Leder: Mentorprojekt

Positive forventninger til mentorprojekt

Når man får en rygmarvsskade, slår livet en kolbøtte. Mange af de velkendte vaner i det daglige skal læres på ny eller håndteres på en helt ny måde. Rent mentalt er det også en stor udfordring at lære at leve med en rygmarvsskade.

I Danmark har vi som bekendt to rehabiliteringscentre, som har højt specialiseret personale, der ved, hvad de har med at gøre. De fleste, der læser denne leder, kender ét af de to steder indefra og kender til vigtigheden af den intensive rehabilitering, man kommer igennem her.

Når ens livssituation ændrer sig så markant, som når man får en rygmarvsskade, skal de fleste genfinde deres identitet som familiemedlem, kollega, ven, etc. De ansatte specialister på rehabiliteringscentrene samt ens pårørende kan langt hen ad vejen være med til at hjælpe med i processen, men i forhold til at mærke på egen krop, hvordan det er at få en rygmarvsskade, har de en begrænsning. Det kan kun en anden med en rygmarvsskade gøre troværdigt.

Før i tiden var der en større kontaktflade mellem de indlagte og tidligere indlagte, da tidligere indlagte blev indkaldt til flerdages/-ugers kontrol. Der var tid uden for træningstiderne, f.eks. om aftenen, til at udveksle erfaringer. Den mulighed er langt mindre nu om dage, da tidligere indlagte bliver indkaldt til ambulant kontrol.

I mange af de lande, som Danmark sammenligner sig med, har de på rehabiliteringscentrene ansatte mentorer, som selv har en rygmarvsskade. De er ansat til at give deres erfaring i livet med en rygmarvsskade videre til de nyskadede. Andre sygehusafdelinger med speciale inden for andre kroniske sygdomme har også i flere år haft succes med lignende mentorordninger.

I Hornbæk har der i et par år eksisteret en mentorordning på frivillig basis, hvor en gruppe af tidligere indlagte har stillet deres viden og erfaring til rådighed for de nyindlagte. Erfaringerne herfra har været rigtig gode, og vi er ikke i tvivl om, at det kan have stor værdi for nytilskadekomne at tale med nogen, der har levet med deres skade, og som har draget deres egne erfaringer.

På lang sigt har det altid været RYKs ønske at få etableret permanente mentortilbud i Hornbæk og Viborg, kombineret med fastansatte mentorkontakter begge steder. Men det kræver evidens for mentorordningers nytteværdi, og mærkeligt nok har ingen undersøgt dette. Derfor tager vi nu skridt til at måle nytteværdien af en mentorordning, kombineret med ansatte mentorkontakter i Hornbæk og Viborg.

I et enestående samarbejde med både Hornbæk og Viborg har vi startet et 1-årigt projekt baseret på fondsmidler. På hvert af de to centre er der ansat to til at være tovholdere. Den ene er en, som i forvejen er ansat på stedet, og den anden er en tidligere indlagt. Målet er at dokumentere effekten af ordningen, men også vurdere effekten af at have en person med en rygmarvsskade ansat som koordinator. Vi tror på, at resultatet bliver så overbevisende, at hverken regionerne eller sygehusledelserne kan lade det stå overhørigt. Forhåbentlig kan det føre til en fast, etableret mentorordning.

Den ansatte mentorkontakt med rygmarvsskade er den, som får ansvaret for at koordinere og matche den rigtige mentor med mentee. Det bliver gjort ud fra, hvilke emner den nytilskadekomne ønsker at tale om. Hver mentors data, såsom køn, alder, skadesniveau, civile status, arbejdssituation, interesser og evt. specielle kompetencer, bliver registreret for at give det bedste grundlag for matchningen.

I de kommende udgaver af RYK! magasin vil der være en mentorrubrik, så interesserede kan følge med i projektets udvikling. Det kan ikke skjules, at vi personligt har store, positive forventninger til projektets resultater for de indlagte i Viborg og Hornbæk.

Jens Bo Sørensen, medlem af arbejdsgruppen for mentorordningen, og

Mikkel Bundgaard, næstformand

En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte mentee’ens udvikling (Wikipedia).