Leder: Fremtidens sygehussektor

Der har de senere år været en udvikling hen imod, at folk

tegner private sundhedsforsikringer for at sikre garanteret

behandling på privathospitaler. En del af grunden til det er,

at man naturligvis ønsker den bedst mulige behandling, hvis det

skulle gå galt. Men det er en uheldig udvikling hvis det afstedkommer, at man bliver afhængig af at have en privat forsikring

for at få den rette behandling, for så vil der uundgåeligt blive

mange, der kommer alvorligt i klemme.

Men hvordan kan det være, at folk ikke længere tror på, at de

kan få den bedste behandling i det offentlige sygehusvæsen?

Mange ting i det danske sygehusvæsen fungerer godt, og vi har

i mange år brystet os af, at vi havde ét af verdens bedste. Men

denne myte kan vi ikke blive ved med at leve højt på, uden at

der sker en konstant udvikling på området. Der har været megen politisk fokus på ventelister de senere år, og der er også

postet en masse penge i at forkorte disse, hvilket er udmærket. Men det er den nemme løsning for en politiker at give flere penge til - det er noget, der er stemmer i. Det løser bare

ikke problemer som fx, at der er mangel på personale.

Tværtimod skal det samme personale arbejde mere effektivt for

at afkorte ventelisterne. Personalet er forsømt såvel som bygningerne.

Der er et effektiviseringskrav på to procent om året, der langsomt men sikkert udhuler plejen, omsorgen, genoptræningen

og den psykiske rehabilitering i Hornbæk og Viborg.

Effektiviseringskravet kan måske være relevant på andre sygehusafdelinger, men hvordan kan man fx effektivisere en psykologsamtale med to procent? I første omgang er det den omsorg, som er svær at beskrive men ikke desto mindre vigtig,

der går fløjten, men nu er det også kommet til nedskæringer

i den fysiske træning. Derudover er der et øget krav til personalet om dokumentation, der ikke er kompenseret for. Det betyder, at den tid går fra behandlingstiden, der i forvejen er under pres af besparelser. RYK er ikke imod brugbar

dokumentation, men det punkt er for længst passeret. Så kan

det vel kun handle om mistillid?

I store dele af sundhedssektoren er der mangel på sygeplejersker. Tendensen er den samme blandt ergo- og fysioterapeuter. Og der er overhængende risiko for, at tendensen bliver forstærket af det faktum, at der i

de kommende år bliver væsentlig

flere behandlingskrævende, ældre

mennesker i Danmark. Manglen

på arbejdskraft får konsekvenser

for store dele af befolkningen, da

næsten alle på et eller andet tidspunkt får behov for behandling i sundhedsvæsenet. Vores gruppe er dog særligt udsat i

denne forbindelse, da vi er afhængige af højt specialiseret behandling og livslang kontrol. Som forening må vi derfor tage det

ganske alvorligt, når det begynder at blive svært at rekruttere det nødvendige personale. Derfor er det også i vores interesse, at der bliver rettet op på det lønefterslæb, som disse grupper har, så det i fremtiden forhåbentlig vil være attraktive

jobs - også for de kommende generationer.

Men det handler ikke kun om lønstigning, men også anerkendelse. Man må huske på, at dette arbejde er en uvurderlig hjælp

for rigtigt mange. Det bør samfundsmæssigt have en høj prioritet og høj status. Ellers vælger de

kommende generationer på arbejdsmarkedet bare et andet arbejde.

Danmarks offentlige sygehusvæsen

er rykket ned i rækken, når det

gælder kvalitet. Det er en tung

mastodont, der i mange sammenhænge er blevet for ufleksibel til at

kunne tilpasse sig den enkeltes behov for effektiv, målrettet behandling.

Det er et politisk valg. Hvis vi ønsker

os en bedre sundhedssektor må vi

presse politikerne - eller vælge nogle andre.

Mikkel Bundgaard
Formand