Leder: Sammen er vi stærkest

Overskriften på denne leder er lånt fra et interview længere inde i magasinet. Det handler om, at alle mennesker med handicap på en eller anden vis har fælles interesser, og at vi lettest når vores mål, hvis vi står sammen.

Budskabet kommer fra Dansk Handicap Forbunds direktør, og jeg er meget enig. Kravene til tilgængelighed, hjælpemidler, fleksjob m.m. er langt hen ad vejen uafhængige af årsagen til funktionsnedsættelsen. Social- og handicappolitiske kampe bør derfor kæmpes i fællesskab. Så når vi længst.

Men budskabet om sammenhold skal vi også huske internt i RYK. Der er stor mangfoldighed blandt mennesker med rygmarvsskade, både hvad angår personlige egenskaber og følgerne af vores rygmarvsskade. På trods af                  det, har vi alle noget tilfælles. Uanset om vi er gående eller siddende, har en synlig eller usynlig funktionsnedsættelse har vi nogle følger af rygmarvsskaden. RYK arbejder for at disse følger bliver så lette som muligt at leve med. Vi har alle nogle erfaringer, andre kan have brug for, og RYK er derfor for alle.

Jeg har hørt mennesker med synlige funktionsnedsættelser udtrykke tvivl om, hvorvidt en person uden synlige skavanker nu også var berettiget til f.eks. et fleksjob. Med hensyn til tildeling af behandling, hjælpemidler, fleksjob m.m., er der en risiko for, at vi opdeles i et A og et B hold afhængigt af, hvor synlige og dermed forståelige vores funktionsnedsættelser er.

Det bekymrer mig! Især fordi det ikke kun skyldes en forkert opfattelse hos andre, men også i nogen grad hos os selv. Udsagn som: ”Jeg er for god” , og ”min rygmarvsskade er jo meget mindre end så mange andres” er ikke sjældne, men de er farlige. Ingen rygmarvsskade er for lille til at blive taget alvorligt. Det må vi holde hinanden fast på.

I forhold til f.eks. den igangværende debat om reform af fleksjobordningen og førtidspensionen er det utrolig vigtigt at få slået fast overfor os selv og omverdenen, at en funktionsnedsættelse ikke altid er synlig. Vi skal være opmærksomme på, at smerter og udtrætning ikke altid kan ses. Og vi skal vide, at vores tilstand kan være meget afhængig af vores aktivitetsniveau. Det vil sige, at hvis vi har det godt, er det ikke altid ensbetydende med, at vores funktionsevne er i top. Det kan også være fordi, vi tager de nødvendige forholdsregler og skåner os selv for de ting, der fremprovokere smerter og udtrætning. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at funktionsniveau ikke kun afhænger af fysiske forhold, men i høj grad også af psykologiske og sociale faktorer.

Lad os støtte hinanden i erkendelsesprocessen og arbejdet med at få omgivelserne til at forstå og respektere vores situation og behov for hjælp.

Til slut i denne leder vil jeg sige tak for valget til posten som formand for RYK.

Jeg er en af dem, der tumler med både min egen og andres manglende forståelse af, at man godt både kan være kørestolsbruger og gående. Jeg håber, at jeg i min situation kan være med til at synliggøre, at en rygmarvsskade kan have mange forskellige følger, og at RYK er til for alle mennesker med rygmarvsskade uanset følgerne af denne.

Lotte Tobiasen
formand