Leder: De uundværlige fonde

Når man kigger sig omkring i de organisationer, hvor mennesker med handicap til dagligt færdes, det være sig i de enkelte patientforeninger eller i paraplyorganisationen, DH, kan man godt få det indtryk, at al den klage over nød og elendighed er fuldstændig ude af proportioner.
Her finder man jo det ene nybyggede palads efter det andet, hvilket jo ikke ligefrem signalerer kummerlige vilkår. Jeg tænker i særdeleshed på det nye domicil i Høje Taastrup, som DH har ladet bygge for den nette sum af 270 millioner, men også på PTUs ny- og ombygning i Rødovre og flytningen i Aarhus fra Risskov til rehabiliteringsparken MarselisborgCentret for et tocifret millionbeløb.
Det sidste skud på stammen indenfor nybyggerier tilegnet personer med handicaps er det nye vandland ”Vandhalla”, der er opført sammen med ombygning og udvidelse af Egmont Højskolen for godt 100 millioner.
Alt dette er - set med en udenforståendes øjne - den rene luksus inden for en verden, man som regel mange gange hører brokke og klage sig over fx dårlig tilgængelighed og forringelser ved tildeling af hjælpemidler og personlig assistance.
Går man imidlertid tættere på, hvordan økonomien i disse flotte projekter er skruet sammen, støder man på begrebet ”fonde”. Der findes et sted mellem 13.000 og 14.000 fonde i Danmark, som tilsammen uddeler flere milliarder kr. årligt. Fondene opdeles i tre kategorier: De Erhvervsdrivende: Eksempler herpå er bl.a. Novo Nordisk Fonden, A. P. Møller Fonden, Egmont Fonden, Augustinus Fonden og Nordea Danmark Fonden. Der findes ca. 1.300 erhvervsdrivende fonde. De Almennyttige: Som ofte er karakteriserede ved at være familiefonde. Der findes flere tusinde almennyttige fonde i Danmark. Og endelig de Selvejende: Til denne gruppe hører bl.a. Realdania, Bikubenfonden og Tryg Fonden.
Fondsloven indeholder ikke en definition af begrebet ”fond”, men det kan beskrives som en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue med et eller flere bestemte formål ifølge fondens vedtægter eller fundats.

Den fond, man oftest møder, når der er tale om byggeri, er Realdania. Denne fond er langt den mest gavmilde. Bevica Fonden (tidligere Sahva Fonden), Vanførefonden og Egmont Fonden er nogle af de fonde, man i handicapsammenhænge ofte hører omtalt, når der er givet økonomisk støtte.

For at DH-domicilet overhovedet kunne komme i gang, var det nødvendigt at finde den første million. Den kom fra Bevica Fonden i 75 års jubilæumsgave. Senere er bl.a. Realdania og Vanførefonden kommet til.
PTU har modtaget 28 millioner statskroner, men også her er der stødt fondspenge til fra bl.a. Villumfonden.
”Vandhalla” byggeriet er blevet begunstiget af midler fra 15 fonde ved siden af egne, kommunale og statslige midler.

Det er dog ikke kun til byggeri, fondene giver støtte. Fondene bidrager også med penge til formål i den travle hverdag. Formål, som uden fondenes hjælp ikke ville have forekommet.

I PTUs årsberetning 2012 bliver 37 fonde, 13 legatformidlere og 13 firmaer takket for økonomisk hjælp på godt otte millioner kr. til daglige gøremål.
I DHFs årsregnskaber 2010 og 2011 kan man se, at Bevica Fonden bidrog med en halv millioner kroner begge år og Vanførefonden med henholdsvis 2,5 og 1,1 million kroner til udvalgte opgaver, bl.a. til specialkredsenes arbejde, herunder også RYK. I 2013 har midler fra Bevica Fonden bl.a. gjort det muligt at ansætte en ny foreningskonsulent samt udbetale kørselsgodtgørelse til kursusvirksomhed.

Fondene er simpelthen livsgivende for os i Handicaporganisationerne, og sammen med diverse sponsorstøtter sørger de for, at vi kan få gode forhold at virke i, og at vi kan bruge vores mange gange sparsomme kræfter på nye tiltag, gode ideer, hjælp til selvhjælp m.m. i stedet for at vi skal ud med raslebøssen.

Stor tak til fondene.

Torben Bach Holm, næstformand