Leder: Hornbæk tankeløse besparelser

Der bliver for tiden talt og skrevet meget om besparelser i sundhedsvæsnet, og der bliver blandt andet henvist til de stigende medicinudgifter, som er ved at løbe løbsk. Besparelserne bliver som så ofte før pålagt og fordelt procentuelt på de forskellige sygehuse. Faktisk er besparelser blevet en automatiseret del af sundhedsvæsnet, hvilket holder alle i systemet i en mere eller mindre konstant tilstand af stress. Måske netop af denne årsag synes konstruktiv og visionær langtidsplanlægning at være en by i andre lande end Danmark.

Debatten bølger frem og tilbage, for ingen er interesseret i, at netop deres lokale sygehus skal være genstand for nedskæringer og forringelser. I RYK har vi en særlig interesse i at løfte vores stemme i debatten. Vores medlemmer er dybt afhængige af, at de højtspecialiserede afdelinger for rygmarvsskadede i Hornbæk og Viborg fortsat kan fungere på et højt niveau – også efter de er flyttet ind i nye lokaler, som det allerede er sket i Viborg i 2014, og som det efter planen sker for Hornbæk i 2018, hvor de  flytter til det nye Neurorehabiliteringshus i Glostrup.

I forhold til rehabilitering er det afgørende, at de to specialafdelinger har tilstrækkeligt personale med de rigtige kompetencer – ikke kun med de faglige hænder, men også med lyttende ører og tid til at være til stede med opmuntring, råd og skub i den rigtige retning. Disse ting er nødvendige for at den lange og seje rehabilitering, der kræves for at lære at leve med en rygmarvsskade – både for den rygmarvsskadede selv og for de pårørende – skal lykkes. Det er lige så vigtigt, at der er resurser til at følge op på den enkelte efter udskrivning for at undgå udvikling af følgeskader med forringet livskvalitet – og dyre genindlæggelser – til følge. Der må ikke gås på kompromis med den livsvigtige og livslange kontrol!

Derfor ser RYK med stor bekymring på, hvordan de generelle besparelser bliver udmøntet. Senest er det meldt ud, at der igen skal ske nedskæringer i Hornbæk. Blandt andet i den anledning har  RYK skrevet et brev til Folketingets Sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på, hvor indgribende i ens liv en rygmarvsskade er, og at det i rehabiliteringen heraf hverken er medicinen eller kniven, der giver fremskridtene. Vores område har ikke stort effektiviseringspotentiale, og vi repareres ikke med ny og dyrere medicin. Hvorledes effektiviserer man en samtale med psykologen eller balancetræning i fysioterapien med 2 % årligt?

Samtidig gør vi i brevet opmærksom på det skisma, der ligger i, at stigende succes med behandling af sygdomme, der tidligere var livstruende, nu medfører, at patienten overlever, men får en rygmarvsskade i forbindelse med behandlingen. Man bruger rigtig mange penge på at redde menneskers liv i en del af sundhedsvæsnet for derefter at overlade de samme mennesker med et svært handicap til en anden del af sundhedsvæsnet, hvor der ikke er resurser til en anstændig rehabilitering. Det hænger ikke sammen.

Derfor er der behov for at tænke og planlægge langsigtet for at optimere rehabiliteringen. Det giver mere selvhjulpne og aktive borgere med højere livskvalitet, og det må være det mål, alle parter stræber efter.

 

Astrid Bøgh, bestyrelsesmedlem

og Jens Bo Sørensen, konsulent

Efterskrift

RYK v/Vibeke Sørensen og Jens Bo Sørensen fik foretræde den 26. maj. Det blev gjort klart for udvalget, hvor omfangsrig en diagnose en rygmarvsskade er, samt hvad den højtspecialiserede behandling, rehabilitering og livslange kontrol betyder for os, vores livskvalitet og livsførelse. Desuden beskrev vi de konsekvenser, mange års besparelser og krav om effektivisering og dokumentation har haft for behandlingen. Vi oplevede stor interesse for vores fremlægning, og vi kan kun håbe, at vores budskab følger politikerne i deres valgkamp og fremtidige arbejde.