Leder: 6 bud på fremtidens vederlagsfri fysioterapi

Langt størstedelen af personer med en rygmarvsskade forsøger efter bedste evne at tage vare på sig selv og deres færdigheder ved at gå til vederlagsfri fysioterapi. Det gør 3 ud af 4 – 75 %. Det viser den spørgeskemaundersøgelse, som RYK gennemførte i slutningen af 2015 blandt medlemmerne. Det er imidlertid kun lidt under en tredjedel – 29 % – der samtidig giver udtryk for, at de oplever, at den vederlagsfri fysioterapi er tilstrækkeligt specialiseret til at imødekomme deres behov.

Når vi får den slags tilbagemeldinger fra medlemmerne, giver det anledning til at tænke over, om ikke det er tid til at tage den vederlagsfri fysioterapi op til revision med henblik på at sikre det rette udbytte af den store offentlige investering på langt over en milliard kroner årligt. Vi kan, som en ansvarlig organisation, ikke lade være med at reagere på tilbagemeldingen fra medlemmerne om det for lave udbytte. Vi bør tage det på vores skuldre at komme med forslag til, hvordan ordningen kan forbedres, så den enkelte rygmarvsskadede får optimal gavn af behandlingen.

Udgangspunktet må være, at det nytter at gå til vederlagsfri fysioterapi. Ellers ville tre fjerdedele af medlemmerne ikke bruge så meget tid på transport til og fra fysioterapi og til selve behandlingen hos fysioterapeuten. Derfor er spørgsmålet ikke, om der skal være en vederlagsfri ordning eller ej, men derimod hvordan ordningen bliver bedre og mere specialiseret for gruppen af rygmarvsskadede.

Den første forudsætning for at opnå den rette og specialiserede behandling må naturligvis være, at den enkelte fysioterapeut har de faglige kvalifikationer, der skal til for at give den korrekte behandling, hvilket eksempelvis kan opnås gennem relevant efteruddannelse.

Den anden forudsætning må være, at de fysiske rammer på de enkelte klinikker lever op til de behov, som personer med en rygmarvsskade har. Der skal være gode fysiske rammer lige fra parkeringspladsen til behandlingsudstyret og egnede toiletter. Det er ikke nok, at der er niveaufri adgang til klinikken.

Den tredje forudsætning er, at behandlingen bliver tilrettelagt i nøje overensstemmelse med den rygmarvsskadede og dennes specifikke og individuelle behov. Der skal lyttes til den enkelte, udarbejdes en konkret handlingsplan for behandlingen, og der bør være overensstemmelse mellem behandler og patient i opfattelsen af behandlingen og målet.

Den fjerde forudsætning er, at den vederlagsfri fysioterapi i dens organisation og indhold i højere grad tilpasses fremtidens behov. Det er en rimelig antagelse, at det er nødvendigt med en vis volumen i antallet af patienter med samme diagnose, hvis den nødvendige ekspertise skal opbygges, vedligeholdes og udvikles. Den eneste vej frem imod en større volumen er, at færre men større klinikker skal levere behandlingen til fremtidens personer med en rygmarvsskade. De fleste af patienterne har ikke problemer med at skulle køre lidt længere, hvis blot behandlingen bliver bedre og mere effektfuld.

Den femte forudsætning er, at behandlingen i fremtiden kan finde sted på de tidspunkter, hvor patienterne kan i forhold til andre aktiviteter, som f.eks. studie eller erhverv. I fremtiden skal det også være muligt at få maksimal vederlagsfri fysioterapi i en kortere periode ved behov.

Den sjette forudsætning er, at der etableres en instans, der ”holder øje med” , om klinikkerne lever op til kravene om øget specialisering og den mest effektive behandling af den enkelte, og som certificerer de klinikker, der udfører vederlagsfri fysioterapi.

Med ansvaret for behandlingen og administrationen af næsten 1,5 mia. kroner følger også forpligtigelse til at udvikle den vederlagsfri ordning, så den passer til fremtidens behandling for fremtidens patienter – også patienterne med en rygmarvsskade.

RYK hjælper gerne til!