Leder

Reformer
Det har været på tale længe. Faktisk gennem flere år. Nu 
ser det ud til, at førtidspensionen og fleksjobordningen 
skal reformeres. 
 
Tilbage i 2003 indførtes fleksjobordningen med den forvent
ning, at en del af dem, der ellers blev visiteret til førtidspen
sion, kunne få et fleksjob i stedet. Tanken om at nogle kunne 
fastholdes på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv på trods af 
formindsket arbejdsevne, var sympatisk. Fleksjobordningen er 
i dag til stor glæde for arbejdstagere med nedsat arbejdsevne. 
Mod forventning blev antallet af førtidspensionister ikke redu
ceret. Det har samlet set betydet en større offentlig udgift til 
disse to ordninger. Specielt efter den økonomiske krise er der 
som bekendt blevet større politisk opmærksomhed på sådanne 
udgifter. Og det er derfor, at der lige om lidt kommer en ny 
reform.
 
 
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har foreslået, at 
ingen under 40 år kan få tilkendt førtidspension. Samtidig fore
slår hun, at fleksjobordningen kan bevilges til et job på ned til 
ganske få timer om ugen. Detaljerne herom har hun i skrivende 
stund endnu ikke afsløret, men umiddelbart vil forslagene skabe 
et par udfordringer. Det, at personer under 40 ikke kan få til
kendt førtidspension, vil skabe stor usikkerhed og naturligt fylde 
rigtig meget i den enkeltes bevidsthed. Og det vel at mærke 
hos personer, der i forvejen har begrænsede ressourcer. Det er 
urimeligt at skære alle over samme kam og udelukke nogle fra 
førtidspension, der med sikkerhed ikke får deres arbejdsevne 
tilbage.
 
I dag er der mellem 16.000 og 17.000 personer visiteret til fleks
job, som ikke har kunnet finde et job. En væsentlig grund til at 
mange ikke har et job er, at arbejdsmarkedet ikke er fleksibelt 
nok og ikke giver plads til personer, der ikke kan yde 110 %. Hvis 
det bliver muligt at bevilge fleksjob på få timer, vil det samtidig 
kræve, at arbejdsmarkedet forpligtes til at ansætte dem. Ellers 
er forslaget et slet skjult spareforslag, da der næppe er særligt 
mange arbejdsgivere, der vil ansætte på de vilkår. Hvis der ikke 
laves en helhedsorienteret indsats, risikerer endnu flere fleks
jobbere at blive parkeret på kontanthjælp.
 
Man kunne også overveje et tiltag, som har vist sig at være en 
succes i Sverige – at give skatterabat til de arbejdsgivere, der 
ansætter arbejdstagere med nedsat arbejdsevne.
 
 
Man vil have uarbejdsdygtige til at blive mere arbejdsdygtige. Det kan lade sig gøre med den rette 
kompensation, så det er vigtigt, at 
der ikke bliver sparet på dette. Hvis 
man ikke tilbyder den rette kom
pensation, vil det blive en kortsigtet 
besparelse. Omvendt vil det være 
en god investering, hvis man finder 
de rette foranstaltninger.
En anden risiko er, at personer bli
ver sat i lange udsigtsløse afklaringsprocesser. Det er i forvejen 
virkeligheden for nogle, at de skal gennem flere jobafprøvninger 
for til sidst at finde ud af, at de ikke kan klare et job. Hvad skal 
det til for?
 
 
Det ærgerlige ved de reformudspil, der indtil videre er kom
met på banen er, at der næsten kun fokuseres på økonomiske 
besparelser. Der skal rigtignok spares penge for at få det store 
regnskab til at hænge sammen. Det er et faktum, at gennem
snitsdanskeren – set over et helt liv – tager flere penge ud af 
statskassen end han smider ned i 
den, når han betaler sin skat. Men 
der kan både laves besparelser og 
samtidig laves rimelige løsninger for 
den enkelte, hvis bare der tænkes i 
helhedsløsninger.
 
 
Dette bliver den sidste leder, jeg 
skriver til RYK! Min plan er netop at 
skulle ud på ovennævnte arbejds
marked. Så for at give plads til det, 
må jeg sige tak for denne gang som 
formand. Det er med glæde, jeg 
kan se tilbage på mine seks år som 
formand. Ikke mindst på grund af 
alle de fantastiske mennesker, der 
er aktive i RYK. Seks inspirerende 
og lærerige år. Jeg håber, at endnu 
flere vil gå ind i arbejdet for den 
gode sag, foreningen står for, til 
glæde for sig selv og andre.
 
 
Mikkel Bundgaard
Formand