Kunne jeg bare åbne døren

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

Øget frihed! RYK! har spurgt to potentielle brugere, hvilke muligheder, de ser i tungestyring.

Spørger man potentielle brugere af en færdigudviklet tungestyring, fejler forventningerne ikke noget. - Utrolig spændende, hvis det kan lade sig gennemføre, siger 44-årige Helle Skarregaard fra Kloster nær Ringkøbing. Hun startede som paraplegiker i 1990, men har i de sidste halvandet år været tetraplegiker, da hun landende uheldigt ved et
styrt fra kørestolen. - Nu har jeg lige akkurat kræfter nok i venstre hånd til at styre el-stolens joystick. Men mine fingre snurrer hele tiden. Så sidst på dagen må jeg dæmpe
mine aktiviteter pga. smerter og hævede fingre.

En start på mere frihed

Helle har efterhånden vænnet sig til at være omgivet af hjælpere døgnet rundt, men det irriterer hende, hun ikke kan gøre impulsive ting. Tidligere var hun kreativ på en computer og stærk i håndarbejde. - Hvis jeg bare kunne åbne min hoveddør og selv køre ud i naturen, når det passer mig. Eller selv zappe rundt mellem mine 50 Tv-kanaler,
ville det være en dejlig start på mere frihed. - Mere og hurtigere kontrol over computeren kunne også være rart. I dag får jeg ondt i nakken af at puste og suge mig frem til ordene ved hjælp af programmet Vivik. - Jeg stiller gerne opsom forsøgsperson, svarer Helle uden betænkningstid og tilføjer med et glimt i øjet: - Bare jeg ikke ender med at
læspe eller savle.

Irriterende ”mundmus”

Rune Støvring på 23 år fra Svendborg er en smule mere skeptisk. Om han vil lægge gane og tunge til, ved han ikke lige med sikkerhed og siger: - Det virker måske lidt underligt med en konstant protese i ganen. Men hvis det kan lette min hverdag, vil jeg gerne vide mere om det. Rune dyrkede gymnastik på højt plan, indtil han i 2005
brækkede nakken ved en springulykke. I dag er han helt afhængig af sin hjælpeordning, eftersom han er lam fra skuldrene og ned. Vejret trækker han ved hjælp af respirator.
- Hvad jeg savner mest? Sådan set alt - mine tab kan ikke skilles ad. Men som minimum noget mere selvstændighed i min hverdag og i mine gøremål som gymnastikinstruktør og udvalgsmedlem. Størst af alle ønsker er at kunne smide respiratoren langt væk. - Computeren styrer jeg selv med en integramouse, som er en kombination af sug/pust og nogle programmer. Men integramouse er irriterende i længden og hæmmer mit overblik. Musen er helt inde i munden og svær at kombinere med taleprogrammer. Min manglende bevægelighed gør, at jeg ikke kan komme væk fra musen. Så længerevarende arbejde med computeren kan være ubehageligt. Efter lidt snak virker Rune rimelig lun på tungestyringens mange muligheder. En permanent piercing i tungen afskrækker ham ikke. - Alt er jo blot et spørgsmål om tilvænning, slutter Rune.

Tilbage til oversigten