Kunne Jeg bare åben døren!

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

Øget frihed! RYK! har spurgt to potentielle
brugere, hvilke muligheder, de ser
i tungestyring.

Spørger man potentielle
brugere af en færdigudviklet
tungestyring,
fejler forventningerne
ikke noget.
- Utrolig spændende, hvis
det kan lade sig gennemføre,
siger 44-årige Helle Skarregaard
fra Kloster nær Ringkøbing.
Hun startede som
paraplegiker i 1990, men
har i de sidste halvandet år
været tetraplegiker, da hun
landende uheldigt ved et
styrt fra kørestolen.
- Nu har jeg lige akkurat
kræfter nok i venstre hånd til
at styre el-stolens joystick.
Men mine fingre snurrer
hele tiden. Så sidst på
dagen må jeg dæmpe
mine aktiviteter pga.
smerter og hævede
fingre.

En start på mere frihed
Helle har efterhånden vænnet
sig til at være omgivet af
hjælpere døgnet rundt, men
det irriterer hende,
hun
ikke kan
gøre impulsive ting. Tidligere
var hun kreativ på en computer
og stærk i håndarbejde.
- Hvis jeg bare kunne åbne
min hoveddør og selv køre
ud i naturen, når det passer
mig. Eller selv zappe rundt
mellem mine 50 Tv-kanaler,
ville det være
en dejlig start på
mere frihed.
- Mere og hurtigere
kontrol over computeren
kunne også
være rart. I dag får
jeg ondt i nakken af
at puste og suge
mig frem til ordene
ved hjælp
af programmet
Vivik.
- Jeg stiller
gerne opsom forsøgsperson, svarer
Helle uden betænkningstid
og tilføjer med et glimt i øjet:
- Bare jeg ikke ender med at
læspe eller savle.

Irriterende ”mundmus”
Rune Støvring på 23 år fra
Svendborg er en smule mere
skeptisk. Om han vil lægge
gane og tunge til, ved han
ikke lige med sikkerhed og
siger:
- Det virker måske lidt underligt
med en konstant protese
i ganen. Men hvis det kan
lette min hverdag, vil jeg gerne
vide mere om det.
Rune dyrkede gymnastik på
højt plan, indtil han i 2005
brækkede nakken ved en
springulykke. I dag er han
helt afhængig af sin hjælpeordning,
eftersom han er
lam fra skuldrene og ned.
Vejret trækker han ved hjælp
af respirator.
- Hvad jeg savner mest? Sådan
set alt - mine tab kan
ikke skilles ad. Men som minimum
noget mere selvstændighed
i min hverdag og
i mine gøremål som gymnastikinstruktør
og udvalgsmedlem.
Størst af alle ønsker
er at kunne smide
respiratoren langt væk.
- Computeren styrer jeg selv
med en integramouse, som
er en kombination af sug/
pust og nogle programmer.
Men integramouse er irriterende
i længden og hæmmer
mit overblik. Musen er
helt inde i munden og svær
at kombinere med taleprogrammer.
Min manglende
bevægelighed gør, at jeg ikke
kan komme væk fra musen.
Så længerevarende arbejde
med computeren kan være
ubehageligt.
Efter lidt snak virker Rune
rimelig lun på tungestyringens
mange muligheder. En
permanent piercing i tungen
afskrækker ham ikke.
- Alt er jo blot et spørgsmål
om tilvænning, slutter Rune.