre, når de helt basale krav til de fysiske rammer er til stede. Det erfarede han selv, da han senere på sommeren tog en ekstra ferie i Dronningens Ferieby i Grenå. - Her fungerede alt. Ferien startede med det samme. Ingen bøvl med lift eller anden mangel på tilgængelighed. Mit handicap fyldte ingenting, og jeg kunne holde ferie.
Det er den oplevelse, som Flemming håber at få med boligbytte.
- Jeg ved godt, at der også kan være udfordringer. Tør man dele sit private hjem med andre? Skal vi være en forening?
Og hvad med forsikring? Og skal man se hinandens bolig inden, for at sikre sig, at alt er på plads?
Flemming vil gerne medvirke til at åbne op for nogle nye måder at holde ferie på, og han håber, at hans næste ferie kan blive via et boligbytte.
- Jeg er frisk på et udspil, lover Flemming, der foruden alle de basale krav kan tilbyde smuk, landlig idyl rundt om det gamle bindingsværkshus.