Kørestol - drivringe

Drivringe skaber fremdrift

Der er videnskabelige studier, der indikerer, at drivringe har stor påvirkning på, hvordan en bruger skaber fremdrift, og de er derfor en essentiel del af en kørestol.

Tekst: Christian Gammelgaard Olesen

Historisk set er drivringe et valset rør, som har en diameter lidt mindre end selve hjulet, så det ikke rører jorden.
Hvis man laver søgninger i videnskabelige databaser, så er der lavet en del studier på drivringe. Mange omhandler kinematisk analyse, også kaldet bevægelsesanalyse af, hvordan folk bruger deres drivringe. Der er enkelte studier, der viser, at brugen af konventionelle drivringe hverken er komfortabelt eller effektivt, da de er glatte, hårde og har en lille understøttelsesflade. Dette lægger selvfølgelig op til, at designet af drivringe ikke er uden betydning. Om de skal være runde, betrukket med gummi, firkantede, trekantede eller lignende, er der ikke nogen, der har fundet ud af endnu. Og i bund og grund er det nok også meget individuelt.

Valg af den rette drivring

Der er forskellige hensyn at tage ved valg af drivring. Spørgsmål som: Hvor meget skal den bruges? Støder brugeren tit ind i ting med den? Bliver den brugt til sport? Kører man lange ture? Bliver den brugt udendørs i dårligt vejr? Hvordan holder man om den? Er vægt et vigtigt hensyn? Er prisen vigtig? Ud fra dette kan man danne sig et overblik.

De almindelige drivringe

Skal drivringen være let og billig, så er de konventionelle drivringe i aluminium et godt valg. Udviklingsomkostninger er betalt for længst, materialet er billigt og de bliver masseproduceret. Skal de være ekstra stærke i forhold til slag og hårdt brug, kan man vælge drivringe af titanium. De er lidt mere slagfaste, men vejer ofte også lidt mere. Andre vælger rustfrit stål, men her er vægten endnu højere, og ergonomisk er der ingen fordel.

Ergonomiske drivringe

Hvis man er mere ude i de ergonomisk orienterede drivringe, så er der nogle virksomheder, der har specialiseret sig indenfor udvikling af ergonomiske drivringe. Canadiske Bbraver og tyske Carbolife er to af de store producenter, der har lanceret adskillige løsninger til forskellige behov.
Bbraver har udviklet en ergonomisk udformet drivring med en syntetisk gummibelægning på toppen, der ikke bliver glat, når den bliver våd. På undersiden af ringen er der en ergonomisk profil, som passer med fingrene og kan bruges som bremseflade. Samtidig er det meget let at justere, hvor langt fra dæk/fælg drivringen skal sidde, uden at skulle have dæk og slange af, som man skal med mange andre drivringe.
Carbolife har ved hjælp af trykmålinger fundet den profil, der passer bedst til en drivring, der skal ligge i hånden på folk. Den er lidt trekantet og kaldes Curve. Carbolife har lavet den i en stor og en mindre udgave i rå aluminium, der er sort anodiseret eller har en gummibelagt overflade.
Carbolifes nyeste drivring hedder Gekko og har samme profil som Curve, men har en gummistribe i toppen af ringen. Den er lidt i stil med Bbraver, dog er den udført i en mere almindelig gummi, så den har lidt tendens til at blive glat i vådt vejr. Til gengæld kan den skiftes, hvis den bliver for slidt.
Carbolife har desuden en drivring, der hedder Quadro, som er til brugere med nedsat håndfunktion. Drivringens top er vinklet lidt, så det er lettere at bruge den del af hånden, der sidder tættest på håndledet, til at komme fremad.

Hvilken drivring man skal vælge, kan være svært at tage stilling til. Det vigtige er, at man ved, at der findes andre løsninger end de konventionelle drivringe. Så er man irriteret over sine glatte, kolde drivringe, så findes der andre løsninger.

Christian Gammelgaard Olesen er lektor i biomekanik ved Aalborg Universitet og udviklingschef hos Wolturnus. Teksten er hentet fra hans blog Kørestolslaboratoriet.