Leder: Der er brug for et holdningsskred

Ledigheden har ikke siden 1974 været mindre, end den er nu.

 

Det afspejler sig også i antallet af beskæftigede mennesker med

 

handicap. Handicappede, der arbejder over 15 timer om ugen,

 

er vokset med 25.000 personer siden 2005. I 2003 var

 

58% af mennesker med handicap i Danmark beskæftiget,

 

hvor det samme tal i dag er 85%.

 

Dem af os, der ikke er toptunede til arbejdsmarkedet, er ble-

 

vet mere interessante for arbejdsgiverne. Det er først og frem-

 

mest, fordi der er færre at vælge mellem. Derudover har vi mas-

 

ser at byde på; der ligger en kæmpe, potentiel ressource i os,

 

som ikke bliver brugt.

 

Flere virksomheder er begyndt at tale om sit sociale ansvar og

 

gøre noget ud af at fastholde sine medarbejdere samt at inte-

 

grere personer, der umiddelbart ikke passer ind i virksomhe-

 

dens forestilling om en ideel medarbejder.

 

 

 

På trods af den gode udvikling mener DSI, at der er ca. 40.000

 

handicappede i Danmark uden arbejde, der kan varetage et job.

 

Det er mange. Så hvad er årsagen til, at der stadig er så man-

 

ge?

 

 

 

Der findes særlige ansættelsesformer som fx fleks- og skåne-

 

job. Disse har uden tvivl givet mange, der ellers ikke ville være

 

i job, muligheden for at komme i arbejde. Samtidig er det et stort

 

problem, at forvaltningen af ordningerne er uigennemskuelig og

 

ofte tager lang tid. Så det er forståeligt nok, hvis arbejdsgive-

 

ren står af allerede her, fordi han skal sætte sig ind i en mas-

 

se love og regler og bruge tid på ekstra papirarbejde.

 

En anden barriere er, at der sker en klientgørelse. I stedet for

 

at fokusere på ressourcer, bliver der i den sociale sektor fo-

 

kuseret på alt det, personen ikke kan. Det kan være noget af

 

en omstilling fra at skulle søge om eksempelvis et hjælpemid-

 

del til at søge om et arbejde. Fra at skulle beskrive de be-

 

grænsninger, der gør det nødvendigt med et bestemt hjælpe-

 

middel til at skulle beskrive alle de kvaliteter ved én selv, der gør,

 

at man er den rigtige til jobbet. Det er noget, man som ar-

 

bejdssøgende må være sig bevidst. Og i øvrigt noget, jeg tror,

 

kan være en selvforstærkende stigmatisering af mennesker med

 

handicap.

 

 

 

Der er brug for et holdningsskred. Arbejdsgiverne skal i langt

 

 

 

højere grad blive opmærksomme

 

på, at selvom man fx sidder i køre-

 

stol, kan man godt være en vær-

 

difuld arbejdskraft. Et handicap er

 

ikke ensbetydende med nedsat ar-

 

bejdsevne. Jobcentrene skal blive

 

mere effektive og hjælpe arbejdsgiverne på vej med at indse

 

det. Og vi, der har en funktionsnedsættelse, må udnytte, at le-

 

digheden er lav.

 

 

 

Det er en kendsgerning, at samfundet før eller siden bliver tvun-

 

get til at bruge de ressourcer, der ligger ubrugte hen. Heldigvis

 

findes der gode eksempler blandt virksomhederne. For nylig var

 

jeg til ”Disability Mentoring Day” på Grundfos. De inviterede

 

mennesker med videregående uddannelse ind i deres virk-

 

somhed, hvor man kunne følge en ”mentor” - en ansat på

 

Grundfos - gennem en arbejdsdag. Ideen med dagen var, at in-

 

spirere de inviterede til at se, hvilke jobs, man kan ansættes

 

i. Det var virkelig inspirerende og po-

 

sitivt at se, hvordan en stor virk-

 

somhed kan give deres ansatte

 

arbejdsglæde og følelse af, at de

 

gør en forskel.

 

Mulighederne for ansættelse er

 

gode nu, så brug dem. Et arbejde

 

giver en social berøringsflade, man

 

ikke kan få andre steder. Og det gi-

 

ver ikke mindst en konkret påmin-

 

delse på ens konto om, at ens res-

 

sourcer er noget værd.

Mikkel Bundgaard
Formand