Kend spillereglerne - Region Hovedstaden

Invitation til alle medlemmer i Region Hovedstaden

KEND SPILLEREGLERNE – i dit møde med det offentlige

I samarbejde med Coloplast Danmark, der er vært ved dagen, inviterer vi alle medlemmer i Region Hovedstaden til en hyggelig og lærerig dag med tapas, foredrag og brætspil.

For dem, der har tid og lyst, indleder vi dagen med et besøg på ARKEN, hvor der venter en omvisning. Øvrige ankommer senere til Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, hvor vi alle mødes i kantinen.

Mødet med systemet kan være en svær og uoverskuelig størrelse. Der er mange regler og paragraffer,  og man kan hurtigt blive i tvivl om sine rettigheder. Men der gælder en række spilleregler, som myndighederne skal følge. RYK afholder derfor i samarbejde med Coloplast Danmark et arrangement, hvor vi både prøver kræfter med DHF’s nye brætspil ”Retssikkerhedsspillet” og samtidig får en grundlæggende indføring i de vigtigste rettigheder og retskilder, som er gode at kende til, når man skal møde systemet.

Til dagen har vi inviteret afdelingschef i DHF, Jeppe S. Kerckhoffs, som gennem oplæg og brætspil bringer os rundt mellem paragraffer og spilleregler. Jeppe vil desuden informere om den aktuelle proces med revision af serviceloven.

Program:

Kl. 14.45                      Omvisning på ARKEN (Skovvej 100, 2635 Ishøj)

Kl. 16.45                      Ankomst Handicaporganisationernes Hus, Taastrup

Kl. 17.00                      Tapasanretning og et glas vin

Kl. 18.15                      Velkommen v/RYK og Coloplast Danmark

Kl. 18.30                      Kend spillereglerne v/Jeppe S. Kerckhoffs

Kl. 19.30                      Pause

Kl. 19.45                      Brætspil med kaffe og kage

Kl. 20.45                      Afrunding med lille præmie og lodtrækning

Kl. 21.00                      Tak for i dag

Vi glæder os til at se dig.

Har du praktiske spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Coloplast Danmarks kundeservice på tlf. 49 11 12 13 (hverdage ml. kl. 8.30 -15.00) eller e-mail: dkmail@coloplast.com

Region Hovedstaden

Hvornår:                                  Torsdag den 24. november 2016

Sted: :                                      Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Blvd. 2, 2630 Taastrup

Tilmeldingsfrist:                       18. november 2016.

Når vi har modtaget din tilmelding, modtager du en bekræftelse pr. mail.

TILMELDING ER BINDENDE AF HENSYN TIL MAD. Evt. afbud bedes givet hurtigst muligt.