Leder: Finanslovforlig giver fingerpeg

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop udsendt en aftaletekst vedr. finanslovsforliget for 2010. Det er interessant læsning, for det kan give et fingerpeg om, hvordan det kommende år ser ud f.eks. i forhold til den sociale sektor i kommunerne. Teksten giver tal på ændringer i statens budget, men hvad der er ligeså interessant, er de betragtninger og argumenter, der ligger til grund for budgettet.

Det mest interessante afsnit for vores målgruppe er det, der har fået overskriften ”Afbureaukratisering – mere tid til borgernær service”. Afsnittet indleder med:

”Forenkling af statslige regler og dokumentationskrav kan frigøre ressourcer i kommunerne og regionerne, så medarbejdere og ledere kan bruge mere tid på den borgernære kontakt og mindre tid på administration og papirarbejde.”

Gennem de senere år – specielt efter kommunalreformen – har der været en mærkbar stigning i kravet om dokumentation. Det har kort sagt bevirket mere tid til bureaukrati og mindre tid til kontakten mellem de kommunalt ansatte og borgerne. Det er glædeligt at erfare, at det budskab endelig er nået frem til Folketinget. Men det bliver også spændende at se, om det kun er bliver ved de fine ord, eller om der bliver handlet konkret for at fjerne det mest unødvendige bureaukrati. Forhåbningerne er der, men jeg vil se det, før jeg tror det.

Den længe ventede forenkling af reglerne omkring bevillinger af handicapbiler får også et lille afsnit. Dette punkt får 15 mio. ekstra pr. år de næste tre år, hvilket ikke kan siges at være meget. Dog har de regnet sig frem til, at der kan spares 259 mio. kr. på forenkling af sagsbehandlingen af bilsager. En anden fordel ved denne forenkling vil ifølge teksten blive væsentlig kortere sagsbehandlingstider, specielt ved genbevillinger. Det bliver også nævnt, at ejeren kan få andel af provenuet ved udskiftning, hvis ejeren har investeret i ekstraudstyr. Derudover nævnes det også, at det bør præciseres i lovteksten, at bevilling at reparationer af særlig indretninger ikke må have lange sagsbehandlingstider.

Revideringen af loven omkring handicapbiler har vi efterhånden ventet på et par år. Afsnittet i aftaleteksten kan give et fingerpeg om, hvad det er vi kan forvente os i den nye lov. Men det der i sidste ende bliver afgørende er økonomien, så spørgsmålet er, om deres forudsigelser om, at kommunerne kan spare 259 mio. kr., holder vand. Endvidere må man håbe på en præcisering i den nye lovtekst om, at denne besparelse skal gå til de øgede udgifter til bevillinger af handicapbiler.

I tråd med denne øgede fleksibilitet omkring handicapbiler, er der også lagt op til en frit valg af hjælpemidler og boligændringer, forstået på den måde, at man kan vælge et andet hjælpemiddel end det bevilgede, mod egenbetaling af prisforskellen. Det fremgår ikke klart, hvilke type hjælpemidler det drejer sig om, men hvis det handler om de personlige hjælpemidler, som vi i princippet har til låns fra kommunen, skal der en lovændring til for at præcisere ejerforholdene.

Statsforvaltningerne, herunder De Sociale Nævn, får en ekstra pulje penge på 22 mio. kr. De Sociale Nævn er som bekendt dem, der behandler alle ankesager indenfor Socialloven. Nævnene har oplevet et stigende arbejdspres, som indirekte følge af kommunernes stramme budgetter. Det har betydet en væsentlig stigning i sagsbehandlingstiderne hos dem. F.eks. er der lige nu en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Det Sociale Nævn i Region Midt på 25 uger. Den tid skal vel at mærke lægges oven i kommunens sagsbehandlingstid, inklusive de fire ugers frist de har for at genbehandle sagen. De Sociale Nævn består dels af repræsentanter udpeget af kommunerne, dels udpeget af Danske Handicaporganisationer. Det er vigtigt for retssikkerheden, at denne gruppe består af repræsentanter fra begge lejre. Desværre har det voldsomme arbejdspres flere steder bevirket, at man i nævnene har forenklet sagsgangen ved at lade formanden for nævnet tage afgørelser alene. Det kan nemt gå ud over retssikkerheden, og de ekstra 22 mio. kr. strækker næppe særligt langt i forhold til de bunker af sager, nævnene har liggende.

Mikkel Bundgaard
Formand