Kom i stødet

Tekst af: Bente Ovesen

Kom i stødet...! -et seminar om Funktionel Elektrisk Stimulation - 2-2001

Hvad enten deltagerne kom af nysgerrighed -eller med et lille håb -til Paraplegikerkredsens seminar, tog de derfra med en nuanceret viden om Funktionel Elektrisk Stimulation (FES). Muligheder og begrænsninger. I dag og i fremtiden.

-Et er, at min førlighed er taget - noget andet er min værdighed. Udtalelsen kom fra en inkomplet paraplegiker, der for første gang deltog i Paraplegikerkredsens seminar. Bemærkningen hentydede til, at hun kunne acceptere sin nedsatte gangfunktion, men ikke sine tisseproblemer. Dem så hun gerne en løsning på. 
En anden - en høj tetraplegiker - havde her flere år efter skaden fået lidt funktion tilbage i den ene albue. Han kunne nu bøje armen. Kunne FES give ham en gribefunktion, så han selv kunne spise? På bare et døgn - fra lørdag til søndag middag den 21. og 22. april - gav 14 behandlere, forskere og brugere af FES de 50 seminardeltagere, der fyldte Sct. Knudsborg, et indblik i hvilke områder, der bliver forsket i med FES. Og ikke mindst hvilke forventninger der er til fremtiden. Det lykkedes alle oplægsholdere at formidle et svært tilgængeligt stof på en rimelig tilgængelig måde.

FES - til hvad?

FES er under stadig udvikling og forbedring. Det gælder, når det drejer sig om allerede anvendt behandling som f. eks. elstimulation til forbedring af håndfunktion (Freehand), forbedring af gangfunktion (CREST) og behandling af manglende erektion og sædudtømning. Men det gælder også, når det drejer sig om nye forøg med elstimulation af blære og tarm. Udviklingen foregår i tæt samarbejde mellem forskere på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet, Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Skejby Sygehus, samt de to genoptræningshospitaler i Hornbæk og Viborg. Ud over de allerede nævnte områder forskes der i brug af FES til vejrtrækning, spasticitet, smerter, sårheling og muskeltræning.

FES - for hvem?

Ikke alle tetraplegikere er "egnede" til af få indopereret Freehand, og ikke alle para-eller tetraplegikere forventes med tiden af få gavn af en blærepacemaker. Det overraskede nok de fleste seminardeltagere, hvor selektiv FES-behandlingen er og bliver. Som en af oplægsholderne udtrykte det, gælder det om at finde de patienter, hvor FES er den rigtige løsning. En anden oplægsholder talte om, at han ønsker et klaver af muligheder, hvor han til hver patient har forskellige behandlinger. FES er én af dem. 
En anden overraskelse var at Freehand, som er implanteret under huden, er et tænd-og sluksystem. Tetraplegikeren skal tænde for systemet før han kan gribe om gaflen eller kuglepennen. Èn af årsagerne er, at musklerne bliver trætte, når de bliver udsat for elstimulation.

Freehand

I Danmark er Freehand indopereret på to tetraplegikere, men på verdensplan drejer det sig om mere end 200 personer. Freehand er foreløbig det eneste indopererede FES-system. Operationerne er i Danmark et projekt, som foregår i samarbejde mellem Rigshospitalets håndkirurgiske afdeling, Klinik for Para-og Tetraplegi i Hornbæk og Aalborg Universitet. Der er i alt mulighed for, at fem tetraplegikere kan deltage i projektet, så hvis du er interesseret, kan du henvende dig til ergoterapeuterne Hanne Gregersen eller Ellen Hagen på Hornbæk for at høre nærmere om dine muligheder.

Tilbagemeldinger

Deltagerne på seminaret blev ved afslutningen bedt om både en mundtlig og skriftlig evaluering. Generelt var tilbagemeldingerne overordentlig positive både i forhold til kursusindhold/undervisere og den sociale og praktiske del af arrangementet. Specielt blev det underholdende indslag lørdag aften med Kofoed og Netterstrøm fremhævet som en positiv oplevelse på den sociale side. De to frodige og fuldmodne damekomikere sang og dansede sig til stort bifald. "Det gælder om at acceptere kroppens besynderlige udposninger", som der står på deres plakat.
Hvorvidt de to para-og tetraplegikere, der er nævnt i indledningen, tog fra seminaret med fornyet håb vides ikke. Men de fik muligheden for at komme i dialog med behandlere og forskere ligesom alle vi andre. Og det er gennem dialogen, at udviklingen sker.

Tilbage til oversigten